Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Tilbagevendende
depression |
|
Af
Læge og Sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen |
Læserbrev:
Så længe, jeg kan huske tilbage, har jeg haft perioder, hvor jeg følte mig deprimeret. Jeg kan også huske, at min mor havde det sådan. Men det gik jo over efter et stykke tid. Først da jeg efter endt uddannelse kom ud som folkeskolelærer, blev det svært for mig hvert år efter sommerferien. Jeg fik snakket med en god kollega om det, og hun rådede mig til at gå til læge og få nervemedicin.
Efter få år blev jeg lykkeligvis gift med den bedst tænkelige sjælesørger. Det var en lise uden lige hver dag at kunne gå hjem og læsse af, når livet gjorde ondt. De følgende syv år havde jeg ikke brug for nervemedicin, men så blev jeg gravid, og barnet døde i syvende måned. Det blev en voldsom fødsel, men jeg kom hurtigt hjem og i arbejde. Dengang var der ingen psykologhjælp af nogen art.
Efter to måneder fik jeg en voldsom depression. Hver gang, jeg får en depression, starter det med, at jeg nærmest ikke kan sove. Min læge gav mig flere slags sovepiller, men det blev værre, og endelig fik jeg milde nervepiller. Den lettelse, der kom, føltes som at vende tilbage til livet. I løbet af de næste tre år fik vi to sunde og livskraftige børn, som nu i over 30 år har fyldt vores tilværelse med glæder.
Det var måske ikke så mærkeligt, at jeg to måneder efter begge børns fødsler fik depressioner af to måneders varighed, men jeg har fortsat i årene herefter haft downperioder, altså to måneder om året. Jeg har i tidens løb prøvet forskellige piller, også naturmedicin. Jeg havde håbet, at jeg efter overgangsalderen ville have fået det bedre, men desværre har tendensen været, at jeg to gange årligt har fået en nedtur.
I alle årene har jeg trappet ned med medicinen med det samme, jeg mærkede bedring, og har været ude af den indenfor to måneder. Tanken om at blive afhængig af nervemedicin har altid skræmt mig. Min læge har ellers flere gange foreslået mig at tage mindste dosis konstant. Det gik jeg så med på at prøve sidste år, men det ændrede ikke billedet. Lægens forslag er nu, at jeg næste gang forsøger med lykkepillen Cipramil.
Jeg har hørt og læst om, at man kan blive undersøgt for, om man mangler et eller andet stof, som påvirker hjernen. I så fald vil jeg gerne spørge, hvor man kan få det gjort? Min frygt er at komme til at prøve forskellige slags piller, inden jeg når frem til det bedst mulige.
J.S.
Svar:
Depression er desværre en hyppig lidelse, og hos mange er den tilbagevendende. Der er en ret udpræget arvelig tendens, men der er mange andre ting, der kan være med til at udløse depressioner. Blandt andet for store belastninger i forhold til den psykiske bærekraft, fx et tab af et barn, som du jo har oplevet, eller at man føler sig tynget af stress og ansvar på jobbet uden at være klædt ordentligt på til at klare det. Hos kvinder har hormonbalancen helt sikkert også en indflydelse, ikke mindst for depressioner efter fødslen.
Der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem depressioner og en nedsat mængde af forskellige budbringer- eller signalstoffer i hjernen og nervesystemet, først og fremmest serotonin og noradrenalin. Produktionen af disse stoffer er blandt andet afhængig af kostens indhold af forskellige næringsstoffer og vitaminer. Serotonin bliver i kroppen fortrinsvis produceret ud fra den livsvigtige aminosyre tryptofan, der findes i æggehvidestoffer, fx kød, og ved dårlig appetit kan man fx tage tilskud af Protabs, der indeholder alle de livsvigtige aminosyrer. Serotonin findes også i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder.
Det andet vigtige budbringerstof, der også har indflydelse på humøret, er noradrenalin, der dannes ud fra L-fenylalanin, en anden livsvigtig aminosyre. Den bliver ved hjælp af B6-vitamin omdannet til fenyletylamin, der findes i chokolade, så det at spise chokolade kan også modvirke depressioner. B-vitaminet folinsyre har også en indflydelse på tendensen til depression.
Tilskud af selen kan have en positiv indflydelse på depression, især hvis man mangler det. Det sunde fedt, olivenolie og især hørfrøolie og fiskeolie har også en antidepressiv virkning. Det vil dog nok være svært at spise sig ud af en depression, men at spise det rigtige kan i hvert fald støtte den øvrige behandling.
Motion har en betydelig effekt på depression, så jeg kan anbefale dig en god lang gåtur og anden daglig motion. Når man rører sig meget, dannes der mere af stoffet fenyletylamin, der som nævnt også findes i chokolade. Nervesystemet ser ud til at mangle dette stof under en depression. Man kan måle stoffet i urinen som fenylacetat. Serotonin måler man normalt ikke i forhold til depression, da langt det meste serotonin omsættes i mave-tarmkanalen, men man kan måle det i urinen. Det samme gælder for
noradrenalin.
Din læges råd om at tage en forebyggende dosis antidepressiv medicin i symptomfrie perioder er slet ikke dårligt, da nogen på den måde kan holdes frie for depressive symptomer. Det kan i nogen grad sammenlignes med at give insulin til sukkersyge. Men da du ikke bryder dig om at blive afhængig af medicin, og der er mange andre muligheder, som er nævnt her, synes jeg du skal prøve disse først.
Får du brug for medicin, ville jeg anbefale hyperikum – prikbladet perikum, der har vist sig at have en lige så god effekt som lægemidler mod depression, men med langt færre bivirkninger. Det kan dog påvirke anden medicin omsætning i kroppen, så får man det, er det klogt at snakke med lægen om det. Samtaler med en psykolog har også vist sig at have en effekt på depression, der kan sammenlignes med effekten af lægemidler. Det er under alle omstændigheder vigtigt at snakke med nogen, der har forstand på depressioner, når man er deprimeret. I de svære tilfælde kan der udvikle sig selvmordstanker.
Publiceret
alternativinfo: 26-01-2007
Relaterede
artikler:
Sjøgrens syndrom af Carsten Vagn-Hansen
Interessante links:
Endeligt bekræftet: Depression kan trænes væk
(Videnskab.dk 10-07-2013)
Blodprøve viser depression hos unge
(Videnskab.dk 30-04-2012)
Defekt bremse i hjernen fører til depression
(Videnskab.dk 31-01-2013)
Depression er en problemløser
(Videnskab.dk 15-06-2010)
Depression kan udløse diabetes
(Videnskab.dk 11-11-2009)
Dine gener kan gøre dig psykisk syg
(Videnskab.dk 27-11-2011)
Magnethat bekæmper depression
(Videnskab.dk 21-07-2010)
Mindfulness kan revolutionere behandling af depression
(Videnskab.dk 26-10-2011)
Mindfulness hjælper mod angst og depression
(Videnskab.dk 04-10-2012)
Home
> Artikler > Tilbagevendende depression
29-11-2021 |
FAKTA
Det anslås, at cirka 125.000 danskere har en moderat til svær depression, mens cirka 75.000 har en let depression.
Symptomer på depression kan være:
- Længere tids tristhed og
nedtrykthed
- Man mister interessen og mangler drivkraft
- Man har svært ved at se meningen med livet
- Det er svært at koncentrere sig
- Man isolerer sig og orker ikke selskab
Årsager til depression kan fx. være:
- Konflikter i familien eller på arbejde
- Dødsfald, skilsmisse eller afskedigelse
- Arvelighed
- Langvarig stress
- Misbrug
Kilde: Psykiatrifonden.dk |
|