• Indledning
• Trumfkort
• Triumftog
• Dødens triumf
• Dydens Triumf
• Narrens Triumf
• Forsigtighed er en Dyd
• Tiden Flyver

Indledning

Jeg har i artiklen "Tarotkort - en kort historie" prøvet at vise, hvordan tarot opstod i 1400-tallet, og hvordan tarot har udviklet sig gennem århundrederne. 

Men hvor kom idéen fra? Her tænker jeg især på store arkana. Hvem har fundet på disse (ca.) 22 motiver med en underlig række af mennesker og dyder, engle og djævle? 

Mantegnas Tarocchi er én mulig inspirationskilde, men der skete masser af andre ting i renæssancen i Norditalien. Jeg vil gerne demonstrere, at store arkana ikke kommer fra "eksotiske" steder som Atlantis eller det gamle Ægypten, men rent faktisk er opstået her i Europa. 

Se f.eks. Livshjulet/Lykkehjulet/Skæbnehjulet til venstre fra de ældste kendte tarotkort, Visconti. Motivet kendes fra danske kalkmalerier helt tilbage til 1125 (Slaglille kirke) og er altså små 300 år ældre end tarotkortet. Billedet til højre er fra Birkerød Kirke.

Billederne ser ikke bare ens ud - teksten i "taleboblerne" er den samme. Manden på vej op ad hjulet siger Regnabo (latin for "jeg skal regere"), manden på toppen siger Regno (jeg regerer), manden på vej ned siger Regnavi (jeg har regeret), og manden, der er faldet af, siger Sum sine regno (jeg er uden kongedømme). Kalkmaleriet er lidt medtaget, så det eneste man ser af den liggende mand er to underben og et hoved med krone.

 Trumfkort

Oprindelig hed tarot Trionfi, der er italiensk for triumfer/trumfer.

Det, der adskilte Trionfi fra almindelig kortspil, var netop de 22 trumfkort: Den laveste trumf kan stikke alle ikke-trumfkort, men kan selv overtrumfes af et højere trumfkort.

Hundrede år senere fandt man på, at man kunne bruge almindelige kort og melde trumf, ligesom man gør den dag i dag i whist og bridge. Dette nye spil blev også kaldt Trionfi, og derfor måtte det oprindelige spil finde sig et nyt navn, nemlig tarocchi eller tarot. Navnet tarot er altså en del nyere end spillet selv. 

Trumferne slår alle de almindelige kort. Det højeste almindelige kort er kongen, så billederne på store arkana forstiller altså noget, der er "større end konger". Det forklarer, at den første tredjedel af store arkana indeholder mennesker, der har højere rang i samfundet end kongen, nemlig Kejserinden, Kejseren, Paven og Pavinden (ypperstepræstinden). 

Den næste tredjedel indeholder lidt dyder og åndelige begreber (f.eks. Kærlighed), der er større end noget menneske, og den sidste tredjedel indeholder himmelske og religiøse begreber, der naturligvis overtrumfer alt andet. 

Så vidt, så godt, men hvorfor er Narren og Jongløren/Magikeren større end kongerne? Hvem er den gamle mand, der er større end paven? Hvad betyder stridsvognen? osv. osv.

Narren er i øvrigt ikke et rigtigt trumfkort. Den har ikke noget nummer, den kan ikke tage stik, men kan heller ikke selv kan tages af andre trumfkort.

 Triumftog
Når de romerske generaler vendte sejrrige hjem mod Rom, slog de lejr på Marsmarken og bad om lov til at komme ind i et triumftog. Hvis hærføreren havde en passende rang, sejren var stor nok, og det i øvrigt passede ind i senatorernes politiske intriger, blev tilladelsen givet. 

Triumftoget kom derefter ind i byen ad en særlig port. Forrest kom den fangne konge til fods. Bagefter hans familie og soldater samt vogne med krigsbytte. 

Så kom triumfatoren selv i en forgyldt stridsvogn trukket af hvide heste, og bag i vognen stod en offentlig slave, der holdt en gylden krone over generalens hoved. Hele ceremonien var til ære for Jupiter, der havde skaffet sejren, og triumfatoren trådte for en kort tid i Jupiters sted, men slaven bag ham hviskede ind i øret, at al ære er flygtig. 

Den fangne konge blev taget ud af optoget og henrettet (!) hvorefter optoget gik videre til Capitol (en af de 7 høje, Rom er bygget på), hvor den store fest skulle holdes.

Og hvad har alt dette så med tarot at gøre? Ja, for det første har vi også her en masse mennesker, der kommer i hierarkisk rækkefølge. Vi får også en forklaring på Stridsvognen, der repræsenterer det guddommelige og overtrumfer alle de mennesker, der går foran. 

Bag triumfatoren står den hviskende slave, der minder om, at triumfatoren selv vil blive overtrumfet af tiden og det guddommelige. Tiden svarer til Eremitten (det vender jeg tilbage til i afsnittet "Tiden flyver"). 

Nu skal man ikke tro, triumftogene forsvandt sammen med Romerriget. De levede videre i den katolske kirke, i optogene til riddertidens turneringer og en del andre steder, som jeg vil gennemgå.

I renæssancen genoplivede man de klassiske traditioner og ritualer, og renæssancen var pudsigt nok den periode, hvor tarotkortene dukkede op. 

 Dødens triumf
I 1347 blev Europa ramt af pesten, Den sorte Død, der i de næste århundreder krævede store dele af befolkningen. Her opstod billedet af Døden, ikke som en ødelægger, men som Guds redskab. På billedet til venstre ser man Døden i sin (strids-)vogn. Under vognen ligger menneskene, og man kan på deres tøj og hovedbeklædning, at det ikke kun er fattige bønder, men også kongelige og gejstlige, der har måttet overgive sig til den triumferende død. 

En anden fremstilling var Dødedansen. En af de mest berømte var i Mariakirken i Lübeck ("Døden fra Lübeck"), som forestillede Døden, der førte an i en lang kædedans. Først gik Døden, der spillede fløjte - iført en flot fjerhat - og opfordrede til dans. Derefter kom paven, kejseren, kejserinden, kardinalen, kongen, og så videre ned af samfundets rangstige - sluttende med den fattige bonde.

Menneskene står underligt stift, og der er mere tale om et optog, end om en dans. Den eneste, der danser, er Døden, der springer rundt mellem menneskene, og håner dem, fordi de ikke i tide har forberedt sig til at møde Gud. Omtrent som narren i et karneval, der springer rundt og driller resten af optoget! 

Nogle af de ældste dødedanse finder vi i Sydfrankrig og Norditalien. Og pudsigt nok var det i Norditalien, at de første tarotkort dukkede op. Dødedansene kan selvfølgelig have inspireret det tarotkort, der hedder Døden, men bemærk også den strenge rækkefølge, danserne optræder i. Både dødedansen og tarot har Pave, Kejser og Kejserinde. Kongen og knægten optræder også, men det er jo blandt "de små kort". I teksten til dødedansene fortæller Døden ofte, at han er et redskab for det guddommelige, og at han selv vil blive overtrumfet af Dommedag. 

Og nu, hvor vi snakker om Døden. Huskede du at kigge i midten af Skæbnehjulet fra Birkerød? 

 Dydens Triumf
I renæssancen forsøgte man at genoplive de gamle klassiske dyder og traditioner. En mand ved navn Cola di Rienza fik gennemført et af de gamle romerske triumftog. En af hans venner hed Francesco Petrarca. 

Petrarca (1304-1374) blev forelsket i en dame ved navn Laura. Desværre var hun allerede gift og afviste ham, men det gjorde hende bare endnu dejligere i hans øjne. Da hun kort tid efter døde af pest, skrev Petrarca et berømt digt, nemlig I Trionfi - Triumferne. 

I Trionfi handler om 6 triumfer, der kører i hver sin stridsvogn, og hver triumferer over den forrige: 

Den første er Kærlighedens Triumf: Kærligheden i form af Amor besejrer guder og mænd (inklusive Petrarca), der er bundet til hans vogn. På billedet til venstre har Amor vinger og bind for øjnene - ligesom i Viscontis tarotkort. 

Kærligheden bliver besejret af Kyskheden, ligesom den gifte Laura afviste Petrarca. Klik på billedet af den meget tækkeligt påklædte dame til højre, og se, hvordan hendes stridsvogn er trukket af enhjørninge. Som bekendt kan enhjørninge kun fanges af jomfruer. Amor sidder bundet forrest på vognen. 

Kyskheden bliver offer for Dødens triumf, på samme måde som den kyske Laura døde af Den sorte Død. 

Berømmelsen triumferer over Døden, da Lauras minde lever videre, men selv Lauras berømmelse vil til sidst bukke under for Tidens triumf.

Den sjette og sidste er Evighedens Triumf, hvor Petrarca og Laura genopstår - forenede i det evige liv.

I Trionfi var kendt i hele Europa i mange århundreder, og man ser, at det næsten lykkedes Petrarca at nævne samtlige kort i store arkana. Først alle mennesker, hvilket må have inkluderet Kejserinden, Kejseren, Paven og Pavinden. Der er kort til både Kærlighed (i form af Amor) og Tiden (i form af en gammel mand). Til overflod optræder Stridsvognen 6 gange og af dyder har vi 3 i tarot: Styrke, Retfærdighed og Mådehold. Bagefter følger Døden, og vi behøver ikke Petrarca til at fortælle os, at de uheldige havner hos Djævelen. Alt dette overtrumfes af det himmelske, nemlig Solen, Månen, Stjernen og Universet. Til sidst kommer genopstandelsen ved Dommedag. 

Men hov... Hvad blev der af Narren og Magikeren? 

 Narrens Triumf
Gertrude Moakley var en amerikansk bibliotekar, der satte sig for forske i tarots rødder. Hun gik ud fra de ældste kendte tarotkort, nemlig Visconti. Moakley kom frem til, at tarotkortene er inspirerede af datidens karnevalsoptog, som igen var inspirerede af Petrarcas I Trionfi. 

Hvis man har set karnevalerne i Sydamerika, USA eller Italien, vil man huske de dekorerede vogne ("floats" på amerikansk). Moakley beskriver et (påtænkt) karneval med 6 vogne, der hver især repræsenterer en af Petrarcas triumfer. 

Narren er iklædt hvide laser og er et symbol på den kommende faste. Han er ikke en del af optoget, men løber rundt og driller deltagerne, medens han minder om at festen snart bliver erstattet af de 40 dages faste. På samme måde som Døden springer rundt i dødedansen og håner de døende. Narren i tarok-spillet er heller ikke en del af trumferne, men er uden for nummer. 

Magikeren /Gøgleren er karnevalets konge, der leder triumftoget med sine trylletricks og vittigheder. På billedet er han (ifølge Moakley) ved at forberede sit sidste måltid inden henrettelsen (henrettelsen er dog kun symbolsk - i modsætning til de romerske triumftog). 

Moakleys bog udkom i 1966. Inden hendes død overdrog hun manuskriptet med opdateringer til forlaget U. S. Games, men på grund af fnidder i tarotkredsene (ak ja!) er bogen desværre aldrig blevet genudgivet. 

 Forsigtighed er en Dyd

Et af de kort, der ikke kan forklares med Petrarca og karnevallet er den hængte mand. 

Strengt taget er der ikke noget mystisk ved dette kort: Det optræder mellem Retfærdigheden og Døden, så man kan selv digte en historie om rettergang og henrettelse. Det er bare lidt underligt, at han hænger i det ene ben, og at han har et fredfyldt udtryk i ansigtet. 

En anden underlig ting i tarot er, at vi kun finder 3 af Platons 4 kardinaldyder, nemlig Styrke, Mådehold og Retfærdighed, medens den fjerde dyd, nemlig Prudentia, mangler. Prudentia betyder klogskab eller forsigtighed. Hvis man er klog og forsigtig, ser man sig for, før man træder ned, og derfor kan Prudentia afbildes med det ene ben i luften som på tarotkortet til højre. 

Der var ikke skrevet nogen titel på de gamle tarotkort, og derfor kan man sagtens vende dem på hovedet uden at opdage det. Rent faktisk findes der tarotkort fra 1700-tallet (med titel), hvor den hængte mand står op (eksempel til venstre).

En del korttrykkere foretrækker at "spejle" motiverne - ligesom billedkortene i almindelige spillekort - og så giver det ingen mening at spørge, om kortet vender op eller ned. 

Der er dog ingen tvivl om, at manden på det håndmalede kort rent faktisk hænger med hovedet nedad - det kan man bl.a. se på hans frisure. Så måske hænger han bare og tænker over tingene? Det er jo også en dyd - bare man ikke hænger sig i bagateller. 

 Tiden Flyver

Jeg hævdede tidligere, at Eremitten også blev kaldt Tiden. Billedet til venstre viser Eremitten, som en gammel mand med med et timeglas i hånden (senere blev timeglasset erstattet af en lanterne). 

I den ældst kendte liste over tarotkort, Sermones De Ludo Cum Aliis, kaldes manden El Gobbo, den pukkelryggede. Manden til venstre ser rigtigt nok ud til være blevet lidt skrutrygget med alderen, men på billederne til højre kan vi se, at han gemmer noget helt andet under sin kappe - nemlig et par flotte vinger. 

Det kan godt være, Tiden ligner en gammel gebrækkelig mand - men flyve, det kan den. 

Billedet til højre illustrerer Tidens Triumf. Den gamle mand har både vinger, krykker og timeglas. Hans vogn trækkes af rapfodede hjorte, og de 4 årstider har svært ved at følge med. Hjortene minder om de rensdyr, der trækker Julemandens kane. Og de kan jo også flyve. 

Majbritt Vogtmann, 2002
Publiceret alternativinfo.dk 25-06-2002

Billederne i denne artikel er hentet fra flere steder: 

Tarotkortene er Visconti-Sforza. Nogle af kortene er fra den forgyldte reproduktion. 
Billedet af Skæbnehjulet i Birkerød er fra Danske Kalkmalerier bind 3 side 13. 
De sort/hvide tarotkort samt Sermones De Ludo Cum Aliis er taget fra The Encyclopedia of Tarot (bind 1) af Stuart Kaplan. 
Døden fra Lübeck er illustreret af C. J. Milde i bogen Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck fra 1866. 
Billedet af den romerske stridsvogn er fra Roman triumph. 
Billederne af Petrarcas triumfer er fra School of Design og Der Welt Lauf. 

Publiceret alternativinfo 2002

Relateret artikel:
Tarotkort - en kort historie 

Læs mere:
Besøg Martin Hagstrøms spændende side om "Døden fra Lübeck" på www.dodedans.com 

Home > Artikler > Hvor kommer tarot fra ?
11-12-2021