Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Nyheds sektion:
Det er ikke lige fedt
– gode
gamle kostråd kan være helt forkerte |
|
26-10-2013, skrevet af Per Meistrup
|
Det er ikke lige fedt, hvad du indtager af
fedt – det ved vi godt. De fleste af os har derfor også længe fulgt de
gode fornuftige kostråd om at undgå animalsk fedt og mættede fedtsyrer,
og erstatte dem med umættede – de sunde planteolier og fede fisk. Det
bør beskytte os mod såvel hjertelidelser, som en række andre såkaldte
livsstils-sygdomme. Men forholder det sig nu sådan...?
»Det er på tide at dræbe myten om den rolle mættet fedt har i forhold
til hjertesygdomme, og genopretter de skader hvor kostvejledning har
bidraget til fedme.«
De velkendte kostanbefalinger har nemlig skabt en epidemi af fedme og
diabetes, der overgår enhver anden historisk plage, i form af
dødelighed, menneskelig lidelse og alvorlige økonomiske konsekvenser.
Det mener den amerikanske læge, dr. med. Dwight Lundell: »Vi læger, med
al vores uddannelse, viden og autoritet, får ofte et temmelig stort ego,
der har en tendens til at gøre det svært at indrømme, vi har taget fejl.
Men her er det, jeg åbent indrømmer, at jeg har taget fejl. Som
hjertekirurg med 25 års erfaring og mere end 5.000 udførte
hjerte-operationer, er tidspunktet kommet, hvor jeg med lægelige og
videnskabelige fakta retter op på dette.«
»Vi, som blot har fulgt de bredt anbefalede kostråd med lidt
fedt og mange flerumættede fedtstoffer og kulhydrater, er
fuldstændigt uvidende om, at vi igen og igen forårsagede skader
på vores blodkar.«
|
Lundell, der blev kendt for sin kontroversielle bog: The Cure for
Heart Disease: Truth Will Save a Nation, forklarer, at til trods for
vi har reduceret fedtindholdet i vores kost, så dør flere amerikanere af
hjertelidelser end nogensinde før. Den eneste accepterede terapi har
hidtil været at udskrive medicin, statiner, til sænkning af
kolesteroltallet, samt anbefale en yderst fedtfattig kost. Lægerne mente
naturligvis at det ville sænke kolesteroltallet, og dermed forekomsten
af hjertelidelser. Afvigelser fra disse anbefalinger blev nærmest
betragtet som kætteri, og kunne resultere i anklager for lægefejl.
For få år siden blev man klar over, at det er betændelse i blodkarrenes
vægge, der er den egentlige årsag til hjertelidelser. Hvis der ikke er
betændelse tilstede, så vil kolesterol bevæge sig frit gennem kroppen,
sådan som naturen har designet det. Det er betændelsen, der gør at
kolesterol samler sig i blodkarrenes vægge og forårsage hjertelidelser
og slagtilfælde. Betændelse er ikke noget kompliceret – det er
simpelthen kroppens naturlige forsvar mod en udefrakommende antagonist,
såsom bakterier, giftstoffer eller vira.
Den største synder, når det gælder kronisk betændelse, er de overdrevne
mængder af enkle, kraftigt forarbejdede kulhydrater – sukker, mel og
alle produkter fremstillet af disse – og det overdrevne indtag af
flerumættede n-6-holdige vegetabilske olier, der findes i mange
forarbejdede fødevarer. Vi, som blot har fulgt de bredt anbefalede
kostråd med lidt fedt og mange flerumættede fedtstoffer og kulhydrater –
den fedtfattige kost, som den gængse lægevidenskabelige verden i årevis
har anbefalet os at spise – er fuldstændigt uvidende om, at vi igen og
igen forårsagede skader på vores blodkar. Disse gentagne skade skaber
kronisk betændelse, der fører til hjertelidelser, slagtilfælde, diabetes
og fedme – sådan lyder budskabet fra Lundell.
Et helt ny videnskabelig artikel, der netop er publiceret i British
Medical Journal, bekræfter dette. Aseem Malhotra, interventional
cardiology specialist registrar ved Croydon University Hospital i
London, siger, at forskerne i dag mener at transfedtsyrer – der findes i
meget fastfood, bagværk og margarine – øger risikoen for
hjerte-kar-sygdomme gennem en inflammatorisk proces. De seneste knap
fire årtiers mantra i vores kostråd om, at mættet fedt skal fjernes for
at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, viser sig paradoksalt nok,
at øge vores risiko for hjertekarsygdomme. Desuden har
sundhedsstyrelsers besættelse med at fastsætte totale kolesterol
niveauer medført overmedicinering af millioner af mennesker med
statiner.
Når man tager fedt ud af maden, smager den ikke af så meget.
Fødevareindustrien kompenserer ved at erstatte mættet fedt med
tilsætning af sukker. Et stigende antal nye videnskabelige studier
viser, at sukker er en mulig selvstændig risikofaktor for det
metaboliske syndrom, det vil blandt andet sige gruppen af forhøjet
blodtryk, unormalt blodsukker niveau, lavt HDL-kolesterol og øget
taljemål. Nylige kohorteundersøgelser understøtter ikke nogen
signifikant sammenhæng mellem mættet fedt indtag og risiko for
kredsløbs-sygdomme. Derimod har mættet fedt vist sig at være
beskyttende.
To tredjedele af de patienter som i dag er indlagt på hospital med
diagnosen af akut blodprop lider af metabolisk syndrom – et
velfærdskompleks, hvori indgår fedme, kolesterolforstyrrelse og type-2
diabetes – men 75% af disse patienter har et helt normalt total
kolesteroltal. Måske det er fordi, den totale kolesterol egentlig ikke
er problemet?
På trods af den almindelig tro på, at højt kolesteroltal er en væsentlig
risikofaktor for lidelser i kranspulsåren, har adskillige uafhængige
befolkningsundersøgelser på raske voksne vist, at lave totale
kolesteroltal er forbundet med både hjertekar og non-cardiac dødelighed,
hvilket indikerer, at høj totalkolesterol ikke er en risikofaktor i en
sund befolkning.
Kilden til mættet fedt kan være vigtig. Forskere fra Institut for Idræt
og Ernæring ved Københavns Universitet skriver i en ny artikel, “Alt
fedtstof er ikke lige fedt”, om fedtstoffers betydning for udvikling af
hjertekarsygdom: »Hvor man tidligere har talt om polyumættede fedtsyrer
som én type fedt og tilsvarende om mættet fedt, er der nu undersøgelser,
der tyder på, at man bør skelne mellem n-6 og n-3 fedtsyrer blandt de
polyumættede fedtsyrer, og at man også bør skelne mellem de forskellige
typer af mættede fedtsyrer. Det er vores opfattelse, at de førende
eksperter inden for lipid-forskning gennem de sidste år, som følge af
nye forskningsresultater, har ændret opfattelse af hvilke fedtstoffer,
som er optimale, ligesom der inden for de enkelte kategorier af
fedtstoffer nu lægges større vægt på fedtsyrer som er specifikke for de
enkelte fødevarer.«
Især de såkaldte transfedtsyrer, der opstår ved en bestemt industriel
forarbejdning af fedt, har vist sig at være farlige. Forskerne fra
Københavns Universitet siger: »Danmark var således det første land i
verden der forbød de skadelige transfedtsyrer. Det skete i 2004, og
siden da har en håndfuld lande fulgt trop og kopieret den danske
lovgivning. Nu arbejder EU med en lovgivning, som i store træk følger
den danske lovgivning, og dermed forbyder industrielt producerede
transfedtsyrer i samtlige 28 medlemslande. Da er værd at huske, at da vi
i Ernæringsrådet i midten af 90-erne fremkom med de første forslag om et
forbud, så var såvel myndigheder som dele af industrien imod os, og
Levnedsmiddelstyrelsen slog i medierne fast at vi var helt gale på den:
“Transfedtsyrer var ikke mere skadelige end mættet fedt”.«
Denne forebyggende indsats med afskaffelse af transfedtsyreholdige
fødevarer ved lovgivning – samt blandt andre råd om hjerterigtig kost,
ophør med rygning og øget motion – har tilsyneladende haft effekt,
forekomsten af åreforkalkningssygdommen (CVD) er faldet dramatisk. Hvor
meget hvert enkelt af indsatsområderne har bidraget til succesen er ikke
endelig afklaret, men den samlede effekt har fungeret. Dødeligheden af
kræft i Danmark er også faldet i denne periode, men ikke i nær samme
grad som dødeligheden af CVD. Forskergruppen tilføjer: »Det betyder
imidlertid ikke at det er hensigtsmæssigt at fastholde alle tiltag, hvis
ny viden dukker op.«
.jpg)
Efter en gennemgang af nogle af de nye studier og fødevare-grupper, som
der kan læses mere om i hele artiklen (Læs
mere), bliver forskernes konklusion: »Samlet set peger den nyeste
forskning på, at en udskiftning af mættet fedt med flerumættet fedt af
n-6 typen kan øge forekomsten af hjertekarsygdom og – død, ligesom at
der er en mistanke om at et øget indtag af n-6 flerumættet fedt kan føre
til øget forekomst af brystkræft. Mættet fedt fra forskellige fødevarer
har forskellig fedtsyresammensætning og en virkning på
åreforkalkningssygdommen afhænger både heraf og andre stoffer der er til
stede i fødevaren. Den nye analyse viser således, at fedtstoffer med
passende højt indhold af n-3 flerumættet fedt (rapsolie) og fede fisk
samt olivenolie er de mest sunde, og bør anvendes frem fra fedtstoffer
med enten højt indhold af mættet fedt (smør) eller de omtalte
planteolier med lavt n-3 indhold. I valget mellem de smørbare
fedtstoffer ud fra en ren sundhedsmæssig betragtning vil
blandingsprodukter, som sikrer et højt indhold af n-3, at være at
foretrække frem for smør.«
Aseem Malhotra fra Croydon University Hospital slutter sin artikel i
British Medical Journal med oplysning om, at en livsstilsændring til
middelhavskost efter et hjerteanfald, har næsten tre gange så stor
virkning til at reducere dødeligheden, som indtagelse af statin-medicin.
»Lægemiddelbehandling kan dæmpe symptomerne, men kan ikke ændre de
fysiologiske ændringer, der følger med en sygdom. Læger har brug for at
forebygge, såvel som at behandle. Den største forbedring af sygelighed
og dødelighed skyldes folkesundhed snarere end et personligt ansvar. Det
er på tide at dræbe myten om den rolle mættet fedt har i forhold til
hjertesygdomme, og genoprette de skader hvor kostvejledning har bidraget
til fedme,« konkluderer Malhotra.
Der kommet en del videnskabelige kommentarer til Malhotras artikel.
Professor dr. med. Arne Astrup, som er medforfatter til
forskningsartiklen fra Københavns Universitet, skrev en bemærkning om
disse på sin Facebook-side: »Meningerne om mættet fedt er fortsat delte:
Efter min opfattelse er der eksperter som nægter at acceptere at vi har
været gale på den, og så er der andre som helst vil se én synder. Men
biologien er mere kompliceret end som så.«
David Katz, MD, MPH, Director of the Yale University Prevention Research
Center, skriver for eksempel: »Min mening er generelt, at den
forhåndenværende kampagne for at frikende mættet fedt er skyldig i alle
de samme overgeneraliseringer og fejlfortolkninger, som der var i
bestræbelserne på at nedværdige mættet fedt. Overvej, at en kost med
højt indhold af mættet fedt nødvendigvis, altid forholdsmæssigt har et
lavere indhold af "andre ting" – såsom umættede fedt, grøntsager, frugt,
osv. Folk, der spiser en masse kød spiser færre bønner og linser. Den
aktive ingrediens i en “dårlig kost”, der godt nok har et højt indhold
af mættet fedt, vil altid være en “dårlig kost”, med højt indhold af
mættet fedt som blot én af mange ansvarlige ingredienser. Bemærk for
eksempel dette citat taget direkte fra artiklen:«
“I de seneste 30 år i USA er andelen af energiindtag fra fedt faldet fra
40% til 30% (selvom det absolutte fedt forbrug er forblevet den samme),
men fedmen er eksploderet.”
»Forfatteren bruger dette til at støtte hans argument om, at mættet fedt
ikke er skadeligt: Vi har skrånet ned på fedt og alligevel blevet
federe. Men han synes at ignorere langt vigtigere konsekvenser af hans
egne udsagn: Hvis fedtindtag er faldet som en procentdel af kalorier,
men det absolut fedtindtag er forblevet konstant, betyder det i sagens
natur, at kalorieindtag er gået op! Og alligevel argumenterer
forfatteren imod vigtigheden af kalorievægten. Dette er i virkeligheden,
meget problematisk: Vi har ikke beskåret vores fedtindtag. Vi har lige
øget vores kalorieindtag, tilføjet masser af sukker og stivelse.
Budskabet om at reducere indtaget af mættet fedt var, ifølge min
opfattelse, et budskab med betydningen: spis mindre fløde, spis mere
spinat. Det blev perverteret til: spise snacks og kager. Moderne
epidemiologi beviser det,« mener David Katz.
Yderligere kommentarer (på engelsk) fra Medpage Today findes under:
Læs mere, såvel som de hele artikler der er anvendt som
kildemateriale.
Kilder:
Prevent Disease
British Medical Journal
Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet
Medpage Today
Links:
The Cure for Heart Disease: Truth Will Save a Nation .gif)
(Eng. bog, Amazon.com)
Læs mere:
World Renown Heart Surgeon Speaks Out On What Really Causes Heart
Disease .gif)
(eng.)
Saturated fat is not the major issue .gif)
(British Medical Journal, 22-10-2013,, eng.)
Alt fedtstof er ikke lige fedt .gif)
(Københavns Universitet, 17-10-2013)
CardioBuzz: How Bad Is Saturated Fat? .gif)
(Kommentarer, Medpage Today, 23-10-2013, eng.)
Se også:
BMI Guide
Det gode, det
dårlige og det grusomme
Fedtstof Guide
Fransk Paradox
på piller eller ej?
Andre interessante links:
Ny undersøgelse udfordrer kostråd: Mættet fedt giver ikke
hjertekarsygdomme .gif)
(Videnskab.dk 13-04-2014)
Indtag af mættet fedt er ikke er forbundet med øget risiko for
hjertekarsygdomme, konkluderer ny analyse. Undersøgelsen er dog ikke
stærk nok, vurderer danske topforskere. Til gengæld mangler kostrådet
stadig et solidt videnskabeligt grundlag, mener flere af forskerne.
Mættet fedt øger risikoen for diabetes .gif)
(Videnskab.dk 20-03-2014)
Mættet fedt øger risikoen for type 2-diabetes i langt højere grad end
umættet fedt, viser ny forskning. Resultatet er med til at afklare den
debat, der har været omkring mættet fedt de seneste år, mener dansk
forsker
Smørkrig udstiller ideen om kostråd som forældet og forsimplet .gif)
(Ingeniøren 22-11-2013)
Ifølge Fødevarestyrelsens officielle kostråd bør smørret fjernes fra
danske køleskabe, da smør er den lige vej til indsnævring af blodårer.
Andre forskere mener, at smør er at foretrække frem for udbredte olier.
Foto:
Butter & Oils, 1989,
National Cancer Institute, USA (Public domain)
Bogforside The Cure for Heart Disease, Amazon
Graf, Københavns Universitet / Tal fra Sundhedsstyrelsen
Middelhavskost, © Corel Photo Library & PMP Group Asia
08-01-2022 |
Transfedtsyrer i fødemidler
regnes for sundhedsskadelige, da indtagelse af for store
mængder kan medføre hjertekarsygdomme. Den biokemiske
forklaring er, at molekylerne af transfedtsyrer passer
fint sammen og kan pakkes tæt sammen. Det kan føre til
ophobning og fedtaflejring i blodkar og membraner. Både
cellemembraner og intracellulære membraner er opbygget
af et dobbeltlag af fedtstoffer, fosfolipider,
sphingolipider og steroler, hvor transfedtsyrer passer
fint ind, og idet de aflejres, vil det medføre at
membranen stivner.
Forskning har vist at for mange transfedtsyrer i kosten
er usundt, og derfor besluttede Danmark som
foregangsland at sætte en maksimumsgrænse for indholdet
af kunstigt fremstillede transfedtsyrer på 2% fra 1.
januar 2004. Det medførte at EU i april 2006 truede med
at lægge sag an mod Danmark, da de mente, det er en
handelshindring, at Danmark på den måde forhindrer andre
lande i at sælge madvarer med højt indhold af
transfedtsyre.
Det danske forsvar måler hvert år vægten på de
værnepligtige, og i 2004 stagnerede vægten på de
værnepligtige for første gang, i en ellers opadgående
kurve, hvilket kan have sammenhæng med
transfedtsyre-loven eller blot være tilfældig.
Transfedtsyrer opstår ved en bestemt industriel
forarbejdning af fedt, og for nogle år tilbage var de
fx. en del af margarine, hvilket man i dag undgår.
Transfedtsyrer opstår også naturligt i køers og fårs
maver, hvorfor deres mælk også indeholder dem, men man
mener dog, at den naturlige form for transfedtsyrer er
knapt så usund.
I USA, og til dels i de andre europæiske lande, findes
transfedtsyrer især i friturestegte madvarer, snacks og
industrielt fremstillet bagværk.
Kilde: Wikipedia |
Statiner
er en klasse af lægemidler der virker kolesterol-sænkende.
Statiners virkning skyldes hæmning af enzymet HMG-CoA
reduktase, der spiller en vigtig rolle i produktionen af
kolesterol i leveren. Statiner har en del bivirkninger, der
udover at dræne brugerne for energi, også kan give
bivirkninger i form af muskelsmerter. Hvis smerterne fra
statinbehandling får et omfang som afholder folk fra at
dyrke motion, så forværres risikoen for helbredet
yderligere.
Kilde: Wikipedia og Helse |
|