Eventyret om hvordan ufrugtbar sandjord på tre år blev til den frodige lægeurtehave

Orø urtehave

I 1997 købte min mand Jens Johan Dahlkild og jeg et gammelt misligholdt husmandssted på Orø. Vi var godt oppe i halvtredserne og synes, som de ildsjæle vi er, at vi måtte prøve noget nyt, vi brændte for, inden det blev for sent. Jens Johan havde lyst til at eksperimentere med vedvarende energi og jeg med en lægeurtehave.

Den hårde start
Vi overtog ejendommen 15 juni 1997, flyttede med to plejebørn i et sommerhus og satte en totalrenovering af ejendommen i gang. Tidligere blev den del af Orø, vi bor på kaldt Orøs "Sibirien", hvilket hentyder til at sandjorden var svær at få et levebrød ud af. Arealet, vi ønskede at anvende til lægeurtehave, er på knap 1000 m2. Det havde for ti år siden været nyttehave, dyrket med tilsætning af husdyrgødning, som fandtes på stedet. Det var omkranset af en 3 meter høj vildvokset naurhæk. Området var totalt vokset til af krat, kvikgræs og andet ukrudt. En venlig nabo havde i maj måned pløjet godt halvdelen af det område lægeurtehaven skulle ligge på. Jeg troede, idealistisk som jeg er, at jeg sagtens kunne nå at få det sået til med det samme, men der blev først tid i juli måned. Da var ukrudtet ½ meter højt. Det blev håndluget, da jeg skønnede, at det var den hurtigste og bedste måde at komme af med bl.a. kvikgræs på. Herefter blev der sået honningurt, som dækkede flot efter 5-6 uger. Resten af området blev i løbet af efteråret og vinteren ryddet dels pr. håndkraft dels med maskiner. Jeg ville nødigt have tunge maskiner ud i jorden, så de ryddede kun en del af hegnet. I løbet af vinteren havde vi fået tag over hovedet. Presset for at få byggeriet i en brugbar stand, havde været så slidsomt, at jeg besluttede, at haven måtte vente til 1999.

Foråret 1998
Men så kom forårssolen i marts. Og det kriblede i fingrene for at komme i gang med haven. Ca. 80 lægeplanter var flyttet med fra den gamle have. De var blevet pottet i det tidlige forår 1997, havde i i sommerens løb lidt en kummerlig tilværelse, for ligegyldigt, hvor de stod var de i vejen for byggeriet. I august 1997 kom de så i et midlertidigt depot, som var blevet ryddet. 

I april var al krat, græs og ukrudt fjernet, en venlig mand med en lille bobcat udjævnede terrænforskellen, som var mere end ½ meter øst - vest og vi kunne gå i gang med det virkelige anlæg. Formen på den omkransende hæk gjorde, at Jens Johan fik en hel speciel idé med hensyn til bedenes form. Man ser den på havens logo. Pr. håndkraft blev stierne gravet op og de gamle lægeplanter kunne flyttes ud. Oprindelig var tanken, at planterne skulle stå i biotoper, men ved terrænreguleringen var jorden i den grad blevet rodet rundt, så det ikke var muligt. Nu blev de plantet, hvor jeg mente, de ville få det godt. Nye planter kom til. Jeg købte planter og frø fra alle de steder, som producerer økologisk i Danmark og fra Skotland, hvor der ligger et biodynamisk gartneri, som i 25 år har specialiseret sig i lægeplanter. Herfra kunne jeg få mange sjældne planter. Haven ligger i læ undtagen fra øst. Vinden fra øst viste sig at være et stort problem, for den blæser især i april og maj måned og jorden tørrer ud. 

Snapseurter i Orø Urtehave

Økologiske dyrkningsmetoder
Fra starten af havde jeg den tanke, at haven skulle være smuk, planterne skulle klæde hinanden og den skulle ikke anlægges efter et klosterhaveprincip. Fra min gamle have havde jeg erfaring med økologiske metoder, jeg havde sågar en årrække dyrket den biodynamisk. Der blev jorddækket med planterester omkring planterne og sået grøntgødning på al den ubrugte plads. Grøntgødningen blev sået i mange forskellige mønstre. De skulle være med til at haven så frodig og smuk ud, som muligt på dette tidlige tidspunkt. Forskellige slags bønner blev også sået. Honningurt er jo altid trofast. Snart fandt jeg ud af at blande den med kvælstofgivende arter. Honningurten gav hurtig læ, kunne så senere nænsomt fjernes inden den gik i frø og overlade pladsen til de kvælstofgivende arter. På denne jord er blodkløver, vintervikke og jordkløver særlig gode. Der blev lavet mange liter brændenældevand den første sommer, for vi manglede faktisk gødning, selvom vi havde medbragt kompost fra den gamle have. Kulsukker er fortrinlig gødning, men planterne var for spæde til, at vi kunne bruge dem hertil. I løbet af året fik vi samlet ny kompost, så i 1999 var det lidt lettere. Men det var fortsat de økologiske dyrkningsprincipper, som reddede haven. I efteråret 1998 havde jeg fået økologisk halm forærende og det blev lagt ud som jorddække. Sommeren 1999 var meget våd, så halmen blev på sin vis et tveægget sværd, fordi den gav ly for snegle. De blev en ren plage den sommer. Sjovt nok angreb de især det bed, der skulle rumme de giftige planter. Dette bed ligger mest udsat for østenvinden. Selv i sommeren 2000 var der problemer i dette bed og lægeplanterne havde vanskeligt ved at få fat inden smådyr og snegle angreb dem. Grøngødningen har imidlertid groet godt her, så gradvist bliver jorden forbedret, og der er håb forude.

I 1999 kendte jeg jorden og vidste langt mere om, hvordan jeg kunne skabe læ. 1999 blev det år, hvor haven åbnede officielt. Vi havde i løbet af vinteren fået bevilliget mange fondsmidler, så nu kunne vi købe arbejdskraft til de tunge opgaver og lærketræ til at kante bedene med. Antallet af planter voksede, fordi vi nu havde midler til at anskaffe dem for. De gamle lægeplanter havde rigtigt fundet sig til rette og hjalp med at give læ, så de nye planter nemmere kunne få fat.

Drivhuset
Det har vist sig, at være meget svært at så direkte i haven. Foråret kommer ca. 14 dage senere her end på fastlandet. Endvidere er den kedelige vind, påskeøsten virkelig problematisk, fordi den er kold og tør og frø har svært ved at spire i april og maj. Men drivhuset, som kom op i april 2000, har været redningen. Det er et stort arbejde at så i bakker, potte og plante ud, men det virker. Nu kan der skabes langt større variation og frodighed i haven. Problemet med drivhuset er, at jeg ikke har haft drivhus før og faktisk synes, det er meget svært at dyrke økologisk i drivhus. Vi støbte fundament til drivhuset, og isolerede det, så jorden er frostfri om vinteren. Det var vigtigt at jorden i drivhuset var frostfri, fordi vi har mange ikke hårdføre planter, som overvintrer her gravet ned i jorden dækket af en vintermåtte Vi byggede to lavtliggende plantekummer med en midtergang. I den ene kom halm i den anden komøg. Det gav nogen varme, men principperne, jeg anvendte, er ikke rigtige til at få gang i nedbrydningen og dermed tilstrækkelig varme. 

Et gode var det, at haven i efteråret blev tilført mere gødning. Kummen med komøg, som var en del nedbrudt, blev tømt i det sene efterår og lagt ud i haven på de steder, hvor jorden er mindst frugtbar. Samtidig har vi nu rigelig kompost, som vi lægger ud, mens den er ret grov. Om efteråret dækker vi med sammenrevne blade og det kan regnormene lide. Det første år, så vi ikke en eneste regnorm, og nu vrimler det. 

Vanding
Den lette sandjord tørrer hurtigt ud, så der skal meget vand til. Derfor er den grønne og brune jorddækning så vigtig i denne have. Da haven gerne skal være smuk, viger jeg i sommerens løb tilbage for grønt og brunt jorddække, som ikke kan skjules af planten. Jeg prøver i stedet i det tidlige forår at dække op omkring hver plante. I år har vi fået fat i flis, som har ligget et år. Det bliver lagt rundt omkring hver plante, det er helt fint om planterne nærmest kommer til at stå i en lille fordybning, for når de vokser op i forårets løb, dækker de komposten og fliset. Ikke frøspredende ukrudt bliver sommeren igennem lagt ind under planterne godt skjult af bladene. Skovjordbær elsker denne jord. To små potter fra den gamle have blev delt og plantet ud. De formerede sig lystigt, har tjent som bunddække og har hjulpet med at dække jorden og alle barnlige sjæle kan plukke skovjordbær af hjertens lyst, så meget de orker. Gradvist håber jeg, at satsningen med grøngødning, kompost og komøg bærer frugt, så vandbehovet mindskes. 

Dyrkningsmæssig status efter 3 somre
Det havde været ganske umuligt på så kort tid at etablere en have med over 400 forskellige arter i år 2000 og med planer om ca. 150 nye i 2001, hvis der ikke havde været anvendt økologiske dyrkningsprincipper. Det er tydeligt at hovedparten af planterne trives. Jeg har jo egentlig slet ikke erfaring som gartner, da jeg er medicinsk urteterapeut, og har gennem årene måttet prøve mig frem. Nu er humus i haven forbedret. Hvert år opdager vi nye insekter både i jorden og i luften. Fuglelivet er ligeledes righoldigt. Blandt lægeplanter og krydderurter er der rigtig mange planter, som tiltrækker insekterne. 

Publiceret alternativinfo: 12-02-2002

Relaterede artikler: 
Økologisk lægekunst af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Links: 
Orø Urtehave 

Fotos: 
Orø Urtehave 

Home > Artikler > Økologisk dyrkning
11-12-2021