Fra bogen "Spis dig lykkelig" af Nicolay Marcus Zederlinn:

• Madens virkning på krop og sind
• Livsfremmende mad (sattva)
• Aktivitetsskabende mad (rajas)
• Livshæmmende mad (tamas)
• Eksempler på livfremmende mad
• Begræns eller undgå
• Mad og sundhed
• Gode råd til måltidet

Ayurveda er et holistisk sundhedssystem, der indeholder en meget dybgående viden om, hvordan sind og krop holdes i balance, og sygdom undgås. Ayurveda er beskrevet i tusinder af år gamle skrifter, der findes i Indien.

Der findes mange gode råd om sundhed beskrevet i de gamle ayurvediske skrifter. Disse råd og al anden viden om ayurveda kan opleves direkte af hvert enkelt menneske. Man behøver f.eks. ikke nødvendigvis læse, at det er sundt at leve regelmæssigt, før man finder ud af det. Denne erfaring gøres spontant, når man lytter omhyggeligt til kroppens signaler.

Du kan lære en masse om ayurveda ved at lytte til dig selv. Prøv at lægge mærke til, hvordan du har det efter hvert måltid, og hvordan fordøjelsen forløber. Lidt efter lidt vil du finde ud af, hvad der er godt at spise og efterhånden få et klart billede af hver enkelt råvares virkning.

Madens virkning på krop og sind

Vi har alle en indre kerne af bevidsthed, som sindet længes efter at kontakte. Når vi er et med denne kerne, er krop og sind fuldkommen i balance og harmoni. Meditation er den mest populære metode til at kontakte denne tilstand, men mad kan også bringe os mere eller mindre i forbindelse med denne indre kerne.

Ayurveda inddeler maden i 3 kategorier - en livsfremmende (sattva), en aktivitetsskabende (rajas) og en livshæmmende (tamas).

Livsfremmende mad (sattva)

Er frisk og indeholder livskraft. Maden bringer sindet i kontakt med sin indre kerne og giver derfor energi, glæde og klarhed. Livsfremmende mad giver også en følelse af lykke. Mælk, mandler, frisk moden frugt, hvede, ris m.m. har en livsfremmende indflydelse.

Eksempel: Du er inviteret til middag hos din mor, som har lavet risret med bananskiver, ristet kokos, nødder og rosiner. Maden er tilberedt med de allerbedste råvarer og en god portion kærlighed. Efter måltidet føler du dig let og veltilpas. Sindet er klart og roligt, og du nyder livet. Den videre fordøjelse af maden går let.

Aktivitetsskabende mad (rajas)

Er varmende og virker derfor udrensende. Maden skaber aktivitet i krop og sind og giver drivkraft, men også utilfredshed og begær. Chili, løg, hvidløg, alkohol, eddike og meget stærk mad har en aktivitetsskabende indflydelse.

Eksempel: Du spiser middag med din kæreste i en lille overfyldt italiensk restaurant. Der er høj musik og god stemning. Den travle tjener synger, danser og flirter, mens han serverer pizza med chilisovs. Efter maden og en halvflaske rødvin, er du fyldt med varme og drivkraft. Nu skal der ske noget, og du er lidt utålmodig. Pizzaen fordøjes hurtigt, men helt tilfreds og i balance er du ikke.

Livshæmmende mad (tamas)

Er uden vitalitet, livskraft og smag og giver sløvhed til sind og krop. Livshæmmende mad kan gøre en nedtrykt, da den virker hæmmende på forbindelsen til den indre kerne af harmoni og lykke. Svine- og oksekød, dåsemad, brændt mad og gammel mad har en udpræget livshæmmende virkning.

Eksempel: Du går ind på en bodega, og bestiller en stor steak med bearnaisesovs og kartofler. Færdigretten tages op af fryseren og sættes ind i mikrobølgeovnen, før den serveres med et krus øl. Efter måltidet føler du dig tung, træt og doven og har mest af alt lyst til at sove.

Al mad påvirker os og kan klassificeres under en eller flere af ovenstående kategorier. Det siger sig selv, at livsfremmende mad bør foretrækkes i dagligdagen, hvis man ønsker glæde og sundhed i sind og krop. Til tider har man dog brug for aktivitetsskabende mad, for at fremme fordøjelsen og rense affaldsstoffer ud af kroppen. Her er det f.eks. godt at bruge krydderiet frisk ingefær, der både er aktivitetsskabende og livsfremmende. Frisk ingefær virker varmende og derfor udrensende, men har samtidig en livsfremmende indvirkning på sindet.

Eksempler på livfremmende mad

Her er eksempler på livsfremmende mad. Vær opmærksom på, at jo højere kvalitet dvs. smag, duft, konsistens etc. en råvare har, jo mere livsfremmende er den.

Grøntsager:

Friske, modne og tilberedte grøntsager. Fennikel, asparges, gulerod, spinat, broccoli, artiskok, grønne bønner, blomkål, babymajs, bladbede, pastinak, rosenkål, majs, ærter og squash.

Salater:

Alle former for grøn salat, agurk, bønnespirer m.m.

Frugter:

Friske, modne og søde frugter. Pære, æble, banan, drue, kiwi, fersken, appelsin, clementin, melon, avokado, mango og ananas. Desuden citron og grapefrugt. Tørrede og gerne udblødte frugter som rosiner, dadler og abrikoser.

Bær og nødder:

Søde og modne bær. Hindbær, jordbær, blåbær, brombær og kirsebær. Mandler, solsikkekerner, hassel-, cashew-, pistacie- og valnødder.

Kornprodukter:

De fleste kornprodukter f.eks. hvede (couscous, pasta, bulgur, semolina og mel), byg, havre, majs, hirse og ris.

Brød:

Brød, der ikke er for tungt, groft eller klægt. F.eks. brød af hvedemel tilsat grahams/fuldkornsmel, italiensk brød eller pitabrød. Brød er mest livsfremmende, når det ristes på brødrister eller varmes i ovnen. Varmen gør brødet lettere at fordøje, og krummen (det inderste af brødet) bliver sprød og let, når det ristes. Brød uden gær og surdej er særligt livsfremmende.

Bemærk, at rugbrød og meget groft brød med hele korn eller mange kerner er tungtfordøjeligt og derfor bør spises i begrænset mængde og tygges grundigt.

Tørrede linser og bønner:

Grønne, gule og røde linser samt grønne- og gule mungbønner er livsfremmende.

Men de fleste tørrede bønner f.eks. hvide og brune bønner bør begrænses, fordi de er tunge at fordøje og kan give luft i tarmene.

Mælkeprodukter:

Uhomogeniseret let- og sødmælk, skummetmælk, kærnemælk, fløde, hytteost, panir (hjemmelavet frisk ost), yoghurt og tykmælk.

Fedtstoffer:

Ghee (klaret smør), smør og olivenolie er de mest livsfremmende fedtstoffer.

Krydderier:

Alle krydderier undtagen chili, cayennepeber og hvidløg. Disse krydderier er meget aktivitetsskabende og bør derfor begrænses eller helt undgås.

Drikke:

Vand og mælk (bedst hvis det har været kogt og drikkes varmt), urtete, lassi (kold yoghurtdrik), frugtsaft f.eks. hyldeblomstdrik.

Sødt:

Rør- og roesukker, uopvarmet honning og andre naturlige sødemidler.

Generelt skal alle råvarer være modne, friske, dufte og smage godt og se appetitlige ud. Foretræk i øvrigt økologiske og gerne biodynamiske råvarer, hvor livskraften og vitaliteten er størst.

Begræns eller undgå

Her er eksempler på fødevarer, der er særligt aktivitetsskabende eller livshæmmende. De bør begrænses eller undgås til hverdag.

Mad der er gensplejset eller indeholder sprøjtegift, dåsemad, færdigretter, frostvarer, løg, hvidløg, svine- og oksekød, svampe som f.eks. champignon, chili, hvidt sukker, kunstige sødemidler og chokolade.

Af drikkevarer er det især øl, vin, alkohol, sort te, kakao og kaffe, der bør begrænses eller helt undgås. Sodavand bør også begrænses, og kolde drikke direkte fra køleskabet bør undgås.

Mad og sundhed

Moderne ernæringsvidenskab har lært os, at vi behøver tilstrækkelig med næringstoffer, bl.a. vitaminer og mineraler, for at være sunde. Men alle mennesker har ikke brug for den samme slags mad, og det der er sundt at spise en dag, kan være usundt en anden. F.eks. har kroppen brug for noget kølende, når den er varm og noget varmende, når den er kold.

Det er ikke nødvendigt at læse bøger om vitaminer og mineraler for at forstå, hvad sund mad er. Det er vigtigere at lytte efter kroppens signaler og på denne måde blive sin egen ekspert.

Her er et redskab til at bedømme, om noget mad er sundt for dig:

Er maden sund for mig?

1. Er jeg sulten?
2. Har jeg lyst til maden?
3. Er maden tiltalende? (udseende, duft og smag)
4. Føles maden godt i maven og fordøjes den let?
5. Giver maden harmoni og klarhed i mit sind?

Lytter du opmærksomt til dig selv, og kan du svare ja til disse fem spørgsmål, så er maden med garanti sund for dig. Følgende ting er desuden værd at bemærke om sund mad:

• Er krop og sind i harmoni? Fordøjelsen fungerer bedst, når du føler dig godt tilpas under måltidet. Stress og uro virker forstyrrende på kroppens evne til at omsætte maden.
• Hvilke omgivelser spiser du i? Det er godt at spise i smukke og hyggelige omgivelser. Det giver balance, glæde og ro i sind og krop.
• Hvordan spiser du? Hvilket tempo spiser du i? Tygger du maden grundigt?
• Passer maden til din individuelle fysiologi? En tung person har f.eks. brug for let mad for at opretholde balance og omvendt.
• Passer maden til kroppens øjeblikkelige balance? Hvad har du lyst til at spise netop i dag? Har kroppen behov for kold, varm, sød eller stærk mad? osv.

Hvordan er madens kvalitet - livsfremmende, aktitetsskabende eller livshæmmende? Er maden frisk, og hvordan er den dyrket forarbejdet, forhandlet, tilberedt m.m.? Alle, der har været i kontakt med maden har påvirket den. Både landmanden, mølleren, butiksejeren og kokken.

Ovenstående punkter har stor indflydelse på, om maden er sund. Heldigvis er det ikke nødvendigt at lære punkterne udenad. Du vil spontant spise det rigtige, når du begynder at lytte til dig selv.

Gode råd til måltidet

Vær taknemmelig for den mad, du spiser. Betragt det som en gave, at du endnu en gang har fået et måltid. En følelse af taknemmelighed og accept skaber ro og balance i kroppen og styrker fordøjelseskraften, så man får mere glæde af maden.

Fordøjelsen afhænger i høj grad af, hvordan man har det psykisk. Alt, hvad der kan skabe balance, ro og bevidsthed i sindet før måltidet, er med til at optimere fordøjelsesprocessen. Det mest simple, man kan gøre, er at lukke øjnene et par minutter før måltidet og give kroppen opmærksomhed. Daglig meditation skaber ligeledes balance i krop og sind og hjælper dermed fordøjelsen.

Her er flere gode råd:

• Spis i behagelige og smukke omgivelser med mennesker, du holder af. Husk, at alle sanseindtryk skal fordøjes.
• Sid altid ned og spis. Fordøjelsen fungerer bedst, når du sidder ned og spiser. Så uanset om du drikker et glas juice eller bare spiser en småkage, så sid ned!
• Vær opmærksom på, hvor meget du spiser. Måltidet skal give energi og velvære til kroppen, så spis til det punkt, hvor du er tilfredsstillet og samtidig føler dig let og tilpas. Maven skal fyldes ca. halvt med mad, en fjerdedel med flydende føde og den sidste fjerdedel skal være tom til fordøjelsen.
• Tal mildt og sparsomt under måltidet. Undgå ophidset tale og for mange overflødige ord, som trækker din opmærksomhed væk fra maden. Lad også være med at læse, se tv eller høre radio under måltidet.
• Spis, hvad du har lyst til. Hvis du lytter til din krops signaler, vil de fortælle dig præcis, hvad der er bedst for dig at spise. Har du stor lyst til noget, som du ved ikke er sundt for dig, så spis bare en lille smule af det.
• Giv dig tid til at spise, og tyg maden grundigt. Det kan være en hjælp at lægge bestikket fra sig mellem hvert mundfuld. På denne måde undgår du at spise for hurtigt og derved for meget.
• Drik små slurke vand til maden (gerne kogt varmt vand). Du kan med fordel drikke kogt varmt vand flere gange i løbet af dagen. Det stimulerer fordøjelsen og fjerner urenheder i kroppen. Mælk bør iøvrigt nydes uden for måltidet.
• Spis overvejende tilberedt mad. Rå grøntsager og salater er svære at fordøje. Frisk, moden frugt er dog let at fordøje.
• Spis det tungest fordøjelige mad først. Rå grøntsager og tunge desserter bør spises i begyndelsen af måltidet, hvor fordøjelseskraften er stærkest. Start dog måltidet med et par mundfulde varmt mad. Det tænder fordøjelsen.
• Undgå kraftig aktivitet lige før eller efter måltidet. Er du forpustet eller lidt ude af balance, så hvil et stykke tid, før du spiser.
• Undgå iskold mad eller drikke direkte fra køleskabet. Det slukker fordøjelseskraften.
• Spis så vidt muligt det største måltid midt på dagen. På det tidspunkt er fordøjelseskapaciteten størst. Spis aftenmåltidet rimelig tidligt (kl.18-19), så kan maden nå at blive fordøjet inden sengetid. Kroppen har svært ved at fordøje under søvn og danner affaldsstoffer. Spis derfor også lettere fordøjelig mad om aftenen end til frokost.
• Spis på nogenlunde samme tidspunkter hver dag. Det vænner kroppen til at blive sulten til måltiderne. Regelmæssighed fremmer sundhed.
• Bliv siddende i nogle minutter efter måltidet. Det hjælper fordøjelsen.

Betragt disse råd som vejledning, og gør dine egne erfaringer.

Nicolay Marcus Zederlinn, Marts 2000

Du jan læse mere i bogen "Spis dig lykkelig" af Nicolay Marcus Zederlinn.

Relaterede artikler:
Mad, medicin og kosttilskud
   af Carsten Vagn-Hansen (læge)

Spis dig mere lykkelig - Ayurveda
   af Nicolay Marcus Zederlinn (forfatter og foredragsholder)

Sund i krop og sjæl 
   af Nicolay Marcus Zederlinn (forfatter og foredragsholder)

Sundhed er at lytte
   af Nicolay Marcus Zederlinn (forfatter og foredragsholder)

Økologisk lægekunst
   af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Link:
www.flowfood.dk  

Home > Artikler > Lidt om ayurveda
27-12-2021