Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Stemmen... |
|
Af
JOAN SCHROEDER, healer |
Vi kalder den for mange ting: "Den lille stemme", "Intuitionen", "Englen på skulderen" osv. Vi hører den ofte, men vi har tit meget svært ved at følge den.
Vi går til clairvoyante for at de skal fortælle os det vi allerede ved, vi søger råd hos familie og venner, og vi søger vores svar ude i den ydre verden. I virkeligheden finder vi kun svaret ét sted - nemlig hos os selv.
Hvem har ikke prøvet at sige til sig selv: "Hvis bare jeg havde lyttet til mig
selv……….". Hvis bare jeg havde lyttet, må jo betyde at vi rent faktisk hørte svaret, men valgte at overhøre det. Men hvad er det så for en stemme, som hvisker til os? Hvad er det for en stemme, der er så svær at høre? Og hvorfor vælger vi at overhøre den?
Det er vores sjæls stemme……….. Det er sjælen, som rummer alle vores svar, som indeholder viden om ALT. Det er den stemme, som kan guide og vejlede os igennem vores liv, som kan forberede os på stormvejr og ligeledes på en doven solfyldt sommerdag.
Men hvis den kan det, hvorfor lytter vi så ikke bare? Det lyder jo så enkelt, hvorfor er det så, så svært?
En hel del af det har med vores opdragelse at gøre. Vores blinde tro på Janteloven. Troen på at vi ikke er noget, troen på at vi skal ikke bilde os selv ind at vi er klogere end alle de andre, som siger de har svarene.
En anden grund handler om vores tanker. Vi tænker os frem til alt. Tænker os frem til hvordan vi føler, tænker os frem til hvad vi har lyst til og ikke lyst til. Men vi kan ikke tænke os frem til følelser - de kan kun mærkes! Og netop det at mærke, er noget vi har flyttet os langt væk fra. Vi bruger i dag en masse forskellige ting til at sørge for at vi ikke mærker. TV, film, bøger, blade osv. Nu tænker du måske: "Jamen, jeg mærker da når jeg ser en sørgelig film - for så græder jeg!" Ja, det har du ret i. Du mærker, men dine tanker sørger for, at du ikke sætter lighedstegn imellem dig og det der foregår i filmen. Du fortæller dig selv, at du græder fordi det er en sørgelig film - eller fordi du har medfølelse med personerne i filmen, men det er sjældent, at vi sætter os ned og mærker efter hvad det egentlig er filmen vækker i os, hvilke følelser i os den bringer op til overfladen. Vores tanker sørger for, at vi holder en skarp adskillelse imellem filmen og os selv - "Det har ikke noget med mig personligt at gøre". Vi kan også bruge et andet ord for "det" der sørger for, at vi ikke kommer i kontakt med vores sande jeg. Det, "det" kan også kaldes for ego, men i dag har ego næsten fået skyggen af et fy-ord over sig, også selvom vi alle rummer og indeholder det. Ego er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men derimod en mekanisme der sørger for "at gøre livet så behageligt som muligt for os". Forstået på den måde, at når vi ser den sørgelige film, sørger ego for at vi ikke sætter vores lighedstegn. For gør vi det, må vi erkende, at der i os ligger en eller anden form for sorg eller ked-af-det-hed. Og netop den eller de følelser, opfatter ego ikke som "behagelige" og adskillelsen bliver skabt. Vi vender følelsen udad - mod filmen - og dermed er den ikke længere en del af os selv.
Ego´s stemme er altså den, der (på overfladen) sørger for at vores liv er behageligt, at vi ikke kommer i kontakt med følelser, der gør os kede af det, eller oplever sider omkring os selv, hvor vi må nå frem til en erkendelse af at vi stadig har noget at lære, eller at vi måske har brug for at ændre noget i vores tilværelse.
Ego handler ofte ikke ud fra, at vi skal udvikle os - måske snarere tværtimod! Alt skal gerne forblive ved det gamle, så ved vi hvad vi har at forholde os til og vi skal ikke til at ændre os. Men ego reagerer tit kortsigtet og ud fra hvad der tjener mig bedst i dette nu, men det er ikke nødvendigvis altid det bedste for mig på længere sigt. Og her træder sjælens stemme ind!
Når mit egos stemme råber til mig, at jeg skal gøre sådan eller sådan lige nu, hvisker min sjæls stemme at der er en anden mulighed. Mit ego råber, da den ikke ønsker at jeg skal ændre noget i mit liv eller ved mig selv - jeg skal forblive "at have det så behageligt som muligt".
Min sjæl hvisker, da den ved, at lytter jeg, kræver det måske ændringer i mit liv og erkendelser omkring mig selv - og de er ikke altid behagelige i første omgang. Min sjæl rummer ubetinget kærlighed til mig, og den ønsker ikke at forcere den udvikling - den ved jeg skal igennem - før jeg selv er parat til at lytte. I kærlighed til mig gør den mig opmærksom på sin tilstedeværelse, men den tvinger mig aldrig til at handle på dens ord. Den forsøger aldrig at overbevise mig om at den er den eneste rigtige, og den venter tålmodigt på, at jeg er rede til at skabe de forandringer og erkendelser der skal til, for at jeg kan udvikle mig videre på min vej, hvor jeg tør lytte og ikke længere siger til mig selv: "Hvis bare jeg havde
lyttet………."
Publiceret
alternativinfo.dk: 21-04-2002
Home
> Artikler > Stemmen...
11-12-2021 |
|