Alternativ kræftbehandling i Thailand (alternativinfo)  
alternativinfo
Søg  |  Menu  ≡ 
 

    Følg os på Facebook 

Annonce


Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Alternativ kræftbehandling i Thailand
"Imod enhver sygdom findes der en plante"
- Hippokrates, oldgræsk læge

Af PER MEISTRUP

Freddy Ebner har i 2014 oplyst til redaktionen, at han ikke længere har behandling af patienter i Thailand. Oprindeligt fik han at vide af munkene, at den omtalte rod skulle indtages mens den var frisk, men da det siden har vist sig at virkningen er lige så effektiv i tørret form, leverer Freddy Ebner  gerne kapsler med tørret rod og sender dem pr. post.
I Danmark kan kapsler bestilles hos Ulrich Vestergard, tlf. 23 49 89 04.
Freddy Ebner kan kontaktes via sin hjemmeside (se link under artiklen) eller E-mail.

Alternativer til det etablerede sundhedsvæsen

Den traditionelle behandling af kræft med kirurgi, strålebehandling og giftstoffer har mange ubehagelige bivirkninger for patienten. Desværre hører man også om tilfælde hvor behandlingen ikke hjalp og så er der beklageligvis ikke mere det etablerede sundhedssystem kan gøre - andet end at lindre smerterne bedst muligt i den tid der er tilbage.

Det er en desperat situation at komme i – blot opgivet og overladt til sig selv og sin skæbne. Man drømmer om, at der ét eller andet sted i Verden findes en kur, plante eller metode til at kurere sygdommen - den drøm man så tit har læst om i ugebladene, hvor en “klog mand” eller “hidtil ukendt plante i et fjernt eksotisk land” helbreder den ellers opgivne patient. Heldigvis findes der patienter, der har mulighed for at prøve alternative metoder og solstrålehistorierne om delvis eller hel helbredelse, bliver da også flere og flere. Der er tilsyneladende noget rigtigt i disse historier - der er tilsyneladende alternativer til det etablerede sundhedsvæsen.

»Jeg føler, at vi står ved et vendepunkt nemlig der, hvor den etablerede lægevidenskab vil acceptere alternativ behandling. Den har fået øjnene op for at alternativ behandling er et glimrende supplement til dens behandlingsstrategier,« fortæller læge Stig Gerdes i sin artikel om Cancer og Immunforsvar og fortsætter: »Således er flere af verdens største medicinalfirmaer på jagt efter urter i Thailand og Vietnam.«

En ukendt plante og den “kloge mand”

Der kan der være god grund til at søge efter urter og planter i områder som Vietnam og Thailand, hvor der findes utallige ukendte planter og lokalbefolkningen kender mange gode og effektive “husråd”, der kan meget vel kan vise sig at være med til at løse noget af det vi mangler i den “vestlige” behandling. Desværre tager det lang tid og det koster mange penge at undersøge og dokumentere disse behandlingsmetoder og de som investerer i denne dokumentation ønsker et udbytte af deres investering, for eksempel i form at et patent. Indtil en videnskabeligt accepteret dokumentation kan forelægges, så forbliver naturmedicinen som noget alternativt - ligesom den “hidtil ukendte plante i et fjernt eksotisk land”.

Den “kloge mand” er så den person, der uden en stor medicinalkoncern i ryggen og søgende efter et patent, alligevel går i gang med at finde ud af, at der noget rigtigt i dét lokalbefolkningen har kendt til gennem generationer og derefter begynder at anvender kuren til behandling. En af disse “kloge mænd” er den østrigsk fødte dansker, Freddy Ebner, som nu bor i Thailand.

Gennem 16 år drev Freddy Ebner en naturmedicinsk klinik i Sønderjylland og han blev landskendt for sit speciale med behandling af kredsløbsforstyrrelser, hvor han blandt andet har reddet cirka 70 patienter fra en forestående benamputation. Baggrunden for hans virke er en 3-årig heilpraktiker uddannelse på det tyske Deutschherrenberg Institut og humøopatisk diplomuddannelse fra Hoeferlein Lehrinstitut i Weil am Rhein. Han har også været formand for Naturheilschule 81 i Danmark samt holdt mange foredrag i hele Skandinavien. Efter en personlig tragedie, hvor hans hustru døde af leverkræft, besluttede han sig for at vie sit liv til at finde en eller anden behandling mod denne sygdom. Med den oldgræske læge Hippokrates udsagn, »Imod enhver sygdom findes der en plante« i tankerne, begyndte han at søge og en dag hørte han en beretning om, at nogle buddhistiske munke i Nordthailand kendte til en planterod med mange helbredende virkninger, blandt andet imod kredsløbsforstyrrelser, visse hjertesygdomme, mave- og tarmproblemer samt flere kræftforekomster.


Den thailandske rodplante, Tchai dam

Freddy Ebner rejste til Thailand for at undersøge denne ukendte rodplante, som thaierne selv kalder “Tchai dam”, hvilket i dansk oversættelse bliver til “Sort hjerte”. Tchai dam vokser kun i området nær grænsen til Laos og de helbredende virkninger skulle efter sigende skyldes de specielle saltkrystaller der findes i jordbunden der. Da munkene fortalte at roden absolut bør indtages frisk, for at få det mest positive ude af den, besluttede han sig for at blive i Nordthailand og etablere et behandlingscenter.

Freddy Ebner fortæller


Freddy Ebner's behandlingscenter i Nordthailand

»Nu har vi været i gang i Thailand i to år med at etablere vores center, efter munkene oplyste mig om en planterod som hjælper mod de fleste former for kræft,« fortæller Freddy Ebner. »Vi har i den periode behandlet europæiske patienter, de fleste har været danskere og tyskere, og resultaterne taler deres ejet sprog. Behandlingen er fuldstændig bivirkningsfri. Allerede efter 14 dage begynder det at vende og det giver os en ubeskrivelig glæde, idet vi føler med vores patienter hele vejen igennem.«

»Universitetsklinikken i Manchester, England, har i mellemtiden fundet ud af at Tchai dam roden indeholder naturlige cytotoxical properties, der er naturlige kemosubstanser. Det har også vist sig at roden faktisk kan holde sig frisk i ret lang tid, cirka 3 måneder, uden at de aktive ingredienser i den går tabt.«

»Vi modtager helst ikke kræftramte patienter når stadiet er over 3, idet kroppen i dette stadie, afhængig af konstitution, normalt er svækket. Det kan være en for stor belastning for organismen med en så lang en rejse. I stedet kan vi sende roden med en brugsvejledning, så patienterne er i stand til at indtage medicinen hjemme. Som efterbehandling ved eventuel brystamputationer kan roden også indtages hjemme som sikkerhed og profylaxe.«

“Jeg vil i øvrigt gerne fremhæve, at naturmedicinske behandlinger er meget stærkt fremadgående i hele verden på grund af kemiens mangfoldige bivirkninger. Forskellige analytiske undersøgelser i Danmark har bevist, at store dele af befolkningen er mere trygge ved brugen af naturmedicin og naturlige bivirkningsfrie behandlinger, frem for kemiske præparater. Det har medført at lægestanden efterhånden interesserer sig mere og mere for alternative metoder. Det fremmer forhåbentligt et nærmere samarbejde mellem læger og naturbehandlere, til gavn for patienterne. Der er stigende interesse for naturlige og alternative helbredelsesmetoder - og det er der reelt intet underligt i. Samfundets voldsomme udvikling har skabt tusindvis af kunstige stoffer. En del heraf indtages “frivilligt” i form af medikamenter, mens andre uundgåeligt påvirker organismen gennem forurening.«

»Det er givet at behovet for mange af de kunstige medikamenter netop skyldes den almene forurening. Derfor er det naturligt, i ordets bogstavelige forstand, at mange mennesker ønsker at bryde den onde cirkel ved at standse det bevidste forbrug af mere eller mindre skadelige kunststoffer. Derfor vælger man i stigende grad alternative og naturlige midler, der gennem århundreder har været baggrunden for lægende og lindrende behandlinger. At den tekniske og videnskabelige udvikling så samtidig har styrket vor viden om og mulighederne med naturprodukterne, gør jo blot systemet mere holdbart. Også på behandlingsområdet er udviklingen gået mere i retning af 'standsning af grunden til sygdommen' frem for hindring af en sygdom, der reelt dermed bevares, frem for at blive bortbehandlet.«

»For øvrigt kan jeg nævne en række alternative behandlingsformer, der som regel bliver styrket, underbygget og suppleret med den store vifte af effektive naturprodukter. Det er homøopati, akupunktur, zoneterapi, magnetfelt-terapi, massage, healing, afslapningsterapi, kiropraktik, shiatsu, venepumpe massage, ernæringsvejledning og alternativ kræft-terapi,« forklarer Freddy Ebner.


Freddy Ebner og hans hustru Nee

Behandlingscenter i Thailand

På det thailandske behandlingscenter kombineres rodkuren med magnetterapi, som virker stimulerende på blodomløbet og styrkende for immunsystemet. Der er også mulighed for at pårørende eller familiemedlemmer kan bo på centret, der er indrettet efter europæiske normer og omgivet af en stor tropisk have. Freddy Ebner og hans thailandske hustru Nee, der er healer, arrangerer også gerne udflugter i området og sørger for at man føler sig som en del af familien. De afslappende og gæstfri forhold har givet vis også en mental positiv effekt og er dermed motiverende for bedring af patientens psykiske tilstand.

Drømmen om den “kloge mand” og den “hidtil ukendte plante i et fjernt eksotisk land” findes tilsyneladende i virkeligheden - det gælder om at være stærk og aldrig opgive håbet.

Per Meistrup
Evashøj, 08-07-2002


Freddy Ebners hjemmeside er: www.ebnera-royale.com 
 
Relaterede artikler: 
Betacaroten, kræft og media af Bruce Phillip Kyle (læge)
Cancer af Erik Kirchheiner (forskningsleder og forfatter)
Cancer, miljø og læger af Bruce Phillip Kyle (læge)
Hvem var Hippokrates? 
Økologisk lægekunst af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Home > Artikler > Alternativ kræftbehandling i Thailand
01-12-2021


Per Meistrup
Per Meistrup
er web-redaktør. Oprindeligt er han uddannet i navigation og flight-planning indenfor luftfart og var tilknyttet Sterling Airways fra 1970 og næsten 10 år frem. Desuden har han arbejdet med professionel lyd og musikbranchen i 30 år.
Per Meistrup har også været musiker, beskæftiget sig med teater, været pladeproducer, leder af en radiostation og programvært. Fra 2006 har han valgt primært at hellige sig journalistik og forfatterskab, og har bosat sig i Sydøstasien på Koh Samui, en thailand
sk ø i Siambugten.
Artikler af
Per Meistrup:
Alternativ kræftbehandling i Thailand 
Cannabis: CBD eller THC...?
Efter alle Julemærker at dømme... 
Hash bliver stueren super-medicin
Hvad er Akupunktur ?
Hvad er Aura ?
Hvad er Magnetterapi ?
Hvad er Radon ?
Hvorfor alternativ ?
Jordens forbandelse
Julemandens rensdyr
Misteltenens mysterium
Mystisk middelalder “læge-bog” indeholder et ægte budskab
Nissernes oprindelse...
Sankt Hans - en alternativ lysfest
Se også: 
Redaktørens klumme
Om Sfinxen
Annonce
Alternativinfo
Kontakt os
Sitemap
Alternativinfo er udgivet af PMP Group
i samarbejde med Power Media Production ApS.
© 1999-2024, alle rettigheder forbeholdes.
Vi gemmer ingen data.
Vi anvender kun nødvendige cookies.
Tredjepart cookies kan blive anvendt af Google annoncer, YouTube video og AddThis knapper.
Web-design © PMP Group - version: 24-01-2022.