Traditionel kræftbehandling har ikke medført store fremskridt, men nye muligheder synes åben. Ved et symposium i USA i september blev fremlagt en række nye forskningsresultater. Gennem 50 år har det etablerede lægesystem betragtet kræft som en lidelse lokaliseret til kræftsvulsten. Svulsten var et sygt væv man behandlede ved at skære (kirurgi), brænde (stråler) eller forgifter (kemoterapi) væk. Men efter 35 års forskning og mange milliarder kroner er resultaterne udeblevet. Dr. John Balillar fra Harvard Universitet, medlem af the National Academy of Science, og tidligere redaktør for det meget ansete tidsskrift Journal og the National Cancer Institut, har skrevet "Vi er ved at tabe krigen mod kræft". I Danmark som i USA er antallet af sygdomstilfælde og antal af døde for de vigtigste kræftsygdomme (lunge, bryst, prostata, lever, underliv etc.) steget siden 1960, og ved år 2000 er det forventet, at kræft vil komme til at overtage førstepladsen som dødsårsag i befolkningen. Samtidig med, at det er blevet mere og mere tydeligt at den traditionelle kræftbehandling har nået en grænse, hvor man ikke rigtig kan komme videre, er et voksende antal fagfolk både inden for og uden for lægeverdenen, begyndt at ane en ny skikkelse i horisonten af behandlingsmuligheder. Der er tale om et nyt paradigme (forståelsesmønster), hvad angår behandling af kroniske sygdomme, hvis grundsætning er "Kronisk sygdom såsom kræft kan bedst behandles ved at styrke og frigøre kroppens eget potentiale til at helbrede sig selv". Det kan gøres ved at anvende ikke-giftige næringsstoffer og naturmidler i stedet for symptombehandlende, giftig medicin, som forårsager sekundær, iatrogen (dvs. læge-fremkaldt) sygdom med dens bivirkninger og sene virkninger. For at helbrede kræft er det vigtigt at fjerne de omstændigheder, som fremmer dens vækst. Kræft er ikke kun en svulst, men lige så meget en forstyrrelse i stofskiftet, som har medført en svækkelse af immunforsvaret. Kemo, stråler og kirurgi kan reducere en svulsts størrelse, men fjerner ikke de underliggende årsager, som har fået svulsten til at opstå. Medmindre vi ændrer disse underliggende årsager - underskud i vigtige næringsstoffer, langvarige mave-tarm forstyrrelser, kemisk overfølsomhed, nedslidende stress, ophobning af gift fra det ydre miljø - så er det i forvejen givet, at celledræbende behandlinger såsom kemo og stråleterpi har små chancer for at hjælpe patienten. I min egen klinik har vi altid forsøgt at behandle efter disse principper, og i flere år samarbejdet med et avanceret tysk laboratorium om en såkaldt "immunprofil", hvor patientens immunforsvar kortlægges med henblik på at styrke en svækket tilstand med immunstimulerende midler. Ved injektioner af en antioxidant blanding bestående af betacaroten, E-vitamin og glutathione indsprøjetet direkte i kræftsvulsten har Dr. Gerald Shklar fra Harvard fået svulster i forsøgsdyr til at forsvinde. Hans arbejde har påvist, at de nævnte antioxidante næringsstoffer har anticancermekanismer, der omfatter 1) hæmning af gener i cellens arveanlæg, som udløser mutationer, der fører til kræftceller; 2) tiltrækning af overvågningsceller i immunsystemet, som tilintetgør kræftceller; og 3) hæmning af svulstens kardannelser (angiogenese), så den ikke er i stand til at vokse. I de sidste 50 år har eksperterne fulgt det fejlagtige paradigme at kroppen kan renses af kræft ved toksiske metoder. Man må sigte på at besejre sygdommen ved at styrke ens egne indbyggede anti-cancermekanismer ved forbedring af de livsstils- og miljømæssige faktorer, som er ansvarlig for sygdommens opståen, dvs. ved hjælp af ernæring og afgiftning. Krigen mod kræft er ikke tabt. Traditionelle metoder er ikke udelukket, men har fået nye muligheder for forbedrede resultater. Alligevel vil de fleste mennesker nok foretrække bivirkningsfri næringsstoffer, som dræber kræft, men ikke de raske celler, hvis det kunne lade sig gøre. Denne mulighed er kommet inden for rækkevidde ifølge den nye forskning. Bruce
Philip Kyle. Relaterede artikler på
denne site: Home
< Artikler > Cancer, miljø og læger |
|
|