Denne lidelse tegner til at blive den største dræbersygdom allerede i begyndelsen af de nye årtusinde, hvor det forventes, at hver anden person vil dø af cancer. Cancer har fået denne triste førerstilling delvis fordi dødeligheden forårsaget af hjerte- og karlidelser i disse år falder, især i den vestlige verden; men også og især fordi et helt århundredes omfattende, kostbare og intense forskning i cancer generelt ikke har ført til nævneværdig bedre forebyggelse eller behandling af sygdommen, der også samtidig har taget til i omfang og hyppighed. Cancer udgør derfor i dag vort største og mest desperate sundhedsproblem. Cancer er en multifaktorsygdom. Her er nogle af de kendte årsagsfaktorer, der alle sammen kunne og BURDE elimineres: Mineralmangler Parasitter Pointen er, imidlertid, at hvis vi kan eliminere de første 34 kategorier cancerfremmende forureningsfaktorer - hvilket er påbegyndt og teoretisk set er fysisk muligt - kan vi reducerer problemets størrelse til noget, der med en kraftig videnskabelig indsats kunne blive overkommeligt. De kræfter, der står i vejen for dette, er imidlertid industrielle, politiske og økonomiske af karakter og vil blive meget svære eller umulige at overvinde. Den konventionelle cancerbehandling er selv en del af dette industrielle, økonomiske og politiske kompleks,. Det vil sige, at ikke blot er cancerbehandlingsindustrien og forureningsindustrien meget tæt sammenknyttede - den er den samme! Den består af de samme industrier, de samme mennesker, de samme interesseorganisationer og politiske grupper, de samme penge. Denne sammenhæng er blevet uomtvistelig påvist af forskere - sociologer, økonomer, historikere og politiske analytikere - og er dokumenteret hinsides enhver tvivl. Det kan derfor ikke undre, at lægekonventionel cancerbehandling ikke gennem det sidste halve århundrede har gjort nævneværdige fremskridt og at sygdommen i det samme tidsrum har fået øget hyppighed og udbredelse. Ser man bort fra nogle ganske få cancertyper, der talmæssigt ikke i nævneværdig grad ændrede det samlede billede, har moderne lægelige behandlingsmetoder ikke forbedret tallene på helbredelse og langtidsoverlevelse. Således står dødeligheden for brystcancer over en bred front praktisk talt uændret i årene fra 1930 til 1990. Den knæsatte lægekonventionelle definition for canceroverlevelse og -helbredelse - 5 år efter behandlingens begyndelse - som vil være uacceptabel for snart sagt enhver anden sygdom, har også givet anledning til utryghed og mistillid til systemet især da mange cancerpatienter dør af deres sygdom - eller behandlingen ? - efter denne 5-årsperiode og ofte efter i det meste af tiden at have været under behandling eller under pres af svære bivirkninger fra behandlingen. Dette stiller selvfølgelig spørgsmålstegn ved værdien af de benyttede lægekonventionelle behandlingsmetoder, og har i de senere år ført til en meget afslørende grundforskning i disse emner. Det viser sig, at der er langt mindre videnskabelig hold i de anvendte lægemetoder, end man har givet offentligheden indtryk af. Således har en forskergruppes samlede analyse af 35 års kirurgisk praksis i cancerbehandlingen ført til den konklusion, at når man undtager akutte tilfælde, hvor indgreb er umiddelbart påkrævet, er det intet der tyder på, at kirurgi mod cancer fører til længere overlevelse og bedre almentilstand - endsige helbredelse. I flere andre undersøgelse og en række bøger er forskere kommet til nogenlunde samme resultat med hensyn til kemoterapi, og det spørges, om ikke de skadelige langtidsvirkninger af denne behandlingsform faktisk forværrer sygdommens forløb. Stråling har selvfølgelig altid været et kontroversielt emne. Svær stråling især kombineret med kemoterapi kan forårsage totalt kemisk kaos, hvor det bliver praktisk talt umuligt i væsentlig grad at hjælpe patienten på fode igen. Disse skadevirkninger fremgår ikke af de enkelte undersøgelser, der er af relativt kort forløb, men er langtidsvirkninger, hvis effekt ses i en større tidsramme. Fælles for alle disse konventionelle behandlingsformer er, at de er meget kostbare og af de leveres af det samme industrielle regi, som vi under ét kan kalde forureningsindustrien. Den petrokemiske industri er således også fremstiller af kemoterapeutiske midler, stråleindustrien er i flere henseender praktisk talt identisk med kernekraftindustrien, og det sofistikerede udstyr, der benyttes på operationsstuen, har en tilsvarende oprindelse. Sygdomsårsager og den ineffektive behandling leveres altså af de samme karteller. Såfremt disse grupper erkender, at de kan tjene flere penge og få mere magt ved i stedet at køre en økologisk cancerpolitik, har verden håb om en ændring. Ellers ikke! Hvad kan vi gøre imens vi afventer udviklingen ? Der findes effektive alternative metoder. De færreste af dem bruges og ingen af dem bruges konsekvent i nogen større udstrækning. Selvbehandling bliver imidlertid stadig mere udbredt og breder sig i den vestlige verden. Blandt de metoder og substanser, der benyttes, må visse selvfølgelig prioriteres højere end andre. De højt prioriterede - som har ydet en høj scoring med hensyn til svulstreduktion, remission, symptom-eliminering, forbedret almenbefindende og overlevelse - er til eksempel følgende: C-vitamin - indtaget som megadose og
i.v. infusioner Erfaringen lærer os imidlertid, at enkeltmidler ikke er effektive i nær samme grad som et samvirkende program af flere aktive substanser. Nedenfor er et udvalg veldokumenterede midler. MIDLER OG TERAPIER: Orthomolekylært og ernæringsterapeutisk: Vitaminer: Vitamin A og betakaroten - A-vitamin bruges i cancerbehandling i doseringer fra 10.000 til 500.000 internationale enheder, dette under stadig klinisk observation. Opstartsdosering bør ikke ligger over 100.000 internationale enheder. Patienter med leverproblemer bør startes på endnu lavere dosering. Zink og antioxidanter bør gives parallelt. Vandopløselig eller vandkompatibel vitamin A bør foretrækkes. Den meget opblæste angst for forgiftning er - med mindre vi taler om svangerskaber - helt ubegrundet, då sådanne tilstande i alle tilfælde udvikler sig langsomt, og symptomerne - tørre slimhinder og tør hud, hovedpine, ledsmerter - melder sig i tide, til at man kan reducere dosis. Tilstanden er da total reversibel. Regelmæssige blodprøver kan i øvrigt også præcist registrere mætningsforholdene. Tilstanden er snarere et udtryk for zinkmangel end for egentlig forgiftning. Forgiftningsangsten førte i en årrække til, at mange behandlere fulgte det gængse råd; at give beta-karoten i stedet for vitamin A i den fromme overbevisning, at denne substans ville omdannes til "ufarlig" vitamin A i organismen. Sagen er, at der ikke er nogen garanti for, i hvilken grad beta-karotenet omdannes til vitamin A, især ikke hos syge og svækkede individer, som vi her taler om, og når det omdannes til A, vil det være nøjagtig det samme A-vitamin, som behandleren ville undgå, fordi et er så farligt ! Imidlertid kom der undervejs i denne debat helt andre spillere på banen, og en forvrøvlet fortolkning af en rodet undersøgelse fik forsideoverskrifter med meddelelsen om, at beta-karoten er farligt - for rygere ! Skønt udlægningen blev dementeret af forskerne selv, blev meddelelsen hængende og beta-karoten har siden hen været markedets døde sild. Godt råd: Stol ikke på overskrifter, hold op med at ryge - og spis beta-karoten. Ikke fordi det nødvendigvis alt sammen omdanner sig til vitamin A; men fordi beta-kartoen i sig selv er en kraftig anti-oxidant og anti-cancer faktor samt fremmer immunaktiviteten ved dannelsen af T- og B-leukocyter, makrofager og NK-celler (netural killer cells). Patienter med lav skjoldbruskkirtelaktivitet har svært ved at omsætte beta-karoten. Høj indtagelse kan føre til rødlig misfarvning af huden. Denne tilstand er ganske ufarlig. Dosering svarende til 25.000 til 100.000 internationale enheder retinol A-vitamin anbefales ved cancerbehandling. B-vitaminer - Praktisk talt alle alternative læger i udlandet giver deres cancerpatienter massive doser af samtlige B-vitaminer. Vitamin C - Basis for brugen af vitamin C i cancerbehandlingen ligger stadig i den skotske undersøgelse foretaget af Ewan Cameron og Linus Pauling i midten af 70´erne, hvor de dagligt gav 100 opgivne terminal cancerpatienter 10 gram askorbinsyre. "Kontrolgruppen" bestod af 1000 andre sammenlignelige cancerpatienter fra samme hospital på samme konventionelle behandling - minus C-vitamintilskuddet. De indsamlede data blev bearbejdet af læger, der ikke havde nogen tilknytning til projektet og var uvidende om den enkelte patients gruppering. Resultatet af undersøgelsen var en positiv overraskelse selv for de to initiativtagere. Efter 500 dage var samtlige 1000 patienter i kontrolgruppen afgået ved døden. Af de terminale 100 patienter i askorbinsyregruppen var 18 stadig i live. På dag 500 var overlevelsen i denne gruppe altså 4.2 gange større end i den konventionelt behandlede gruppe. Men dette var ikke det hele. Næsten 10 år senere var nogle af de C-vitaminbehandlede patienter, der var fortsat med at tage deres daglige dosis askorbinsyre, stadig i live, og ikke blot i live, men i alle henseender uden tegn på cancer, tilsyneladende helbredte og i stand til at at leve et helt normalt liv. I samme tidsrum som undersøgelserne i Vale of Leven pågik havde japanske forskere i øvrigt genenmført et tilsvarende projekt med tilsvarende resultater." (Citatet og materialet i det følgende er fra E. Krichheiner: Sandheden om C-vitaminet.) Andres negative resultater frembragt ved mangelfulde forsøgsmodeller ændrede ikke den skotske succes. Dr. Robert F. Cathcart fulgte Paulin g og Cameron og tog udfordringen op. Hans anbefalinger mod cancer er 15 til 100 gram askorbinsyre fordelt over 4 til 15 doseringer per døgn. Men han giver også C-vitamin i form af injektioner og intravenøse infusioner. Denne fremgangsmåde er især af betydning for cancerpatienter, da det tillader en tilførsel af askorbinsyre på op mod 250 gram i løbet af en flere timers behandlingsfase. Dr. Hugh Riordan har udviklet et program med i.v. doseringer af en størrelsesorden, der er giftig for cancerceller, men totalt ufarlig for normale celler. Ved samtidig indgift af liponsyre øger han cancercellernes sårbarhed, og dermed den naturlige cancercelledød. Hermed er for første gang en ufarlig orthomolekylær effektiv alternativ "kemoterapi" etableret. NB: Infusioner af vitamin C skal
foretages af professionelle og i overensstemmelse med eksisterende protokoller. Cathcarts
og Riordans Vitamin E - Praktisk talt alle alternative læger i udlandet giver deres cancerpatienter massive doser naturligt E-vitamin, på grund af dets anti-oxidant- og samvirkende effekt. Er særligt gavnligt for patienter, der har undergået kemoterapi og stråling. Dosering 800 internationale enheder eller mere. Selén. Mangelsymptomer og degenerative lidelser forårsaget af mangel findes ofte i befolkninger på selénfattig jord, som for eksempel i Keshan-provinsen i Kina. Cancer - især i bryster og fordøjelseskanal - stær, hjertesvækkelse, muskelsvækkelse, højt blodtryk, angina pectoris, infektioner, blodpropper, tungmetalforgiftning, gigt og rheumatisme samt ufrugtbarhed hos mænd var karakteristisk for dette område, indtil man indførte generelle selén-kosttilskud. Alle cancerpatienter mangler selén. Tilskud på mellem 400 og 1000 mikrogram daglig anbefales af flere alternativt arbejdende cancerspecialister. Ernæringseksperters vurdering er, at man ikke i længere tid bør overskride en dosis på 800 mikrogram som almindelig kosttilskud af selén, da en betydelig mængde af mineralet neutraliseres i kroppen og udskilles gennem urinen. Små doseringer har derfor ingen effekt. Kosttilskud i form af produktkontrolleret ølgær er en god kilde til selén; men søger man mere potente former med veldefineret indhold falder valget nu om dage fortrinsvis på to substanser: Enten det simple uorganiske salt natriumselenit eller det organiske chelerede aminosalt selénmethionat. Et molekyle natriumselenit er - som navnet røber - en kemisk forbindelse bestående af et atom natrium og et atom selén. Skønt uorganisk optages og udnyttes det udmærket af organismen og mange klinikker benytter det. Det har dog visse ulemper. I større mængde er det særdeles giftigt, især i forhold til det relativt ugiftige organiske selénsalt. Så se til at baby ikke får fat i hele krukken ! Og når vi taler om at give selén samvirkende, altså i kombination med andre nutrienter så er der andre ulemper med det simple uorganiske salt. Natriumselenit neutraliseres nemlig af vitamin C. Og dette vitamin vil selvfølgelig altid være tilstede i et almindeligt bredspektret vitamin/mineralpræparat. Løsningen kunne være at give de to nutrienter hver for sig på forskellige tidspunkter på dagen og det gøres faktisk sine sted, men det kræver mere information og organisation end man normalt kan få til at følge med en dåse tabletter. Den praktiske og foretrukne fremgangsmåde er derfor at bruge det noget dyrere og i flere henseender sikrere methioninsalt. Methionin er en essentiel aminosyre, en af proteinernes byggestene og selv en kraftig anti-oxidant. Den er svovlholdig og dens svovlatom kan "udskiftes" med et selénatom, da disse to grundstoffers ydre form er meget lig hinanden. Dette gør methionin til en fremragende bæresubstans for selén. Methionin har selvfølgelig også sine egne kvaliteter. Den hører til blandt de lipotrope aminosyrer, hvilket vil sige, at den arbejder for vort fedtstofskifte ved at hindre fedtophobning i leveren. Den reducerer også LDL-cholestrol, beskytter mod forgiftninger - for eksempel fra tungmetaller - og bruges derfor ved amalgansanering. RDA for selén ligger i området 50 til 70 mkg og den tilsvarende ADT er i gennemsnit 50 mkg. Terapeutiske doseringer som prævention mod cancer bør være mindst 200 mkg daglig. Ved cancerbehandling bruger man oftest fra 200 mkg op til 600 mkg i form af selénomethionat eller natriumselenit. Nogle få hæver doseringen til 2.000 mkg daglig til cancerpatienter under stadig klinisk opsyn. Ingen påviselige skader i form af overbelastet lever eller tilsvarende opstod. Jo sværere angrebet en cancerpatient er, desto større doser synes vedkommende at kunne tolerere. Tolerancen er også stor ved amalgam- og anden tungmetalforgiftning." (Citatet og materialet i det følgende er fra E. Kirchheiner: Sandheden om C-vitaminet.) Zink - Cancerpatienter har brug for ekstra zinktilskud, og regelmæssig zinktest vil afsløre deres behov. Men her må det atter understreges, måske kraftigere end i nogen anden sammenhæng, at opretholdelsen af balancen mellem zink og andre nutrientfaktorer - i første række kobber, selén og magnesium - er overordentlig væsentlig. Almindeligvis mangler cancerpatienter disse og talrige andre nutrienter. Så hvis man i denne situation begynder isoleret at tilføre kun én af de manglende faktorer - for eksempel zink - vil den kunne udkonkurrere de andre. De negative konsekvenser heraf kan give det falske billede, at den tilførte nutrient i den givne dosering er farlig. Det er den imidlertid kun, fordi dens samvirkende faktorer ikke er tilstede i tilstrækkelige mængder, og den biokemiske situation derfor er helt ude af balance. Uvidenhed om de samvirkende forhold belaster også selve forskningen og gør, at mange videnskabelige forsøg er struktureret forkert, og forsøgsresultaterne derfor bliver misvisende. Men de uacceptable konklusioner fremføres alligevel stadig i mange bøger og artikler og accepteres af mange behandlere, desværre. Her er det væsentligt at konstatere, at et stort antal avancerede alternative cancerbehandlere, de fleste læger, er enige om at bruge tilskud af zink med samvirkende faktorer i cancerbehandlingen. Forudsætningen for at give zinktilskud i disse tilfælde er (1) at patienten viser zinkmagel ved test (2) at patienten viser symptomer på zinkmangel og (3) at zink/kobber-tilførslen afbalanceres med en ratio på mellem 7 og 14 enheder zink i forhold til 1 enhed kobber. Den gængse ratio på 8/1 foretrækkes dog generelt af mange behandlere. Zinktilskuddests størrelse varierer fra 15 til 60 mg daglig fordelt på mindre, ikke fiberholdige måltider. Samtidig er det nødvendigt at fastholde en høj selén-indtagelse, der i det enkelte tilfælde kan variere fra 400 mikrogram til 1000 mikrogram. Karakteristisk for cancerpatienter er, at de ikke blot tolerer meget høje doser af selén, men også drager nytte af dem. En rimelig høj Zn/Cu-balance plus tilstrækkeligt selén stimulerer dannelsen og aktiviteten af hvide blodlegemer, der spiller en central rolle i immunforsvaret og dermed i cancerbekæmpelsen. Det drejer sig om modstofceller, T-hjælpeceller, makrofager og NK-celler (=natural killer cells - altså "naturlige dræberceller"). De sidste angriber cancercellerne direkte, og alle medvirker i kroppens forsvar overfor cancer. Zinktilskud hæmmer spredning af cancer i organismen - de såkaldte metastaser - samt fremmer dannelsen og regenerationen af de génbærende nukleinsyrer RNA og DNA og dermed normalt fungerende sunde celler. Stadig flere tilfælde af hudcancer
registreres verden over og især det ondartede melanom er med rette meget frygtet. Derfor
bør det også i denne sammenhæng nævnes, at zink benyttes i solbeskyttende cremer til
effektivt at nedsætte de ultraviolette solstrålers cancerforvoldende virkninger." Flerumættede fedtsyrer: Enzymer, hormoner og lignende: Co-enzym Q-10 produceres af vor egen organisme, men med alderen og i krisesituationer ikke i de nødvendige mængder. Det fremmer produktionen af makrofager og hindrer i samvirke med andre essentielle nutrienter frie radikalers skade på lever, nyrer og hjerte. Det fremmer også cellernes iltstofskifte og aflaster derfor hjertet. Af denne grund er det i første række blevet brugt af hjertepatienter; men i 1993 offentliggjorde den danske læge Knud Lockwood sin rapport om total remission og bedring hos en mindre gruppe brystcancerpatienter behandlet med co-enzym Q-10. Undersøgelsen vakte international opsigt og affødte mange initiativer på behandlingsfronten. Således er amerikanske alternative cancereksperter i vid udstrækning begyndt at bruge co-enzym Q-10 i dosering på 300 til 600 mg daglig, og de betegner nu denne substans, som meget vigtig for cancerterapien. Melatonin er et væsentligt hjernehormon, der regulerer vor søvncyklus og dermed en lang række andre tidsbestemte funktioner. Det er blevet kendt som en nyt og bedre sovemiddel og som en effektiv hjælp mod jet lag; men det er også en kraftig anti-oxidant, fremmer produktionen af NK-celler (natural killer cells) og bekæmper cancer. Om dette sidste emne findes efterhånden en overvældende dokumentation, der ikke blot fastslår dets effektivitet, men også dets ufarlighed, som har været sat meget under debat. Vi kan idag konkludere, at det kan anbefales at bruge melatonin i cancerbehandlingen i doser på 15 til 20 mg daglig. Man bør imidlertid nok sætte sig grundigt ind i den foreliggende litteratur om emnet, inden man skrider til selvbehandling. DHEA er et naturligt forekommende hormon, som vi producerer i binyrerne. Man har kaldt det "moderhormonet", fordi det i organismen efter behov omdannes til en lang række andre hormoner. Det er det hormon, der normalt er mest rigeligt tilstede i kroppen, i det mindste så længe vi er sunde og raske; for senere i livet begynder vi at mangle det- og dem der er syge, mangler det mest. Lave værdier gør os sårbare overfor bryst-, blære- og prostatacancer, åreforkalkning og nervedegeneration. Tilskud kan fremme hukommelsen, hindre knogleskørhed, lindre lupus og forhindre diabetes og Parkingsons og Alzheimers sygdom. Der findes allerede over 4000 publicerede videnskabelige arbejder om DHEA. DHEA hæmmer cancerudviklingen blandt andet ved at blokere et enzym kaldet G6PD og denne blokade stopper dannelsen af de nukleinsyrer, de er nødvendige for celledeling. Visse amerikanske cancerspecialister bruger nu DHEA i doser på 5 til 25 mg til deres patienter. DHEA er forbudt i Danmark og indførsel kan medføre en betydelig bøde. Thymus ekstakt / Thyroidea ekstrakt: Disse kirtelekstrakter har i menneskealdre været brugt især i tysktalende områder, i støttebehandlingen af cancer. Thymus for at fremme immunreaktionsevnen og thyroides for at stimulerer stofskiftet og dermed, selvfølgelig også, immunsystemet. Hajbrusk. - Denne substans, der for nogle år siden blev betragtet som kontroversiel, er efterhånden generelt accepteret som et effektivt cancermiddel. Presseomtalen af den intensive videnskabelige forskning fokuseret på anti-angiogenese - specifik blodkarhæmmende terapi rette mod cancersvulster - har bragt offentligheden mere forståelse for en af Hajbruskens væsentligste virkemåder. Mens forskerne stadig slås med deres problemer og om at få anerkendt et syntetisk blodkarhæmmende præparat, som i alle tilfælde vil blive kostbar, så er Hajbrusk faktisk stadig den eneste vare af slagsen, som man kan gå lige ind fra gaden og købe - sådan som man nu har kunnet her i Danmark i temmelig mange år. Der findes efterhånden en del litteratur om Hajbrusk, så det er ikke påkrævet her at gå i detaljer, men tilstrækkeligt at henvise til det allerede foreliggende, som egentlig ikke p.t. kræver nogen tilføjelser. Aminosyrer: Arginin - Denne aminosyre hindrer svulstdannelse og cancervækst. Dyreforsøg, hvor man har benyttet kostplaner med 5% arginintilskud, har vist sig at kunne reducere indtil flere cancermarkører i blodbanerne, fordoble overlevelsestid og begrænse antallet af svulster. Arginin fremmer også anti-canceraktiviteten hos de cytotoksiske T-lymfocyter, NK-cellerne - (the natural killer cells) - og andre af immunsystemets nøglefaktorer i forsvaret overfor cancer. Derfor er nogle behandlere begyndt at supplere deres cancerpatienter med arginindoser på op til 12 g daglig. Et fåtal af de nævnte undersøgelser synes dog at modsige nogle af de positive resultater, specielt når det gælder visse cancertyper. Antagelig derfor er mange behandlere tilbageholdne med hensyn til at indsætte arginine i deres cancerbehandlingsprogrammer. Mere forskning i dette emne er stærkt tiltrængt. (Citatet er fra E. Kirchheiner: Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne.) Dosering: Generelt 2 g daglig på tom mave umiddelbart før sengetid eller- efter nogle behandleres opfattelse - 3 g 2 gange daglig. Arginintilskud bør undgås ved herpesinfektion og bør heller ikke gives isoleret og i megadosering til børn i voksealderen eller personer med tendens til skizofreni eller pseudomonas-infektion. Glutathion "er et tripeptid dannet af de tre aminosyrer glutamin, cystein og glycin og er en af naturens kraftigste og mest udbredte antioxidanter". "Beskytter mod cancerdannende virkning af blandt andet aflatoxin og får cancerknuder til at skrumpe." (Citatet er fra E. Kirchheiner: Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne.) Glutation er antagelig også en blodkarhæmmer - antiangiogenetisk faktor - for cancersvulster, der også opbygger og reparerer DNA-molekyler. Dosering: Til cancerpatienter har man givet 3 g daglig, men formodentlig kan langt større dose anbefales. Cystein "er en svovlholdig vandopløselig aminosyre, en kraftig anti-oxidant og terapeutisk set måske en af de mest interessante aminosyrer på grund af sin effektivitet og sit brede virkeområde. Dens fremragende evne til at fjerne skadelige substanser fra organismen gør den velegnet både til forebyggelse og behandling af cancer." "Cystein fjerner tungmetaller, beskytter mod rygning og alkohol, inaktiverer frie radikaler og beskytter mod røntgen og kernestråling." "Cystein omdannes let til cystsin, men mister herved nogle af sine biologiske og terapeutiske virkninger. For at hindre denne omdannelse skal cystein indtages sammen med askorbinsyre i forholdet 1:3. Det er også muligt at give denne aminosyre i form af n-acetyl-cysteine (NAC), der ikke så let omdannes til cystin." (Citater er fra E. Kirchheiner: Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne.) Dosering: Begyndende med 500 mg daglig - for at undgå fordøjelsesproblemer - og optrapning til 3 eller 4 g daglig. Enkelte forskere har brugt dosering på op til 7 g daglig. Urter: MCP=Mektamin - Modificeret Citruspektin - men ikke u-modificeret, almindelig pektin - har vist sig at kunne blokerer for cancermetastaser. Mekanismen i denne blokade er, at de relativt småmolekylære pektinfragmenter hefter sig på cancercellens overfladereceptorer og derved belaster den, så den ikke kan kontakte andre celler og i det hele taget organisere sig i miljøet. Dermed mister den muligheden for at vandre og danne kolonier sammen med andre cancerceller med henblik på at opbygge nye svulster. De indledende dyreforsøg viste ved brugen af injiceret MCP "en væsentlige begrænsning af metastaser, nemlig en reduktion på mere end 90 % af den normale tilvækst!" (Citatet er fra E. Krichheiner: MCP - Modifeceret Citrus Pektin - Endnu et nyt våben mod cancer.) Senere forsøg og kliniske undersøgelser, især af bryst- og prostatacancer, har bekræftet MCP´s effektivitet og det bruges nu på talrige klinikker og privathospitaler over hele verden. Dosering: 2 til 3 kapsler 3 til 4 gange daglig. - Dosis kan øges, hvis man finder det påkrævet, da MCP er totalt uden bivirkninger. Indtages med rigelig vand eller natursaft. Laetrile = Amygdalin - Oprindeligt inspireret af beretningerne og hunzadalens sunde befolkning, dens høje indtagelse af abrikoskerner og frihed for cancer isolerede man i USA en bitterstoffaktor, der havde en forbløffende positiv virkning på cancer. I 60´erne og 70´erne nød mange patienter godt af dette præparat; men fordrejede data og intens politisk forfølgelse trængte forkæmperne i defensiven. Stoffet har dog i alle årene været brugt i visse privatklinikker, således i Tyskland og i de seneste år har laetrile fået en renæssance i cancerbehandlingen og benyttes af mange alternativt orienterede amerikanske cancerlæger. Hvidløg og Hvidløgspræparater har traditionelt været brugt mod cancer langt tilbage i historien. De er stadigvæk værdifulde og må ikke overses i den moderne terapi. Pau d´Arco / Tecoma - Man laver en kraftig té af denne sydamerikanske regnskovsbark og lader patienten drikke så meget i dagens løb, som det er muligt. Dette meget populære cancermiddel synes, som så mange andre naturmidler, at være mest effektivt i et bredspektret samvirkende program. Echinacea - Rød Solhat - basis for Vogel´s populære friskplanteudtræk Echinaforce - har internationalt vundet en plads i alternativ cancerbehandling ikke blot som immunforstærkende støttemiddel, men også potentielt som cancerbekæmpende droge. Man har kunnet iagttage, at Echinacea i tilfælde af metastaserende cancer i spiserør og endetarm var i stand til at fremme dannelsen af NK-celler (natural killer cells) med 221%. Ved inoperabel avanceret levercancer kunne midlet - koblet til et thymusstimulerende præparet - øge NK-aktiviteten med 90%. Endnu mere interessant er det imidlertid, at planten også indeholder sukkerstoffet arabinogalaktan, der stimulerer makrofagernes cancercelledræbende evne, formodentlig ved hjælp af mekanismer beslægtet med dem, man finder ved brugen af MCP - se ovenfor! - altså specifikt rettede mod cancercellens overfladereceptorer. Hermed kommer echinacea i kategori med en række meget spændende substanser som for eksempel rhamnogalaktorunan i MCP, der ved hjælp af receptorpåvirkning uskadeliggør cancercellerne. Arabinogalaktan findes også i lærkebark. Andre substanser værdifulde i cancerbehandlingen: Aloé vera - Astragalus - Broccoli og kål - Cannabis - Cat´s Claw - Chorella - Genistein (Soya) - Ginkgo Biloba - Ginseng - Grøn the - Gurkemeje - Inosin - Liponsyre - Lycopene og tomater - Lærkebark (Arabinogalaktan) - Muskus - Shitake (Lentinan) o.a. svampe - Ukrain =Svalerurt - Urin Publiceret alternativinfo 1999 Relaterede artikler på
denne site: Home
> Artikler > Cancer |
|
|||||||||||
.gif){kind=small}
Følg os på Facebook