Vidste du at Julemærker er noget unikt dansk, det første blev udsendt for over 100 år siden, i 1904, og kostede 2 øre. Det var en idé af postassistent, senere postmester Einar Holbøll, og de mange penge – for overskuddet var dengang hele 67.000 kroner, svarende til omkring 5 millioner nutidskroner – blev brugt til at hjælpe børn med den tids mest frygtede folkesygdom, tuberkulose. Det blev begyndelsen på Julemærkefonden og Julemærkehjemmene, som der på et tidspunkt var syv af. Der kom hovedsagligt arbejderfamilie børn, og ofte underernærede – i dag hjælper fire Julemærkehjem derimod ”overernærede” børn.

Den danske Julemærke-idé bredte sig hurtigt som forbillede ud i Verden, da USA i 1907 introducerede et nationalt Christmas Seal, og året efter fulgte Canada. I dag er der over 100 organisationer verden over, der har adopteret denne danske juletradition, som de seneste år tillige er produktudviklet i tidens rette juleånd, naturligvis med eJulemærker.

Men de ”julemærker” jeg tænker på, er efter alle solemærker at dømme, slet ikke de samme Julemærker, som de fleste tænker på, altså sådan nogle små papirlapper man klistrer på breve og postkort ved juletid, eller den ny trend, eJulemærker. Nej rigtige julemærker har en meget længere historie – selv byggematadoren Christian den Fjerde var angiveligt fascineret af dem, selv om de slet ikke er specielt danske – vi skal faktisk helt tilbage til klassisk oldtid, for at hente forklaringen.

Det var på det vigtige kirkemøde i Nikæa i år 325, at den romerske kalender blev gjort til den Kristne Kirkens kalender, og ved den lejlighed blev de kirkelige helligdage indført. Blandt andet blev det besluttet, at Jesus dåbsdag skulle være den 6. januar, og noget senere blev hans fødselsdag fastsat til den 25. december. I de oprindelige kristne sekter blev Jesus fødselsdag nemlig fejret på forskellige tidspunkter, så at valget lige netop faldt på datoen, den 25. december var nok ikke helt tilfældigt. Det var nemlig datoen for vintersolhverv, altså dengang den romerske kejser, Julius Cæsar, indførte sin egen ny ”Julianske kalender” i år 46 før Kristi fødsel. Det var den dato man fejrede lysets tilbagekomst – Dies Natalis Solis Invicti – en gammel romersk fest fra oldtiden, hvor Sol Invictus (Ubesejrede Sol) var en væsentlig Gud siden det 3. århundrede før Kristi fødsel. At festen faldt på den 25. og ikke 21. december skyldtes, at kalenderen ikke helt fulgte solåret, og starten på et nyt år regnedes derfor fra denne dato – dog foretrak mange østlige, kristne menigheder at fejre Jesus den 6. januar, hvor man oprindeligt fejrede den græske Gud, Dionysos' fødsel. Historikeren Herodot identificerede for øvrigt Dionysos med egypternes Gud, Osiris, der genopstod fra døden. Der er flere paralleller mellem Jesus og Dionysos, der blandt andet er afbilledet, som om han blev korsfæstet, og hans symbol er for eksempel en delfin, hvor Jesus har fisk.

Solhverv var vigtig for oldtidens folk, især bønderne, der havde behov for pejlemærker for årets gang og rette tidspunkt til at så, og i øvrigt passe afgrøderne – så året blev inddelt i passende højtider baseret på Solens gang – og da disse højtider ikke bare kunne slettes med en ny religion, som Kristendommen var, blev de tilrettet til denne. Vintersolhverv blev til Jesu fødsel, og i Norden blev den vigtige Midsommerfest til Johannes Døberens fødselsdag, vor Sankt Johannes, eller blot Sankt Hans. En anden vigtig ting for bønderne var vejret, især at kunne forudse vejret.

Julen varer som bekendt fra 25. december, det vi kalder 1. Juledag, og lige til er den 6. januar, Helligtrekonger – dagen hvor de tre vise mænd, ifølge legenderne fandt Jesu-barnet, efter at have fulgt en usædvanlig lysstærk stjernes skær til Betlehem. Der 12 dage fra Juledag til Helligtrekonger, og der er angiveligt en fornuftig årsag til, at der er 12 juledage.

Det er altid godt at være forberedt, og helst kende lidt til hvad fremtiden bringer. Moderne mennesker lytter jævnligt til meteorologernes forudsigelser om, hvorledes himmel og vejrguder forventes at arte sig, mens andre for eksempel har opmærksomheden stift rettet mod ”Doktor Doom” og lignende dommedagsprofeter, der kan forudsige aktier og finansielle markeders forventede kollaps. I fortiden lyttede man også til varsler fra spåfolk – de spåede gerne ud fra et offerdyrs indvolde – eller astrologer, der var kloge på himmellegemernes bevægelser og månens faser. Det gør vi i vid udstrækning stadig, forbereder os med forudsigelser, når en ny epoke, som et nyt år, begynder. Og for bønderne, dengang som nu, er vejret det alt afgørende i det kommende år – i de kommende 12 måneder.

De 12 Juledage er noget særligt, så gårdenes piger må lade spinderokken stå stille. (Foto: Leif Jørgensen)

Tiden mellem Jesu fødselsdag og Helligtrekonger er noget særligt. Tidligere mente man at Jorden ligefrem stod helt stille i de 12 dage, hvorfor man skulle være ganske påpasselig med at røre den rigtige vej rundt i gryden, for ellers ville man måske få Jorden til at dreje forkert rundt. Og runde ting, dem skulle man helst holde sig fra, så derfor måtte gårdens piger heller ikke spinde i Julen. I stedet kunne de unge ugifte piger så tage varsler om, hvordan deres kommende ægtemand ville blive, ved at stille tre glas på natbordet Julenat – i det ene skulle der være vand, i det andet øl eller vin, og i det tredje brændevin – han ville så komme til dem i drømme og drikke af et af glassene. Hvis han drak vand, ville han være fattig, drak han øl eller vin, ville han være rig, men hvis han drak af brændevinen, så ville han blive en drukkenbolt.

Bonden derimod, ville Juledag tegne 12 cirkler med kridt på en af stuens loftsbjælker – ofte ville der i forvejen være snittet 12 dybe riller i bjælken, som hver kridtcirkel blev tegnet uden om – og se, dette er de rigtige ”julemærker”.

Den første cirkel symboliserer januar måned, den anden februar, den tredje marts, og så videre til den tolvte, der bliver december i det nye år. På Julens første dag ville bonden se på vejret om formiddagen, og om eftermiddagen. Hvis det om formiddagen var klart vejr, og eftermiddagen skyet med regn, så fik den første halvcirkel lov at stå tom, mens den anden blev skraveret. Det betød så, at første halvdel af januar ville få klart vejr, og anden halvdel overskyet vejr med regn eller sne. På denne måde noteredes vejret alle tolv Juledage, og så vidste man, hvordan vejret ville blive i det kommende års, tolv måneder.

Julemærker er kendt i hele Vesteuropa, man kan endda finde dem i Byzans, vor tids Istanbul, så tidligt som i det 10. århundrede. Måske er de først kommet til Danmark sammen med kristendommen, der ikke var noget pludseligt, som Harald Blåtand ellers praler med i sit eftermægle på Jellinge-stenen, men derimod en længerevarende proces. Så sent som 100 år senere, i år 1080, skriver pave Gregor 7. nemlig et brev til den danske konge, Harald Hen, hvori han udtrykker bekymring for folkets tro, og beder kongen rette op på tilstanden i landet, da man giver kvinder og præster skylden for dårligt vejr – det sidste var angiveligt paven meget magtpåliggende at få rettet op på.

Andre vejrvarsler lød, at hvis Julen er hvid, bliver Påsken grøn, og så bliver høsten god. Men hvis Julen derimod er grøn, bliver Påsken hvid, og så risikerer man tomme lader. Nogle mente dog, at en hvid Jul gav tørke om sommeren.

Christian IV tegnede også julemærker – det ved vi, for vi har hans kalenderbog fra 1614, hvori han tegnede julemærker. Han har dog ikke markeret alle 12 dage, så enten har den kombinerede travle byggematador og krigshelt haft andre vigtigere gøremål, eller også har troen på ”efter alle julemærker at dømme” manglet – det udsagn, der senere i folkemunde blev til ”efter alle solemærker at dømme".

Og apropos sol, så bør man nok lige tjekke vejret den 30. december og nytårsaftensdag, så man ved, hvordan det bliver i feriemånederne, juni og juli – måske et sommerhus skal lejes, eller om en rejse sydpå i stedet skal bestilles allerede nu...

Per Meistrup
Maenam Beach, Julen 2016

Kilder:  
Wikipedia om bl.a. julemærke, Sol Invictus, Dionysos
Historie Online om Julemærker
Rundetårn om Julemærkerne og vejret af Erling Poulsen
Kongehuset, Christian 4., Dokumenter vedr. Frederik 2.s rørlige efterladenskaber (Christian 4. og hustruer samt Ellen Marsvin, Skrivekalendere, 1614-1939).

Links: 
 - 

Læs mere om Julens mysterier: 
Julemandens rensdyr 
Misteltenens mysterium 
Nissernes oprindelse  

Se også: 
Sankt Hans - en alternativ lysfest 

Illustrationer: 
Gospel of Matthew Chapter 2, © 1984 Jim Padgett, courtesy of Sweet Publishing, Ft. Worth, TX, and Gospel Light, Ventura, CA. Creative Commons 3.0
Julemærke 1904 og Christmas Seal 1908. Public domian
Council of Nicaea 325, fresco i Sixtinske Kapel, 1590, Vatikanet. Public domain
3 Wise Men, postkort ca. 1900 af Heinrich Hofmann (1824–1911). Public domain 
Spinderok, Tvillingegården, Frilandsmusete, © 2012, Leif Jørgensen, Creative Commons 3.0
Julemærker på bjælke i bondehus, Frilandsmuseet, © 2006, Per Meistrup.
Chr. IVs julemærker, Rigsarkivet. Creative Commons 2.0

Home > Artikler > Efter alle Julemærker at dømme...
01-12-2021