"Altemativ terapi er naturlig medicin!" - "Naturmedicin er økologisk, fordi den er holistisk!" - "Komplementær sygdomsbehandling består af det bedste fra både lægemedicinen og det alternative!" Alle disse udtalelser - hvad betyder de egentlig? Stopper vi op for at se dem efter i sømmene? Eller lader vi dem bare passere med en halvtåget fornemmelse af, at de vist nok er rigtige og har et fornuftigt indhold? Det sidste er efter alt at dømme alt for ofte tilfældet. Ærligt talt; der bliver sagt meget sludder om de nye retninger indenfor lægekunst og patientbehandling. Mere og mere som emnerne vinder i popularitet og præger medierne på godt og ondt. Og det er ikke ligegyldigt. Vi er inde i en sårbar udvikling, hvor vi skal vogte over integriteten af de begreber, vi håndterer. For disse begreber skal være vort værktøj fra nu af og langt ind i fremtiden. Dårligt og uegnet værktøj, uklare og vildledende begreber kan blive ødelæggende for den udvikling mod et bedre og bedre forstået - sundhedssystem, som vi så påtrængende har behov for. Derfor skal vi passe på sproget. Bruge ordene efter deres rette betydning, omfang og begrænsning. Ikke som trendy staffage og blikfang, men for at fremføre præcise og værdifulde meninger og observationer. Alter betyder noget andet. En anden mulighed, en anden løsning, et andet forhold, en anden metode. Altid et valg mellem to - ikke mere. Der findes ikke mere forskellige alternativer som man ofte hører i medierne og på Christiansborg. Det er selvmodsigende, det er vås. Det alternative er derfor det andet, som adskiller sig fra det allerede eksisterende. Alternativ lægekunst og patientbehandling er derfor alt andet - alt dét andet! - der ikke befinder indenfor det sig inden for det allerede etablerede og konventionelt knæsatte. Punktum! Det kan være naturmedicin, men det kan også være medicinsk eller kirurgisk eller anden behandling beslægtet med den etablerede konventionelle - blot ikke accepteret i det etableret konventionelle regi. Og netop derfor alternativ! Så det alternative er som sagt: Alt det andet - slet og ret! Og fordi det er alt det andet, består det også af en lang række vidt forskellige og indbyrdes ofte tilsyneladende, ja, i realiteten faktisk selvmodsigende bestanddele og metoder. Akupunktur, krystalterapi, homøopati, dervishdanse, ernæringsterapi, xi gong, zoneterapi, meditation, avanceret røntgenstråling, neo-rechianisme og mantra. Der er absolut ingen enhed i det alternative. At forsøge at favne det under et koncept, at samle det under én formel, én etiket er umuligt, og forsøg på at gøre det er udfra præmisserne på forhånd dømt til at være mislykkede. Derimod kan man med rette sige, at et meget stort antal af de metoder, der findes i det alternative blandingsgods og afgjort de mest populære, omtalte og benyttede bygger på en anden virkelighedsopfattelse end den, der præger den langt mere ensartede lægekonventionelle metodik, enten fordi de traditionelt er i direkte opposition til den vestlige videnskabsmodel fra forrige århundrede, eller fordi de bygger på andre modeller fra andre kulturer og/eller ældre kulturlag. Her kan en betegnelse som holistisk undertiden være på sin plads, især når det gælder lægekunst i kinesisk, hindu eller islamisk regi. Grundlaget for disse metoder er en opfattelse af mennesket som en del af naturen og i sidste instans af universet og bestræbelsen på at harmonisere enkeltindividet og holde det i samklang med de universelle elementer, er identisk med stræben ikke blot efter sundhed og helse, men lykke, succes og spirituel/religiøs integration. Men betegnelsen holistisk kan benyttes som en acceptabel betegnelse for enhver metode, hvis fundamentale og overordnede sigte er hele menneskets helse - fysisk, mentalt, spirituelt - i samklang med dets miljø og sociale og emotionelle funktioner. Der findes derfor ikke noget holistisk kirurgi, ej heller nogen holistisk kemoterapi - skønt enkelte former for både dette og hint godt kan være alternative, alene fordi de ikke er accepteret som konventionelle. Så har vi et begreb som orthomolekylær lægekunst. Det er i princippet afgjort alternativt, selv om dele af konceptet allerede næsten upåagtet har sneget sig ind i det konventionelle regi. I princippet kan man hævde at insulin mod diabetes er orthomolekylært, at jod mod struma er orthomolekylært, at kalk mod osteoporose er orthomolekylært. Andre vil nok kræve lidt mere, for at begrebet helt skal dække. En vis økologisk holdning måske. Spørgsmålet er værd at tage op: Er orthomolekylær lægekunst økologisk lægekunst? Ordet økologi er egentlig græsk og betyder basalt husholdningslære. Vi bruger det på den større husholdning, vor alle sammens husholdning, det samlede miljø, dets ressourcer, dets omkostninger, dets rengøring. Når det har været nødvendigt at vade igennem alle disse begreber i en proces, som mange læsere utvivlsomt har opfattet som enerverende ordkløveri, så er det blandt andet fordi vi nu kommer til nogle stykker, der ved nærmere eftersyn nok bør håndteres med både forsigtighed og en vis portion mistillid. Integreret terapi kan ses som en fremgangsmåde, der giver udtryk for et på sin vis prisværdigt ønske om at forlige forskellige acceptable og effektive metoder i et samlet behandlingsregi. Behandleren der siger: "Jeg er i sidste instans ligeglad med de forskellige metoders teorier. Jeg ønsker blot at helbrede mine patienter og låner derfor fra hvor som helst, hvad jeg og de kan bruge." Her er en no nonsens personlighed, hvis djærve fremgangsmåde vækker forståelse og sympati. Og fremgangsmåden er ofte ret effektiv. Men klassiske systemer lider ofte, når de blive amputeret fra deres teoretiske grundlag - det gælder ayurveda, klassisk homøopati, kinesisk lægekunst og andre discipliner. Og forskning kræver teoretiske grundlag for at kunne fungere. Så hvem integrere hvad for hvem ? Den kinesiske og den ayurvediske pulsdiagnostik er uforenelig, og ingen af dem kan kombineres med unani-skolens. Alligevel fungerer de alle, men hver ud fra deres forudsætninger. Hvad kan integreres og hvad kan ikke ? Komplementær terapi er endnu et begreb. Det lyder smukt. Lad det ene system komplementere det andet. Så får vi det bedste ud af begge - til patientens gavn.! Men gør vi ? Hvem komplementerer med hvad for hvem ? - og med hvad ? Er det komplementær terapi at give folk belastende kemoterapi, og så lindre giftvirkningen med vitaminer ? - Det er der mange, der i ramme alvor mener. Er det komplementær terapi at give gigtpatienter NSAID-mediciner, der nedbryder brusken i de i forvejen angrebne led - og for øvrigt også i dem, der endnu ikke er angrebne - og samtidig give dem glukosaminsulfat, for at genopbygge de samme led ? Eller er det bare fornemt organiseret idioti? Lægekunstens midler komplementerer ikke sig selv. Personer foretager valget. Og hvem får lov til at lægge første behandlingsforslag på bordet ? Det gør den, der har mest magt, mest prestige, mest politisk back up, flest penge og ressourcer. Så kan næste mand komme og "komplementere". Men når to diametralt modsatte virkelighedsopfattelser, to konfronterende menneskeopfattelser står overfor hinanden, så komplementere de ikke hinanden. Nej, der kæmper eller indgår kompromis. Men det er noget helt andet. Så lad os passe på ordene ! Publiceret alternativinfo 1999 Se også: Home
> Artikler > Alternavitet og ord |
|
|||||||||||
Følg os på Facebook