Dansk Institut for Folkesundhed hilser lægernes kovending over for de alternative behandlere velkommen. Faggrænser må brydes op, hvis sundhedsmæssige og videnskabelige problemer skal løses - til gavn for patienterne.

Med udgangspunkt i interviewet med undertegnede i Berlingske Tidende 22.5. om Dansk Institut for Folkesundhed (DIF) samt forside artiklen 1.6. med overskriften "læger åbner for alternativ medicin", kan vi nu alle konstatere rigtigheden af, at der er tre faser i videnskabelig erkendelse:
1. Først griner man af det.
2. Så ignorerer man det.
3. Så siger man (når truslen om konkurrerende viden bliver overhængende): Nåh det, det har vi da vidst hele tiden.

Først og fremmest må man selvfølgelig hilse lægernes kovending velkommen !  Endelig erkender man den eksisterende virkelighed, nemlig at en stor del af den danske befolkning søger alternativ behandling. Enten fordi de ikke får tilfredsstillende hjælp via det etablerede system, eller fordi de ikke ønsker de bivirkninger, megen traditionel medicin giver.

En del alternativ medicin eksisterer i dag side om side med den etablerede medicin i mange lande - til gavn for brugerne. De bedste elementer fra den alternative medicin har vist deres gavnlige effekt og hviler på århundredes erfaring og gennemprøvning på patienter.

Lægeforeningens formand overlæge Torben Pedersen siger i artiklen 1.6. mange tankevækkende ord. bl.a. mener han, at det er anbefalelsesværdigt, at man etablerer databaser over de alternative behandlinger, deres dokumenterede effekt samt evt. risici. Det er netop et af hovedområderne, som en tværfaglig forskergruppe nedsat af DIF arbejder med.

Torben Petersen indrømmer ligeledes, at lægerne intet aner om, hvordan alternativ medicin påvirker patienterne. Derom er det næppe tvivl. Derfor er det også vigtigt fra starten at gøre sig visse ting klart for at undgå fordomme, subjektivitet og uvidenskabelighed.

En database skal først og fremmest opbygges af mennesker med de relevante kvalifikationer. Det vil f.eks. sige, at læger er diskvalificerede - dels ifølge eget udsagn ("aner intet om, hvordan de påvirker patienterne"), dels ifølge deres manglende alternative uddannelse. Det vil være lige så betænkeligt, hvis arbejdsgruppen domineres af alternative behandlere - så kan man ligeledes sætte spørgsmålstegn ved objektiviteten i undersøgelsen. Endvidere er de alternative behandleres uddannelse sjældent videnskabelig tilstrækkelig. Forskellige løsningsmodeller er mulige:
1. Lægen kan videreuddanne sig som alternativ behandler.
2. De alternative behandlere kan udbygge uddannelsen, så den står stærkere videnskabeligt.
3. De to grupper kan begynde at kommunikere, samarbejde og i øvrigt henvise patienter til hinanden i erkendelse af:
At lægevidenskaben ikke er den eneste form for videnskabelighed.
At ingen er altvidende
At ingen skal have monopol på sundhed
Opbrydning af faggrænser er nødvendig, hvis sundhedsmæssige og videnskabelige problemer skal løses - til gavn for brugerne.
Endelig kan man trække på DIF´s viden.

DIF blev dannet i 1995 og er et uafhængigt institut, hvis mål er at fremme folkesundheden. Dette gøres bl.a. ved opbygning af en international vidensbase på sundhedsområdet. Gennem kritisk indsamling og bearbejdning af viden, relevant forskning og formidling ønsker vi at modvirke den voksende apati og forvirring hos brugerne. En apati for forvirring, som delvis skyldes den ofte modsætningsfyldte ufuldstændige og fejlagtige information, vi udsættes for.

Oprindeligt publiceret i Berlingske Tidende, 12. juni 1996
Publiceret alternativinfo 1999

Relaterede artikler: 
Lægevidenskab eller lægekunst
   af læge Claus Hancke
Sundhedsvæsenets fremtid er en blind vej
   af læge Claus Hanche

Artikler > Læger og alternative behandlere må samarbejde
04-12-2021