De sidste mange år har der været en massiv indsats i arbejdsmiljøet, hvor arbejdspladsen indrettes i forhold til hver enkelt medarbejder. Ligeledes har offentlige kampagner sat fokus på motion som både en forebyggende og lindrende faktor i forhold til både smerter og sundhed i større perspektiv. Smerter er dog stadig en stor del af vores hverdag for hver femte dansker slås med kroniske smerter. Mest ramt er bevægeapparatet med lidelser i led og muskler, hvilket typisk ytrer sig som smerter i ryg, nakke, skuldre, hofter og knæ. På den baggrund er det relevant at fundere over spørgsmålet - hvorfor er smerter stadig så omfattende et problem?

 
Livets impulser

Menneskets vilkår består grundlæggende i at modtage impulser fra os selv og fra den omgivende verden. Disse impulser afføder forskellige reaktioner i os, og det er interessant at iagttage disse reaktioner - for reagerer vi altid på den bedst mulige måde? Mange informationer stryger automatisk gennem os uden at passere den bevidste del af vores hjerne, og det er med til at låse os fast i nogle dårlige vaner, og det gør os mindre egnet til at reagere på den optimale måde. De mekanismer har meget stor indflydelse på de mange mennesker, der døjer med smerter fra bevægeapparatet. Smerter som der tilsyneladende ikke findes en biokemisk forklaring på.

 
Motion og arbejdsmiljø er ikke nok

Nå det hele på den halve tid ser ud til at være en strategi mange mennesker bruger for at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor er det ikke nok med fokus på motion og arbejdsmiljø, men i høj grad på den indstilling vi har, når vi er på arbejde og dyrker motion. Hvad er det vi rent faktisk gør? Sidder vi og falder sammen i kroppen foran computeren er det ikke nok, at stol, bord og lys er indstillet korrekt - det er endnu vigtigere, at vi som sansende individer er indstillet korrekt.

Hver dag modtager vi utallige signaler fra krop og sjæl, som hjælper til med at guide os i den rigtige retning. Det er en vigtig del af vores overlevelsesmekanisme. Vores sanser er en integreret del af nervesystemet, som fungerer som en stadig strøm med vekslende intensitet. Den mekanisme bør sikre, at vi hele tiden er årvågne og klar til at handle på det vi sanser. Men når intensiteten i nervesystemet bliver for ensformig, sløves sanserne, og så bliver handlingen ubevidst og skal ikke længere godkendes af hjernen for at blive udført. På den måde kan vi komme til at overhøre signaler, som der er god grund til at tage alvorligt. De sløvede sanser kan vækkes til live ved at genoprette impulsstrømmen i nervesystemet, så de igen kommer til at fungere perfekt. Det gøres ved at bevidstgøre de vaner og reaktioner, som er blevet for automatiske.

 
Bevidste sanser

Alle vaner og reaktioner påvirker vores brug og dermed vores funktion - det påvirker os f.eks., at kroppen falder sammen, hvad enten vi er bevidste om det eller ej. Alexanderteknik tager udgangspunkt i den størst mulige bevidsthed om vores vaner - både de gode og de dårlige. For at være i stand til at ændre en vane skal man være bevidst om at den findes. Dernæst skal vanerne godkendes af hjernen, og for at styrke den proces er det vigtigt at stoppe op inden handlingen for at kunne påvirke processen. I løbet af en lektion i Alexanderteknik arbejdes der med en række enkle aktiviteter for at oparbejde bevidstheden om reaktionerne i forskellige situationer. Meningen er, at nervesystemet bringes tilbage til at kunne fungere på en naturlig og årvågen facon. Muligheden for at vælge en passende reaktion bliver på den måde bevidstgjort - man kan gøre som man plejer med de konsekvenser, det nu har, eller man kan vælge en ny version og både overskue og sanse konsekvenserne af den. Denne fremgangsmåde kan anvendes i alle de situationer livet byder os.

 
Bedre brug styrker sundheden

En stor del af en alexanderlærers dagligdag er mødet med mennesker, hvor sansesystemet er blevet sløvet og upålideligt. Det er sket uden de er klar over det, eller klar over hvilke konsekvenser det har - nemlig en uhensigtsmæssig reaktion på selv meget simple opgaver. Reaktionen ses som en sammenkrumning af hele rygsøjlen, så kroppen får mindre plads end den naturligt har behov for. Når det har stået på en vis periode føles det "naturligt" for kroppen, selvom det ikke er tilfældet. Følgerne er, at det bliver svært at omsætte signaler fra krop og sjæl på den mest sunde måde.

Udgangspunktet for en sund sjæl i et sundt legeme er nemlig den helt universelle funktionsmåde for alle mennesker, som er grundstenen i F.M. Alexanderteknik. I Alexanderteknik samles det i begrebet "brug". Brug omfatter både vores fysiske vaner og vores mentale vaner. Undervisningen går kort fortalt ud på at fremme og bevidstgøre den gode brug, der har en række sundhedsbevarende egenskaber indbygget. 

Det sansende menneske er en overset faktor i arbejdet med at fremme sundhed og lindre smerter. Information og kampagner om sundhed udstyrer os med en intellektuel viden (hvilket er udmærket), men at få det hele integreret i sanserne og personligt mærke nødvendigheden af at have en sådan adfærd er ikke prioriteret højt nok. Som eksempel kan nævnes de mange mennesker, som gerne vil dyrke motion for at fremme deres velvære. Det er et alment kendt princip, at lidelser i bevægeapparatet kan afhjælpes ved at dyrke motion. Det er glimrende, men mange må give op fordi deres smerter forværres ved motion. Det hænger sammen med en uhensigtsmæssig brug, for det er ikke motionen - hvad vi gør, der er dårligt, men hvordan det udføres. Man bliver ganske frustreret over ikke at kunne slippe af med smerterne, livskvaliteten nedsættes, og det er ikke ualmindeligt, at det fører til lange sygeperioder med både store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger.

 
Alexanderteknik

Alexanderteknik er baseret på en række iagttagelser af australieren F.M. Alexander, som for at få has på sine egne problemer med stemmen satte sig for at finde ud af, hvorfor de blev ved med at vende tilbage. Det bemærkelsesværdige med den historie er, at den løsning Alexander fandt frem til fik konsekvenser for langt flere end ham selv. Iagttagelserne viste sig nemlig at indeholde en række alment menneskelige principper om vores generelle funktion. Derfor fandt han på at lære de principper fra sig, som havde hjulpet ham selv, og de viste sig at have en yderst gavnlig effekt på en lang række lidelser. Det er nu over 110 år siden, og erfaringerne fra alle disse år taler deres helt egen sprog om effekten af arbejdet med at flytte vaner fra det ubevidste til det bevidste plan.

 
Historien om Lasse

En typisk historie er for eksempel ”Lasse” som havde stærke smerter i ryggen, der ikke ville gå væk, ej heller ved motion. Han er en 40-årig tandlæge, der i årevis har dyrket styrketræning to gange om ugen. Han var blevet undersøgt grundigt af både læge og speciallæge og havde modtaget fysioterapeutisk behandling + mere styrketræning under vejledning uden at der skete en bedring. Det er vigtigt, at man undersøges for at udelukke sygdom, men ”Lasse” følte sig ikke rask, selvom han ikke var syg i målelig forstand. Ved at kigge på ”Lasse” s brug var der overensstemmelse mellem hans brug og hans tilstand. ”Lasse” havde ikke nok smidighed og fleksibilitet i kroppen, og hans bevidsthed om sammenhængen mellem brug og funktion var godt sløvet. Han brugte eksempelvis langt flere kræfter end nødvendigt på bare at holde kroppen oppe, men det var han ikke klar over, for sådan havde det været i årevis. Alt dette på trods af ”Lasses” gode motivation for at få det bedre. Begyndelsen af undervisningsforløbet blev brugt til få ”Lasse” til at mærke de uhensigtsmæssige vaner og reaktioner, og dernæst få dem erstattet med nye og bedre. Ved arbejdet med Alexander-principperne begyndte situationen at vende, så han nu bruger musklerne mere økonomisk - han gør ganske enkelt mindre, men opnår mere. Senere i forløbet blev ”Lasses” sanser så velfungerende og velkontrollerede, at han nu er smertefri, kan gå på arbejde uden overdreven træthed og kan dyrke sin styrketræning på en fornuftig måde.

 
Sansende sundhed

Først når der for alvor tages hul på området "menneskets brug af sig selv" sker der et gennembrud i hver enkel af os og dermed også samfundsmæssigt. Det er nødvendigt at fremme det sansende menneske og den gode brug, så fokus flyttes fra hvad til hvordan for at gøre brug af vores indbyggede og sunde ressourcer.

Publiceret alternativinfo.dk 23-04-2003

Home > Artikler > En smertende holdning
12-12-2021