Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Tarotkort - en kort historie |
|
Af MAJBRITT VOGTMANN |
Hvor
kommer tarotkort fra og hvor gamle er de ?
Man kan få et nogenlunde
præcist svar på, hvornår (tarot)kort opstod, ved at kigge på gamle tekster - især
dem, der ikke omtaler kort:
- Ovid, der levede omkring Kristi fødsel,
beskrev i "Ars Amatoria" alle de spil, unge mennesker skulle kende for at begå
sig i samfundet, men hverken han eller andre græske og romerske forfattere omtaler kort.
- Den kristne kirke har været flittig med
forbud mod al slags spil og hasard, men nævner ikke kort før i det 15. århundrede.
- Francesco Petrarca (1304-1374) skrev en
afhandling om hasard, men stadig uden at nævne kort. I øvrigt eksisterer der stadig over
1.000 af de breve, han skrev fra sine rejser i Tyskland, Frankrig og Italien, hvor han
altså heller ikke stødte på kort.
Den ældste omtale af kort er et dokument fra Bern fra sidst i det 14.
århundrede, der fortæller, at i 1367 blev der indført forbud mod
"kartenspil". Derefter gik det hurtigt med forbud i Firenze og Basel (1377),
Regensburg (1378) og Brabrant i Belgien (1379).
De skriftlige kilder passer fint med, at
de ældste eksisterende tarotkort stammer fra Norditalien i 1400-tallet.
Jeg forsøge at vise, hvordan 2 kort,
Narren og Vognen, har udviklet sig gennem et halvt årtusinde.
Mantegnas
Tarocchi, 1400-tallet
Mantegnas Tarocchi består
af 5 serier med 10 billeder i hver. I nederste venstre hjørne af hvert "kort"
er der et bogstav fra A til E, og i højre hjørne et tal fra 1 til 10.
E-serien viser de 10 rangklasser i samfundet - lige fra tiggeren
gennem tjener, ridder, konge og sluttende med paven. Tiggeren bliver afbildet med
tiggerstav og to hunde, der bider ham i benet.
A-serien viser 10 himmellegemer. Planeten
Mars er her gengivet som en stridsvogn. Der er ingen heste foran vognen, og det er
underligt, for Mars bliver ellers altid afbildet med sine 2 heste, Phobos og
Deimos.
Det spændende ved Mantegna er, at mange
af motiverne går igen i tarotkort. Desværre ved man ikke præcis, hvor gamle Mantegnas
Tarocchi er, så det er ikke til at sige, om Mantegnas Tarocchi er en forgænger til tarot
eller omvendt.
De
ældste kort, 1400-tallet
De ældste eksisterende kort stammer fra
fyrstefamilier i Norditalien i 1400-tallet, der fik kunstnere til at male rigt dekorerede
kort. En af disse familier var Visconti fra Milano.
Tiggeren med stav er i Viscontis kort
blevet til en nar med kølle, og hans hovede prydes af 7 fjer.
Stridsvognen
er blevet udstyret med to heste, til gengæld er "vognføreren" en kvinde;
Formodentlig et medlem af Visconti-familien.
Antallet af kort varierer fra sæt til
sæt. Nogle Visconti-kort inkluderer de kristne dyder Tro, Håb og Kærlighed, mens andre
har både mandlige og kvindelige pager og riddere. Til gengæld indeholder ingen af
Visconti-sættene de to kort Djævelen og Tårnet, og da kortene ikke er nummerede, kan
man ikke svare på, om de 2 kort nogensinde har eksisteret.
Trykte
tarotkort, 1500 - 1781
Bogtrykkerkunsten blev udbredt, og
tarotkort blev almindelige menneskers ejendom. I denne lange periode begynder tarot at få
det format, vi kender i dag: 22 kort i store arkana og 14 kort af hver farve i lille
arkana.
Narren bliver til en vagabond, stadig
forfulgt af en bidsk hund, der flår bukserne af ham. Vognen er fast udstyret med to
heste, og de fleste kortsæt har fra nu af en mandlig vognstyrer.
Alle
motiverne er taget fra datidens forstillingsverden: Rangklasser i samfundet (Tiggeren,
Jongløren, Kejserinden, Kejseren, Paven, Den Kvindelige Pave), kristne emner (Guds Tårn,
Døden, Dommedag), menneskelige dyder (Mådehold, Retfærdighed og Styrke ) og græsk
mytologi på mellemskoleniveau. Indtil nu indeholder kortene ikke elementer, der kunne
antyde en 'fremmed' oprindelse. Dette skulle imidlertid snart ændre sig.......
Den okkulte periode, 1781 - 1909
Stedet var Paris, og tiden var kort
efter revolutionen. Kongen var død, Gud var afskaffet, og hemmelige selskaber skød op
overalt.
Antoine Court de Gebelin skrev i 1781,
at de 22 kort i store arkana i virkeligheden var Thoths bog. Thoth var den gamle
ægyptiske gud for visdom, okkulte kunster og videnskab, og ifølge Gebelin indeholdt de
22 kort den samlede viden fra de ægyptiske præster - reddet fra de brændede templer for
tusinder af år siden.
På dette tidspunkt havde man ikke lært
at læse hieroglyfferne, og ingen kendte det old-ægyptiske sprog, men det forhindrede
ikke Gebelin i at fortælle, at 'T' er den bestemte artikel, 'A' betyder
'doktrin', og 'ROSH' svarer til Merkur, der svarer til Thoth. Tarot betyder altså
Thoths Bog.
Og nu hvor vi snakker om Ægypten: Var
der ikke noget om, at israelitterne engang var "gæstearbejdere" hos farao ?
Kunne man så ikke tænke sig, at jøderne havde taget tarotkortene med sig fra Ægypten ?
Eliphas Lévi var den første (i 1856) til at
forbinde de 22 kort i store arkana med de 22 bogstaver i det hebraiske alfabet, og de 4
kortfarver med de 4 hebraiske bogstaver i Guds navn. I Lévis tarotkort har hvert kort
fået tildelt sit eget hebraiske bogstav, og Vognen (se billedet) bliver nu trukket af 2
sfinkser.
Andre lærde opdagede, at hvis man
læser ordet "tarot" fra højre mod venstre (på hebraisk manér), får man næsten
"torah" - det jødiske navn for Gamle Testamente.
Numerologerne var ikke længe om at
opdage, at hvis der havde været 21 kort i store arkana i stedet for 22, ville det
have været produktet af det perfekte tal, 3, og det mystiske tal, 7.
Rosenkreuzere, tempelriddere og andre
frimurere mente, at da de selv havde rødder i det gamle Ægypten, var de simpelthen nødt
til at tage kortene til sig.
Rider-Waite, 1910
I 1910 udgav Waite og Colman Smith de
kort, der er de mest brugte, mest kopierede og mest indflydelserige i dette århundrede.
Sammen med kortene udgav Waite den bog, tarotlæggere elsker at hade: "The Pictorial
Guide to the Tarot".
Narren er nu iført kostelige klæder,
han har fået en rose i hånden, vagabondens vadsæk er blevet til en broderet taske, og
hunden, der har bidt ham i et halvt årtusinde, er blevet til en legesyg hvalp. Han er
tilsyneladende på vej ud over klippekanten, men Waite skriver: "Kanten, der åbner
sig imod dybet, har ingen rædsel. Det er, som om engle venter for at holde ham oppe, hvis
det skulle ske, at han sprang ud fra højden [.........] Han er en prins af den anden
verden på rejse gennem denne".
Waite
bruger mange sider af sin bog på at argumentere imod Gebelins teorier om at tarot kommer
fra Ægypten, men alligevel bliver Vognen trukket af to sfinkser. Hvordan hænger det nu
sammen ?
Sagen er, at Waite var medlem af
rosenkreuzerlogen "Order of the Golden Dawn", og frimurerne mente at stamme fra
Ægypten.
Waite skriver: "Han er erobring på
alle niveauer - i sindet, i videnskab, i fremskridt, i visse initieringsprøvelser. Han
har således besvaret sfinksen, og det er af denne grund, jeg har accepteret Eliphas
Lévis variation. To sfinkser trækker således denne vogn".
Ovenstående kunne let læses, som om
det kun var sfinkserne, Waite havde "accepteret", men en sammenligning med
Lévis billede viser, at Waite også har "accepteret" våbenskjold,
skulderplader og baldakin.
- Den stjernebesatte baldakin er et
frimurersymbol, der stammer fra den tid, hvor frimurerne måtte mødes "under
stjernerne" dvs. i det fri. Waite antyder netop frimurernes optagelsesritualer, når
han skriver om "visse initieringsprøvelser".
- Vognen er ikke nogen vogn, men derimod en
firkantet stenblok ! En grov, utilhugget blok er en frimurer, der endnu ikke er helt
indviet.
- Månefaserne på hans skuldre har
ansigter og hedder Urim og Thummim. De bruges af frimurere, der har dem fra
ypperstepræsterne i de jødiske templer.
- Våbenskjoldet på vognen et omvendt
frimurerforklæde. Cirklen med vinger er Den Vingede Horus (Ægypten igen), og den
"underlige logo" er lingham og yoni.
Vort århundrede, 1911 - ?
I dette århundrede er der udgivet
utroligt mange tarotkort. I enkelte tilfælde skyldes det et ønske om at ændre indholdet
(f.eks. Daughters of the Moon Tarot, der erstatter alle symbolerne med kvindelige
figurer), men i de fleste tilfælde skyldes det, at Rider-Waite simpelthen ikke er
pæne kort.
For det første er Colmans tegninger
enkle og åbne. Man behøver ikke at hedde Jung eller Rorschach for at se, at netop dette
giver en større selvindlevelse, men samtidig har det fået mange tegnere til at mene, at
"det kunne de tegne bedre selv".
For det andet har farverne hos Waite en
speciel symbolsk betydning, som ikke har noget at gøre med, hvad man lærer på
kunstakademiet. Mange malere har set på et kort som f.eks. Vognen, hvor hjulene har samme gule farve som himlen, og
tænkt, at "det kunne de male bedre selv". Faktisk er der udgivet adskillige
kortsæt, hvor Colman Smiths originale tegninger har fået ny farvelægning (Universal
Waite, Golden Waite, Albano-Waite). 
Et eksempel på en moderne kunstner er
Carl W. Röhrig: Narren har hverken stav eller
hunde, og Vognen har hverken heste eller sfinkser. Kortene er utroligt flotte, men
forbindelsen til rødderne er klippet over.
Som tarotlægger kan man selvfølgelig
være ligeglad med, om vognen bliver trukket af heste eller sfinkser, eller om
"hestekræfterne" befinder sig under motorhjelmen, men det kræver, at man selv
kender kortenes symbolske rødder. Det er en af grundene til, at jeg altid opfordrer
begyndere til at starte med Rider-Waite.
Majbritt
Vogtmann, 1999
Relaterede
artikler:
Hvor kommer tarot fra?
af Majbritt Vogtmann
Home
> Artikler > Tarotkort - en kort historie
04-12-2021 |
|