Ferie, du skal rejse sydpå eller sydøstpå, men tænker du over at der er risiko for at få tropesygdommen denguefeber med hjem som ekstra souvenir? Næppe, med mindre du da lige planlægger en tur ind i den vildeste jungle. Og det er vel også mere fugle- og svineinfluenza man skal være bange for, det er jo dem medierne skriver om. Men faktisk bør du være meget opmærksom på myg – ikke nattens irriterende malariamyg, men derimod en lille dagplager, du knap nok lægger mærke til: Aedes egyptii. Denne lille myg kan nemlig overføre denguefeber, og det kan være en rigtig ubehagelig oplevelse. Statens Seruminstitut advarer om stigende antal importerede tilfælde, så sygdommen nu må henregnes som den mest udbredte tropesygdom i Danmark.

Sandsynligheden for at få denguefeber med hjem er heldigvis rapporteret så lavt som ét tilfælde per 20.000 rejsende. Instituttets virologiske afdeling tager imidlertid forbehold og skriver, at det må dog forventes, at dette tal kan være betydeligt højere. Det skyldes manglende anmeldelse af infektioner, der har milde forløb eller er overstået inden hjemkomst. Denguevirusinfektion ikke er anmeldelsespligtig i Danmark.

Denguefeber er imidlertid tiltaget i hyppighed over de seneste årtier og forekommer nu i flere end 100 lande, primært i troperne og subtroperne. I 2010 blev de første ikke-rejse-relaterede tilfælde, siden den sidste epidemi tilbage i 1927-28, konstateret i Europa – to i Frankrig og to i Kroatien. Kombineret med hyppigt importerede tilfælde er der øget risiko for udbrud i det sydlige Europa. I oktober 2012 kom den i udbrud på Madeira, hvor foreløbigt omkring 2000 mennesker har fået konstateret sygdommen, heriblandt en dansk turist.

Aedes egyptii myg indtager et måltid. (Foto: James Gathany, PHIL, CDC)

I Sydøstasien advares der juni 2013 om en decideret epidemi, med knap 60.000 smittede og 59 dødsfald alene i Thailand siden nytår. Aedes egyptii-myggen trives fint i byer, hvor den yngler i områder med stillestående vand – det kan være i blomstervaser, udækkede tønder, spande, og kasserede dæk. De farligste områder er våde brusebad gulve og toilet tanke, da de tillader myg at yngle i boligen. Forskning har vist at visse kemikalier, stammende fra bakterier i vandbeholdere, stimulere de kvindelige myg til at lægge deres æg. Forebyggelse består dels i sprøjtning mod myg med pesticider, dels opfordring til alle om, at eliminerer muligheder for yngel i stillestående vand. Den norske avis VG skrev lige før midsommer, at indtil nu er 27 nordmænd og 175 svenskere smittet i år efter ferie i Thailand.

Problemet med denguefeber er, at der hverken findes vaccine eller forbyggende midler, og indtil nu heller ikke en virksom medicinsk behandling. »Man beskytter sig mod denguefeber ved at forebygge myggestik. Det kan man gøre ved at bruge myggebalsam eller andre midler, der skræmmer myg væk. Det er også vigtigt at beskytte sig med passende beklædning, som for eksempel lange bukser, langærmet skjorte, samt gode sko og strømper. De myggearter, der overfører denguevirus er myg der stikker om dagen, ofte sidst på eftermiddagen,« forklarer Kåre Mølbak, overlæge på Statens Serum Institut. Han siger også:  »Hjemvendte danskere, som i perioden op til tre uger efter hjemkomst får influenza-lignende symptomer, bør søge læge. I langt de fleste tilfælde er der tale om en sygdom, der går over af sig selv, men der kan i nogle tilfælde tilstøde komplikationer, for eksempel i form af blødningstendens eller lungepåvirkning.«

Typisk udslet i forbindelse med denguefeber. (Foto: United States Military)

Denguevirus tilhører gruppen af flavivirus. Der findes fire forskellige typer dengue vira, og infektion med én type medfører kun livslang immunitet overfor denne. Inkubationstiden er 3-14 dage, typisk 3-7 dage. Symptomer er høj feber, normalt over 40 grader, hovedpine, ekstrem svaghed, og stærke smerter i led og muskler. I nogle tilfælde også udslæt. De fleste infektioner er dog asymptomatiske eller giver kun mild feber, men kan udvikles til to forskellige alvorlige tilstande, som er potentielt dødelige. De alvorlige tilstande skyldes, at har man tidligere været ramt af et virus, har man kun udviklet antistoffer overfor dette vira. Da det næste virus ikke er helt magen til, giver antistofferne ikke beskyttelse. Derved får det ny virus mulighed for at trænge ind i visse af immunforsvarets celler, med en meget kraftigt reaktion fra immunforsvaret til følge. I alvorligere tilfælde, kan de mindre blodkar beskadiges og blodets evne til at størkne nedsættes, så patienten risikerer indre blødninger. Her kaldes sygdommen hæmoragisk feber (hæmoragi betyder blødning). Det kan udvikle sig til Dengue Shock Syndrom, med kollaps af kredsløbet og blodtryksfald til følge, da plasma siver ud fra de beskadigede blodkar i det omgivende væv. Tropesygdommen rammer årligt omkring 50 millioner mennesker, og af dem dør cirka 22.000.

Terapeut og helse-forfatter Alister Bredee, der selv bor i Thailand, forklarer om den alvorlige variant: »Efterhånden som sygdommen skrider frem, begynder blodpladetallet at falde. Blodplader er små celler, der cirkulerer i blodet, deres funktion er at øge koagulation, så blodet kan størkne. Uden tilstrækkelige blodplader, kan blødninger opstå, og disse er livstruende. En normal blodpladetælling svinger mellem 150 og 400 millioner pr milliliter blod. Faren ved denguefeber er, at antallet af blodplader kan falde betydeligt under 100 millioner, med den deraf følgende risiko for livstruende indre blødninger.« Alister fortæller, at ofte bruges et paracetamol, som er let smertestillende, til at sænke feberen. Han tilråder at drikke masser af vand for at undgå dehydrering, drikke med elektrolyt salte er også gode ved sengeleje. Til gengæld skal man undgå smertestillende medicin baseret på asperin og ibuprofen, da disse kan fortynde blodet og udløse blødning.

Papyablade. (Foto: Chandra Prakash Kala)

Helt ny forskning viser imidlertid, at juice presset fra papayablade er en naturlig urtemedicin, der kan helbrede denguefeber, skriver Nigerian Tribune. Det har længe været kendt folkemedicin, at papaya bladenes saft er nyttig til behandling af sygdommen. Folk indsamler friske blade fra papaya og udtrækker saften ved at knuse og klemme bladene. Det er kun det grønne blad, der kan bruges, ikke stilken. Den ekstraherede saft filtreres gennem et rent bomuldsklæde eller filtreres, så knuste hårde fibre og bladstykker ikke kommer med. Et blad giver omkring en spiseskefuld saft, som har en ekstrem bitter smag. To spiseskefulde papayablad saft skal gives til denguefeber patienten tre gange dagligt, med seks timers interval. Bladet må hverken koges eller skylles med varmt vand, de det derved miste sin styrke.

Filtrering af juice fra papayblade i forsøget de indiske forskere foretog. (Foto: Chandra Prakash Kala)

Forskere fra Indian Institute of Forest Management fandt i et lille studie ud af, at saften effektivt forbedrer en patients helbred ved at øge kroppens antal af blodplader. Tilsyneladende er det urtemedicinens komplekse og høje indhold af vitaminer, der kan hjælpe knoglemarven til hurtigt at øge blodplade produktionen. Stigningen i antallet varierede fra den ene patient til den anden, men lå fra 8 millioner til 11 millioner pr. milliliter blod i løbet af 24 timer, medførende en betydelig forbedring af helbredstilstanden. Resultatet blev publiceret af OMICS i august, 2012, og forskernes konklusion var: »Saften af papaya blade er en effektiv urte-terapi til helbredelse af dengue feber.«

Et noget større malaysisk blindtest forsøg blev publiceret i marts 2013 af Hindawi. Her var 228 patienter med dengue hæmoragisk feber opdelt i to grupper, hvor omkring halvdelen fik papaybladjuice i tre dage, mens kontrolgruppen modtog den “normale” behandling. Sammenligning af de to gruppers gennemsnitlige blodpladetal viste, at de var signifikant højere hos den gruppe patienter, der blev behandlet med juice. Det blev konkluderet, at papaybladjuice medfører en betydelig stigning i antallet af blodplader hos patienter med denguefeber og hæmoragisk feber.

Anti-myggemidler hører til blandt den bedste forebyggelse for rejsende. Her et par eksempler på produkter med naturlige virkemidler: Citrongræs (citronella, lemongrass), pebermynte og eucalyptus.

Alister Bredee tilføjer: »Det er ganske vanskeligt at presse juice ud af disse store blade, og mange mennesker føler utilpashed, når de indtager saften. Man kan i stedet vælger at bruge frisk æblejuice, tilsat saften af en halv citron. Juicekartoner og andre syntetiske varianter købt fra supermarkedet virker ikke. Juicen skal komme fra selve den friske frugt, og helst drikkes umiddelbart efter frugten er presset. Ideelt er tre til fire æbler, de giver en tilstrækkelig mængde juice. Der har også været lavet flere undersøgelser af denguefeber behandling ved hjælp homøopati, navnlig i Sydamerika. Resultaterne har været meget gunstige. Det thailandske sundhedsministerium har godkendt et af midlerne, det hedder Eupatorium Perfollatum 200 c.« Alister Bredee giver gerne yderlige information om homøopatiske virkemidler, han kan kontaktes hos Health AMBIT.

Der er dog fortsat ingen kur mod de mildere, men meget ubehagelige udgaver af sygdommen – da der ingen midler findes mod virus. Så bedste forebyggelse er at udstyre sig med anti-myggemidler på rejsen – der findes adskillige gode naturlige midler – og undgå myg og myggestik.

Nylige undersøgelser viser for øvrigt, at papayablade også kan være interessant i behandling af nyresten, hypertension (højt blodtryk), malaria, manglende modermælk, underernæring, gigt, akne, mave smerter under menstruation og dysenteri. Nogen forskning tyder tillige på, at papayatræet også kan indeholde en kemisk forbindelse, der kan virke mod cancer.

Kilder:  
Alister Bredee, Health AMBIT 
Hundawi 21-03-2013 
National News Bureau of Thailand, 21-06-2013 
Netdoktor 
Nigerian Tribune 
OMICS 16-08-2012 
Statens Seruminstitut 
VG 23-06-2013 
Wikipedia 

Links: 
Denguefeber på Netdoktor

Papaya / denguefeber studier siden 2012 (Google Schoolar)

Statens Serum Institut 

Læs mere: 
Denguefeber-alarm i ferieparadis 
(VG Norge, 23-06-2013)

Why pawpaw leaves juice cures dengue fever
(Nigerian Tribune, eng.)

Studier: 
Carica papaya Leaves Juice Significantly Accelerates the Rate of Increase in Platelet Count among Patients with Dengue Fever and Dengue Haemorrhagic Fever
(Hindawi: Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine Volume 2013, eng.)

Dengue fever treatment with Carica papaya leaves extracts
(Elsevir: Asian Pacific Journal of Tropical Biomedicine Volume 1, Issue 4, August 2011, eng.)

Leaf Juice of Carica papaya L.: A Remedy of Dengue Fever
(OMICS, 2012, eng.)

Potential anti-dengue medicinal plants: a review
(Springer: Journal of Natural Medicines, 17 April 2013, eng.)

Interessante links: 
Phuket dengue numbers highest in 20 years
(Phuket Gazette 03-07-2013, eng.)

Relaterede artikler: 
Homøopati virker i videnskabeligt forsøg (Eupatorium perfoliatum)


Se også: 
Gammel kinesisk lægeurt redder malariaofre 

Hvem og hvorfor stikker myg? 

Foto: 
Koh Nangyouan Beach. © 2007, PMP Group 
Aedes egyptii myg. © 2006, James Gathany (PHIL, CDC, Wikepedia public domain)
Dengue rash. (United States Military, public domain)
Papayaleaves, © 2012, Chandra Prakash Kala (OMICS, CC)
Juice extracted from papaya leaves, © 2012, Chandra Prakash Kala (OMICS, CC)
Mosquito repellents, © 2013, PMP Group 
Papaya tree, Tenerife, Spain. © 2008 H. Zell (Wikimedia Commons CC 3.0)