Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Nyheds sektion:
Det gode, det dårlige og det grusomme

18-11-2013, skrevet af Redaktionen

Det lyder næsten som titlen en ny Sergio Leone western, men det drejer sig om vores sundhed. Vi har efterhånden alle sammen hørt om det gode og det dårlige kolesterol, men de færreste af os kender “det grusomme”. Et hidtil overset kolesterol med tre gange større risiko for iskæmisk hjertesygdom – en sygdom cirka 150.000 danske lever med, ifølge en nyere undersøgelse fra Københavns Universitet. Og en anden fundkommen overset faktor ved kolesterol er “arveligt højt kolesteroltal” – faktisk den mest udbredte dødelige, arvelige tilstand og sygdom, der findes – men den er heldigvis simpel at opdage, så der kan forebygges.


“Det gode, det onde og det grusomme”
 – vi ved det godt, for masser af gode kostråd fortæller os, at vi skal især passe på med fedtstoffer og overvægt, hvis vi vil undgå skadeligt kolesterol.
  

Det grusomme 

De fleste af os ved godt, at forhøjet kolesterol er livstruende, og at det er det såkaldt “dårlige kolesterol” eller ”onde kolesterol”, LDL, vi skal passe på. Kolesterol er en samlebetegnelse for visse fedtstoffer – lipider – i blodet, og det er især indholdet af mættet fedt i kosten, der har betydning for indholdet af LDL-kolesterol. Masser af gode råd og officielle kostvejledninger fortæller os hvad vi bør passe på, og hvad vi selv kan gøre ved valg af livsstil, men selv her er der opstået lidt tvivl om hvad der er bedst – eller rigtigt – efter offentliggørelsen af de seneste forskningsresultater (læs mere i “Det er ikke lige fedt…”).

Den helt store skurk er imidlertid ikke LDL, men derimod det grusomme såkaldte “restpartikel kolesterol”. Når det almindelige fedt - kaldet triglycerid - er forhøjet i blodet, så er det grusomme kolesterol også er forhøjet. Og den vigtigste årsag til forhøjet grusomt kolesterol er overvægt og fedme. Personer med forhøjet grusomt kolesterol bør derfor tabe sig. Børge Nordestgaard, der er overlæge på Herlev Hospital og klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, fortæller: »Vores nye undersøgelse viser, at det grusomme kolesterol er en direkte årsag til åreforkalkning og heraf følgende iskæmisk hjertesygdom og tidlig død. Ved at undersøge 73.000 personer fandt vi, at en stigning i grusomt kolesterol tredobler risikoen for iskæmisk hjertesygdom, hvor hjertet mangler ilt på grund af forsnævrede eller blokerede kranspulsårer.«

WHO estimerer at 17 millioner mennesker årligt dør af hjertekarsygdom, den hyppigste af alle dødsårsager i verden. Omkring 20.000 danskere får hvert år diagnosen iskæmisk hjertesygdom, og angiveligt lever for øjeblikket 150.000 med sygdommen.

»Med den nye viden håber jeg, vi kan blive skarpere på at sætte ind med forebyggende behandling, idet mere end hver femte dansker har forhøjet grusomt kolesterol,« siger Børge Nordestgaard.


Den arvelige 

Men Børge Nordestgaard ryster mere ud af ærmet I et helt ny dansk-international undersøgelse, udgivet i det videnskabelige tidsskrift European Heart Journal. Et højt kolesteroltal kan nemlig også være genetisk betinget – altså arveligt – en tilstand der kaldes familiær hyperkolesterolæmi, og som overses i næsten alle verdens lande med undtagelse af Norge og Holland; de har som de eneste etableret en struktureret indsats mod arveligt højt kolesteroltal. 

Ud fra beregninger har forskerne estimeret, at et sted imellem 14 og 34 millioner mennesker I verden har denne arvelige tilstand. I Danmark anslås det til et sted mellem 11.000 og 28.000 mennesker, men kun ganske få bliver opdaget. Præcist hvor få, det ved man ikke, da man ikke har en organiseret registrering af tilfældene.

»I Danmark er det måske omkring 500 personer, der er rigtigt diagnosticeret. Det er bare et slag på tasken, da der ikke er tal på dette. Men i Holland finder de altså omkring 70 procent,« forklarer Børge Nordestgaard. »Der mangler hverken økonomi, forskning eller god behandling for at finde folk med tilstanden og forebygge, at de får hjertesygdomme. Vi mangler bare at blive organiseret.«

Tilstanden skyldes nogle bestemte gener, og så skal der meget lidt usund mad til, før ens kolesteroltal stiger. Hvis der er personer I ens familie, der har fået en blodprop i hjertet før 55-årsalderen for mænd, og 60-årsalderen for kvinder, så tyder det på lidelsen skyldes arveligt højt kolesteroltal. Da det er en arvelig tilstand, så er sandsynligheden stor for, at også andre familiemedlemmer har det. Det er ofte bare ens egen læge, der skal være opmærksom på at få indkaldt hele familien til en test, hvis et enkelt medlem får diagnosen. Der er flere tegn og symptomer på et arveligt højt kolesteroltal, som kan anvendes til en organiseret indsats, for eksempel er kolesteroltal over otte millimol per liter for voksne og over seks millimol per liter for børn en tydelig indikator på tilstanden.

»Selv rige lande med stærkt udviklede sundhedsvæsener får ikke hjulpet de her mennesker. Det er ikke et spørgsmål om økonomiske ressourcer, da tilstanden er nem at diagnosticere og billig at behandle,« uddyber Børge Nordestgaard, og tilføjer: »Det er både billigt og hurtigt at screene folk med kolesterol målinger. Med en gentest kan der derefter fastlægges en præcis diagnose, som de gør det i Holland. Der skal bare politisk vilje og bedre organisering bag.«

Der er kun ganske få herhjemme, der forsker i arveligt højt kolesteroltal, og det kan være årsagen til den manglende opmærksomhed.


Kilder:  
Købehavns Universitet
Videnskab.dk 

Links: 
Iskæmisk hjertesygdom (Wikipedia)

Kolesterol (Wikipedia)

Læs mere: 
Overset grusomt kolesterol giver hjertesygdom 
(Københavns Universitet)

Danmark dumper: Dødelig sygdom opdages ikke i tide 
(Videnskab.dk)

Se også: 
BMI Guide 

Det er ikke lige fedt – gode gamle kostråd kan være helt forkerte 
Fedtstofguide 

Kolesterol
artikel af læge og sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen 

Andre interessante links: 
Sådan lever du længe: Snup en daglig bajer med sidevogn
(Videnskab.dk 11-06-2014)
Fransk paradox eller ej? En øl og en lille skarp hver dag kan øge mænds chance for at undgå hjertekarsygdomme med 20-30 procent. For kvinder er virkningen lidt mindre, og de får det største udbytte, hvis de nøjes med en enkelt genstand.

Ny undersøgelse udfordrer kostråd: Mættet fedt giver ikke hjertekarsygdomme
(Videnskab.dk 13-04-2014)
Indtag af mættet fedt er ikke er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme, konkluderer ny analyse. Undersøgelsen er dog ikke stærk nok, vurderer danske topforskere. Til gengæld mangler kostrådet stadig et solidt videnskabeligt grundlag, mener flere af forskerne.
 
Foto: 
Fotocollage (CC-2.0) baseret på:
Fat, butter & oil, © 1989, National Cancer Institute, USA (Public domain)  
Water tower in Mini Hollywood, © 2007, Willem van der Horst (Wikimedia Commons CC-2.0)

08-01-2022

Kolesterol er en samlebetegnelse for visse fedtstoffer, lipider, i blodet. Det bliver opdelt i:
det gode HDL (High Density Lipoprotein),
det dårlige LDL (Low Density Lipoprotein),
og “det grusomme”, også benævnt restpartikel kolesterol (Remnant Cholesterol).

Kolesterol kommer ikke kun fra kosten; det syntetiseres i kroppen fra ubrugte metabolitter (nedbrydningsprodukt fra fx bakteriers leveprocesser). Der findes store mængder af kolesterol i leveren, rygmarven og hjernen. Det spiller en vigtig rolle i mange biokemiske processer, men er bedst kendt i forbindelse med hjerte-karsygdomme. Kolesterol er uopløseligt i blodet, men transporteres rundt i kroppen bundet til forskellige slags lipoprotein. Mængden af kolesterol i blodet kan overstige naturlige værdier ved indtagelse af større mængder føde indeholdende kolesterol.

Det er især indholdet af mættet fedt i kosten, der har betydning for indholdet af det dårlige LDL-kolesterol. Flere end hver anden dansker har forhøjet kolesterol i blodet. Hvis det almindelige fedt triglycerid er forhøjet, er “det grusomme kolesterol” også forhøjet. Dette kan afgøres via en blodprøve. Man kan sænke sit kolesterol ved at indtage en korrekt fedtsammensætning I kosten og undgå overvægt. Kolesterol kan yderligere sænkes med lægemidler.

Iskæmisk hjertesygdom skyldes åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, og manifesterer sig ofte som hjertekrampe (angina pectoris) og/eller blodprop i hjertet (myokardieinfarkt).

Kilder: Carsten Vagn-Hansen, Hjerteforeningen Medicinsk Kompendium og Wikipedia.

Annonce

 

Følg os pÃ¥ Facebook 

Home   |   Nyheder  |   Artikler   |   Guider   |   Leksikon
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Tilbage
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2021,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
PÃ¥ sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies, også kaldt "nødvendige cookies". Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice delingskanpper og Google annoncer. Endvidere fra den sociale delings tjenester AddThis samt Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokkerer for cookies, men visse service-applikationer vil muligvis ikke starte Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og mÃ¥ ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.