Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Nyheds
sektion:
Hvad rygestop gør ved dit stofskifte
– derfor tager du nok på |
|
31-03-2016,
skrevet af Redaktionen
|
Det er velkendt, at et udbredt problem når tobakken kvittes, er den efterfølgende vægtstigning. Problemet siges at være så stort, at nogle rygere – især kvinder – enten undlader rygestop, eller simpelthen finder cigaretterne frem igen. Men hvad er det der sker?

Det har medicinstuderende BS, Kindred K Harris og kolleger fra Drew University of Medicine and Science, Los Angeles, USA, offentliggjort en afhandling om i Nature Reviews Endocrinology. Dr. Sharma, professor i fedme-kontrol (Obesity Management Control), har sammenfattet afhandlingen på sin blog.
Studiet begynder med at undersøge størrelsen af den vægtøgning der generelt opleves efter rygestop – en størrelse, der individuelt kan variere anseeligt. Forskerholdet bemærker, at flere teorier er blevet foreslået for at forklare det forøgede fødeindtag efter rygestop. En teori er, at nikotins evne til at undertrykke appetit er vendt om. Hvor belønnings-værdien tidligere var nikotin, er den nu mad, i stedet for cigaretter. Manglen af nikotin forstærker belønningsværdien af føde. Hjernens belønningsforbindelser svarer til dem, som blev aktiveret i forbindelse med rygning, men de aktiverer øget indtag af føde med et højt indhold af fedt og sukker. Yderligere medfører manglen af nikotin en øget belønningstærskel, så nogle for eksempel vil spise flere snacks, med et højt indhold af kulhydrater og sukker.
Der er også kendte eftervirkninger af rygning som tvangsoverspisning, og personer med lejlighedsvis spiseforstyrrelse har risiko for endnu større vægtøgning ved rygestop.
Ophøret har også metaboliske virkninger, herunder et fald i stofskiftet, hvilket kan fremme vægtøgning – og der er kommet nye beviser for, at rygestop tilmed kan ændre tarmens mikrobiota. Redaktionen bemærker, at det er det vi populært kalder tarmflora, eller tarmens bakteriesammensætning – undersøgelser har påvist, at mikrobiota har stor indflydelse på kroppens evne til at optage føden og en af årsagerne til overvægt.
Forfatterne dokumenterer, at adfærdsmæssig indsats kan forhindre megen vægtøgning efter rygestop, og de argumentere for, at vejledning bør tilbydes i forbindelse rygestop-programmer.
Dr. Sharma slutter sin sammenfatning af med at erindre os om, at de sundhedsmæssige fordele ved rygestop langt opvejer eventuelle sundhedsrisici fra vægtøgning, hvorfor frygt for vægtøgning aldrig bør afholde nogen fra kvitte tobakken.
03-01-2022 |
Mikrobiota eller mikrobiom betegner det økologiske samfund af mikroorganismer, der deler kroppens indre og ydre rum. Mere populært udtrykt: Alle de kræ, der kalder din krop for sit
hjem. Fra introduktionen af udtrykket betegnede mikrobiom helheden af mikroorganismer, der residerer i og på menneskets krop. Det gælder både kommensaler (mikroorganismer, der ikke skader eller påvirker værten), symbiotiske mikroorganismer (mikroorganismer, der er til gavn for værten) og patogene mikroorganismer (mikroorganismer, der skader værten). Undertiden skelnes mellem mikrobiom og mikrobiota, således at mikrobiom begrænses til det samlede genom af alle kroppens mikroorganismer.
Tarmflora
Det anslås at en mennesketarm rummer mellem 500 og 1.000 forskellige arter af bakterier. Der er i den seneste tid blevet fokus på tarmfloraen som en stor kemikalie-fabrik, der ikke bare leverer vitaminer, hormon-aktive stoffer og immun-aktive stoffer, men som også spiller en rolle i
sygdomme og fedme.
Kilde: Wikipedia.
|
|