De allerfleste af os kan ikke undgå at blive stressede, fordi vi skal nå alt det, som vi forventer af os selv. Alle disse forskellige psykiske og sociale krav bevirker, at kroppen sætter sit forsvar ind. Hvad enten vi ønsker det eller ej, reagerer den stort set efter et indkodet mønster, afhængigt af graden af belastningerne, med:
øget spænding og adrenalinafsondring (stresshormon), øget hjertevirksomhed, karsammentrækning, hurtigere vejrtrækning, blodtrykstigning, at mavesækken trækker sig sammen, samt at fordøjelsen går
i stå, øget saltsyreproduktion i mavesækken. Det kaldes også for stress!

Alt dette sker for at forberede kroppen på fysisk aktivitet, ikke ulig de fysiologiske processer der går i gang ved f.eks. kamp eller flugt ved faretruende situationer. For vores forfædre var denne adfærd en forudsætning for at overleve. Stress var med andre ord en livsnødvendig måde at reagere på.

I en stresssituation sker der altså en aktivering af kroppens beredskabsinstinkter, som skal medføre en aktiv handling, for at afslutte med afspænding!

Vores problem i dag er, at der som regel ikke sker nogen aktiv handling efter en dag med f.eks. mentalt stress (hvor faktisk burde gå hjem og slå løs på en boksebold, løbe en lang tur, spille tennis eller squash og udføre noget fysisk krævende), og så bliver der heller ikke nogen afspænding hvilket betyder, at stressen bliver i vores krop og sind. Vi kan jo ikke løbe rundt i banken, skrigende og råbende, når vi ser, at kontoudtoget viser minus. Ej heller kan vi løse vores problemer ved at flygte. I stedet fortrænger vi alle disse negative følelser, som bliver vakt i os, og sætter os hjem foran tv’et med ostemadder og chips, cigaretter, vin og kaffe.

Der er altid et vist stressniveau i organismen. Kroppen holder sig altid i en vis grad af forsvarsberedskab. Det vigtige er ikke hvert krav i sig selv, men mængden af krav. Hvis stressniveauet konstant er højt, påvirker det hastigheden af slidprocessen i kroppen. Med andre ord: du brænder dit lys i begge ender.

Dette sker i din krop, når du er påvirket af stress: Selv mild stress kan bringe forstyrrelser i fordøjelsen, kroppen ikke udnytte alle næringsstofferne ordentligt, det hjælper ikke, at du spiser ernæringsmæssig korrekt sammensat mad, hvis du ikke samtidig giver dig tid til at tygge og fordøje maden i fred og ro. Dit immunforsvar går ned, din nattesøvn bliver forstyrret, du bliver hurtigere irritabel og træt, du bliver mere og mere utilfreds med dig selv, maven er udsat, fordi den øgede saltsyreproduktion i forbindelse med stress med tiden kan give mavesår.

 
Gode råd mod stress:

Som du har læst, er stress med til at ødelægge dit immunforsvar, din krop og sjæl – og den værste form for stress er den, vi kalder for mental stress. For at løse op på din stress, må du først være kendt med hvad det er der udløser den:

 
Din personlige løsningsliste:

Skriv her hvad du gøre noget ved, f.eks. ”Snakke ud med min far”, ” tabe i vægt”, ”Ordne min økonomi”, ”Købe ny cykel”, ”Droppe kæresten”, ”Gøre hovedrent”, ”Nyde livet og grine”, Slå græsplænen”, ”Stoppe med at bide negle”. Skriv alt ned på en sådan måde, at alle tanker der melder sig, bliver skrevet ned i samme øjeblik. På denne måde får du mulighed for at være ærlig og du undgår at censurere dig selv. 

Nu skal du sætte tingene i orden, alt efter om det er 
a) Personlige ting f.eks. ”snakke ud med min far”
b) Praktiske ting f.eks. ”slå græsplænen”
Skriv de vigtigste ting først og de mindre vigtige bagefter. Så sætter du en tidsfrist på og prøver at se for dig, hvor befriende det bliver, når det lykkes for dig at gennemføre, hvad du nu har udfordret dig selv til at gøre. For mange mennesker er de personlige opgaver nok dem der er sværest at få udført, og samtidig er det de tungeste byrder at slæbe rundt på. Netop derfor er det nok vigtigt at prioritere disse problemer højt, da mange praktiske ubalancer i din hverdag sandsynligvis er afledt heraf og vil løse sig selv, hvis du får rettet op det rigtige sted. For eksempel vil du sikkert holde op med at bide negle, tabe i vægt og nyde livet mere, hvis du får samlet mod til at tage en konflikt med et menneske, som længe har spøgt i din bevidsthed.

 
Ugens opskrift:

Frokost: Tomatris med grønt
1 porre eller et stort løg
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
100 g hvidkål
2 tsk. karry
2 tsk. groft salt
1 tsk plantaforce (helsekost) eller en bouillonterning
2 spsk. sød sojasauce
150 g brune ris
½ l. vand
1 dåse flåede tomater – gerne hakkede

Porre eller løg skæres i fine skiver og svitses i en stor gryde i olie ved medium varme. Hvidløget hakkes og tilsættes, hvidkål snittes meget fint og tilsættes, der omrøres og drysses karry, salt, bouillon, samt sojasauce. Når løgene har taget farve, efter ca. 10 minutter, tilsættes rå ris samt vand og flåede tomater, der omrøres og lægges låg på gryden og retten småsnurrer i ca. 30 - 40 minutter for svag varme til risene er kogt. Tomatrisene spises med masser af saftig blandet salat og evt. et stykke groft brød til.

Publiceret alternativinfo: 07-04-2003

Se også:
Personlig arbejdsbog i sundhed 

Relaterede artikler: 
Hvor længe skal vi blive ved med at diskutere, hvad stress er?
   af Thomas Milsted 

Home > Artikler > 8 uger med Lene Hansson: UGE 5
12-12-2021