Enhver god behandling med vitaminer, mineraler eller kosttilskud begynder altid med en udrensning af patienten. Det er især tre områder der er værd at fokusere på i denne sammenhæng, nemlig: a) Mave og tarmsystemer Efter man har udredt patienten og fået alle relevante spørgsmål besvaret, vil opstillingen af en relevant kostplan i forbindelse med udrensningen være en god hjælp for patienten. Som hjælp til udrensning af mave- tarmsystemet er anvendelsen af en vandopløselig fiber altid en god ide. Guarmin, er et sådant præparat der fungerer som mavens "tarmbørste". Det er et vandopløseligt fiberprodukt der binder alle urenheder i tarmen, også de rester der ofte gemmer sig i tarmens udposninger (divertiklerne), og sætter gang i de peristaltiske bevægelser. Desuden bevirker de viskøse fibre der svulmer op i maven at personens appetit reguleres og den opsatte kostplan lettere følges. Guarmin binder endvidere galdesyrer og galdesalte i tarmen og fører det med ud med afføringen, leveren må så hente kolesterol ud fra bloder, hvilket bevirker at den "onde" LDL-kolesterol nedsættes. Desuden reguleres blodtrykket og blodsukkeret der også bindes af de opløselige fibre reguleres med det resultat at bratte blodsukkerstigninger undgås. Til udrensning af lever og nyrer er Resium et særdeles effektivt produkt. Undersøgelser har vist at levertallene påvirkes positivt allerede efter 3 uger. De droger der indgår virker vanddrivende og sætter gang i udskillesesprocessen. Resium er et relativt dyrt produkt og bør derfor kun indgå i en 3-6 ugers udrensing og ellers kun anvendes hvis patienten er stendanner, kurativt eller forebyggende. Husk at der er nødvendigt med indtagelse af rigeligt væske, gerne urteteer med persille, gyldenris eller padderokke. Ved akutte nyre/galdestenssmerter virker Resium smertestillende, men kræver ofter store doser, op til 2-300 ml. Endvidere anvender jeg ofte en Niacinkur, hvor Niacin i store doser åbner kappilærerne og derved driver rensningprocessen helt ud i de små blodårer, derfor den rødmen der ofte følger med indtagelsen af megadoser Niacin. Hvis patienten ellers har en god
konstitution er Niacin indtaget i forbindelse med saunabesøg et par gange om ugen en god
hjælp ved udrensningen. Til at opnå en god syre-base balance i patienten kan den væske der drikkes under udrensningen, eller til syre-basebalance i det hele taget være Martlet æbleeddike eller Honegar der indeholder honning og derfor er en god energigiver. Æbleeddiken blandet med meget rent vand sætter en god gang i forbrændingen og hjælper hermed også til at intensivere udskillelsesprocessen. En sådan udrensning bør ikke vare mindre end 3 uger inden man indleder den egentlige terapeutiske behandling. Sammen med den egentlige behandling for den ubalance eller lidelse patienten har, er det vigtigt at bygge kroppen op med de næringsstoffer der er nødvendige for at give den evnen til selvhelbredelse. Her er det vigtigt at tilbyde kroppen vitaminer og mineraler og antioxidanter i de mængder en næringsstofsanalyse tilsiger, en god kostvejledning er også her basis. I forbindelse hermed er Bio-Strath et godt tilskud til en generel opbygning af immunforsvaret. Dette gælder i øvrigt i alle situationer hvor et optimalt immunforsvar er påkrævet, det kan f.eks. være i forbindelse med opbygningen af kondition for sportsmænd, hvor immunforsvaret ofte nedsættes ved overtræning, og ved rekonvalescens. Men også ved infektioner er Bio-Strath et godt valg til at hjælpe kroppen til at bekæmpe infektionen, specielt ved øreinfektioner hos børn har præparatet bevist sin gode effekt. Hjerte- og kredsløbssygdomme Jeg vil i det følgende kun nævne nogle få sygdomskomplekser som jeg personligt har erfaring med når det drejer sig om brugen af naturlige lægemidler. Efter at have talt kost og motion, rygevaner etc. er der nogle gode hjælpemidler at bruge, når det gælder om at nedsætte risikoen for hjertepatienter. Når det gælder kolesterolnedsættelse er det mest effektive naturlægemiddel uden sammenligning det registrerede naturlægemiddel Guarmin, der kan nedsætte LDL-kolesteroltallet med op til 25%, samtidig med at det nedsætter blodtrykket både det diastoliske og systoliske med ca. 10%. En kombination der ofte er særdeles gavnligt for hjertepatienten. Den appetitdæmpende effekt af de viskøse fibre nedsætter samtidigt appetitten hos den ofte overvægtige klient. Et andet godt middel til at ændre en ugunstig fedtsammensætning i blodet med er Eskimo-3, der især har en gavnlig indflydelse på triglyceriderne og udmærket kan tages sammen med Guarmin, og man slår hermed flere fluer med et smæk. Ofte skyldes nedsat hukommelse og prædemens dårligt kredsløb i hjernen. Det er en tilstand der rammer flere og flere i takt med at befolkningen bliver ældre og ældre. Det kan være meget invaliderende og smertefuldt, men kan heldigvis nu behandles effektivt med Anjo GB8. Anjo GB8 kan også tages forebyggende og er derfor et oplagt præparat for alle ældre. Gode danske undersøgelser har bekræftet dette og erfaringsgrundlaget vokser dag for dag. Drejer det sig om kredsløbsforstyrrelser i ekstremiteterne, arme og ben, har jeg gode erfaringer med det naturlige tibetanske lægemiddel Padma 28. Smerter i ben og uro i arme og ben på grund af dårligt kredsløb bedres hos ca. 80% af klienterne. Skinnebenssår, diabetessår samt hjertekrampe bedres også i langt de fleste tilfælde, men også her er det en god ide at supplere behandlingen med Eskimo-3. Niacindoser tilpasset klientens tolerance for stoffet er ligeledes en god grundbehandling til hjertepatienter. Den medicinske behandlilng suppleres selvfølgelig med zoneterapi eller andre relevante terapier også af psykologisk art, det gælder for alle de nævnte forslag. Foreslå aldrig patienten at ophøre med den af lægen forestående behandling, og bed patienten oplyse lægen, hvad du har foreslået. De tre ugers udrensningskur har muligvis enten forværret gigtpatientens situation, eller forbedret den ganske betydeligt. Eskimo-3, er et godt gigtmiddel idet det går ind i prostaglandinsyntesen og dermed reducerer smertetilstanden i leddene ved at dæmpe betændelsestilstanden. Gode antioxidanter især C-vitamin har vist sig gavnlige ved reumatiske tilstande. Ved betændelse skabes der en mængde frie radikaler, hvorfor antioxidanter i store doser er påkrævet. Ved den urinsure gigt, er en syre-base regulering ofte påkrævet. Her har Martlet æblecidereddike og Honegar vist sig særdeles effektivt. Husk: For gigtpatienter er det tredje krydderi E 621 det rene gift og at patienten bør frarådes at anvende tandpasta med fluor samt kunstige sødemidler. Opmunter gerne patienten til at være forsigtig med brugen af for mange smertestillende lægemidler. I modsætning til mange myter er Bio-Strath et ganske udmærket middel ved Candida, midlet er udgæret og indeholder ikke levende gærceller. Kuren kan suppleres med koldpresset olivenolie og friskpresset hvidløg. En kostplan, der overholdes er en vigtig faktor i kampen mod svampen, hvidt mel, mælk- og mælkeprodukter udelades samt gær og gærprodukter og sukker. Er der problemer med en naturlig fordøjelse kan Guarmin med fordel anvendes og der bør drikkes meget rent vand. Ved psoriasis anbefaler jeg alle mine patienter Eskimo-3 samt Anjo Urtelotion. Ellers er en eller to årlige udrensningskure af stor betydning for disse klienter. Også her kan de præparater der er nævnt under udrensning finde god anvendelse. Bio-Strath er her et vældigt effektivt middel til små børn. Byg samtidigt barnets immunforsvar op med vitaminer og mineraler. Bio-Strath kan også anvendes udvortes, brug en vatpind til at påføre præparatet med også ved øreeksem. Større børn kan samtidigt anvende Otovent, der hjælper med at ventilere øret på en naturlig måde. Sammen med alt dette er en god kostvejledning, zoneterapi samt andre relevante ikke medicinske terapier naturlige at medtage i sin behandling. 06-03-2000 Relaterede
Artikler: Artikler
> Home > Gode terapeutiske råd |
|
|