Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Cupping
– en 1000 år gammel detox metode er kommet tilbage |
|
Af akupunktør Helle Bruun |
Cupping foregår ved at "kopper" med undertryk placeres på meridianbaner og ømme områder på ryggen eller maven.
Foto: Afroe
|
Når
musklerne er spændte som hoppebolde og affaldsstofferne hober
sig op, så har du brug for en virkelig dyb massageform til at
afspænde og udrense din krop. Cupping kan være svaret på dine
bønner – det er en ældgammel behandling, som kineserne har
yderligere forfinet ved at kombinere den med akupunkturens
systematiske syn på kroppens energibalancer.
|
Vidste du dette om
cupping:
- Cupping er ikke bare en lindrende behandling, det er også en massageform.
- Der går ikke hul på huden ved kinesisk cupping, og det gør ikke ondt, ud over hvad man må forvente ved almindelig massage.
- Koppen skal være af tykt glas og have afrundede kanter, så den ikke skærer i huden, når man udfører massagen.
- Huden masseres først med en god massageolie — dels som en del af massagen, dels så koppens undertryk ikke tabes.
- Cupping udføres hovedsagelig på ryggen og maven," men kan også anvendes på andre bløde områder f.eks. arme og ben.
|
Når musklerne er spændte som hoppebolde og affaldsstofferne hober sig op, så har du brug for en virkelig dyb massageform til
at afspænde og udrense din krop. Cupping kan være svaret på dine bønner – det er en ældgammel behandling, som kineserne
har yderligere forfinet ved at kombinere den med akupunkturens systematiske syn på kroppens energibalancer.
Når problemerne breder sig
Muskelspændinger og stagnationer i bindevævet er skyld i rigtig mange lidelser i dagligdagen. Mest kendt er selvfølgelig
spændingshovedpiner, og rygsmerter, men langt alvorligere er det, hvis man i lang tid går med en spænding, f.eks. i den ene
side af kroppen. Så indretter resten af systemet sig på at kompensere for skævheden, og der opstår på lang sigt en
overbelastning af knogler, brusk og led, hvilket giver ømhed, slid og måske inflammation, der videre leder til overbelastning
af immunsystemet.
Til gengæld vil alle disse kompensationsreaktioner aflaste den oprindelige kilde til problemerne, så den glider i baggrunden
og måske slet ikke giver nogen mærkbare gener.
Symptomerne på en spænding vil således ofte vise sig ved symptomer alle mulige andre steder end ved selve ondets rod. For at
finde frem til problemernes kilde, må man derfor starte behandlingen der, hvor symptomerne viser sig. Når man retter op her,
kan kroppen ikke længere kompensere for den oprindelige ubalance. Det forværrer ofte symptomerne flere andre steder, og
først når ingen kompensation længere er mulig, vil den bagvedliggende ubalance kunne føles og erkendes.
Behandling med cupping
Cupping foregår ved at "kopper" med undertryk placeres på meridianbaner og ømme områder på ryggen eller maven. Huden er først
smurt med en god massageolie, så kopperne let kan trækkes langs meridianbanerne og massere de spændte områder, uden at der
slipper luft ind. På udvalgte akupunkturpunkter kan kopperne få lov at sidde i 5-10 minutter, så affaldsstoffer frigøres og
stagnationer løsnes.
Hvor almindelig massage trykker musklerne og vævet sammen, virker cupping massage helt modsat ved at suge og udvide
bindevævet, så blodcirkulationen stimuleres.
Fire Cupping. Foto: Alanna Ralph
|
Undertrykket i koppen skabes traditionelt ved at luften i koppen opvarmes med ild — derfor kaldes metoden også undertiden for
"fire-cupping". Det lyder dramatisk, men det drejer sig blot om lynhurtigt at opvarme luften inde i koppen før den sættes på
huden. Da selve koppen forbliver kold, vil den hurtigt køle luften i koppen ned igen, så den trækker sig sammen og skaber det
ønskede sug.
I stedet for at bruge ild, kan man også bruge en kop med en gummibold, der klemmes sammen inden koppen sættes på. Denne
metode er nok lettere at anvende, men rengøringen er vanskelig, og man får ikke varmevirkningen. Derfor anvender mange
professionelle akupunktører ildkopper.
Cupping er ikke bare en lindrende behandling, det er også en massageform.
Foto: Eddau
|
Tør og våd cupping
Faktisk findes der to meget forskellige former for cupping: Tør cupping og den mere radikale våd cupping. Ved tør cupping går
der ikke hul på huden — der er tale om en dybdevirkende massage af muskler og bindevæv.
Våd cupping derimod er langt mere kontroversiel, hvor der skæres et lille hul i huden, så undertrykket fra koppen suger en
smule blod ud. Våd cupping er en praktik, der kendes fra middelalderens dybt forfejlede "åreladninger" med blodkopper, som
blev brugt mod snart sagt hvad som helst — endda blodmangel.
I en mere forfinet form bruges våd cupping i den muslimske "Hijama" tradition, som skulle være anbefalet af profeten selv. I
England har Anisa Kissoon som den første fået Hijama godkendt som behandlingsform, og hun rapporterer, at blod udtrukket ved
Hijama er blevet undersøgt af et uafhængigt, ikke-muslimsk laboratorium, som fandt det "svært giftigt og uegnet for et
menneske".
Våd cupping er imidlertid ikke godkendt i Danmark og praktiseres naturligvis ikke. Så når vi her taler om "Cupping", er der
altid tale om tør cupping.
Erfaringer med
cupping:
- En mand i 40'erne var ude for en alvorlig ulykke for en del år siden og har meget arvæv der, hvor han blev opereret. Cupping har lettet de mange gener, han har oplevet og givet ny og forbedret gennemstrømning i disse områder.
- En pige har problemer med selvværd og bliver mobbet. Hun opbygger spændinger i ryg og nakke, og bliver mere og mere
krumbøjet. Cupping løsner spændingerne og åbner samtidig for, at hun bliver bevidst om sin situation — og hun får energi og overskud til at komme ud af sin situation. Hun får glæden tilbage.
|
Anvendelse af cupping
Når du kommer hos en professionel akupunktør, vil der blive stillet en diagnose ud fra det traditionelle kinesiske system,
hvor forskellige elementer skal være i balance i kroppen. Diagnosen er helt individuel, og to mennesker, der tilsyneladende
har samme symptomer, skal ikke nødvendigvis have samme behandling.
Når det er sagt, så er det klart, at cupping er mere egnet til lindring af nogle lidelser end andre. Det drejer sig
især om:
- Lokale muskelspændinger
- Bindevævslidelser, som f.eks. appelsinhud
- Gammelt arvæv
- Stagnationslidelser og ophobning af giftstoffer i væv og væskesystemerne
Lidelser, der behandles ved akupunkturpunkter i "undertilstand", og som er tilgængelige for cupping (man kan ikke rigtigt
sætte en kop på lilletåen eller i håret).
- Lidelser, hvor ovenstående er en del af en større sammenhæng, som f.eks. allergi
Foto: Aveoree |
Cupping er velvære
En behandling med cupping kan oven i købet betragtes som rent velvære, idet behandlingen ud over at arbejde med din krops
symptomer også føles behagelig og afslappende. Cupping er jo ikke bare en tindrende behandling — det er også en massageform.
Da cupping som oftest bruges på ryggen, vil du normalt ligge dejligt afslappet på maven på akupunktørens briks. Man skal tage
sig god tid, for hvis dine muskler eller hud behandles for hurtigt, får de et "chok", og så kan det være vanskeligt for
kroppen at tage imod behandlingen bagefter.
På samme måde som med almindelig massage, skal du selvfølgelig regne med, at det kan "gøre ondt på en god måde", især de
første gange, men allerede første gang vil følelsen typisk være ren nydelse.
Cupping tager ca. 20 minutter plus eventuelt tid til diagnose. Når du kommer hjem, vil du have brug for afslapning, og du
skal drikke rigeligt med væske.
Bivirkninger ved
cupping:
- Du kan få "sugemærker': som fortager sig i løbet af få dage.
- Ved de første behandlinger kan der opstå ømhed som ved enhver anden massage.
- Hvis der i starten udrenses mange giftstoffer vil disse cirkulere i kroppen indtil de bliver udskilt. Det kan give midlertidig hovedpine og andre udrensningssymptomer.
- Hvis koppens kant fejlagtigt opvarmes kan man brænde sig på den. Det er kun luften i koppen, der skal opvarmes, mens selve koppen skal være kold, for hurtigt at opnå undertryk.
|
Publiceret
alternativ.info: 09-09-2011
Artiklen er tidligere publiceret i tidsskriftet Liv & Sjæl.
Fotos:
"Kopper"
med undertryk: Afroe
(CC-SA
3.0)
Fire Cupping: Alanna
Ralph
(CCA
2.0)
Cupping set: Eddau
(CC0
Public Domain)
Cupping er velvære: Aveoree
(CC BY-ND
2.0)
Relaterede
Artikler:
Hvad er Akupunktur ? af Per Meistrup
Fem-element teorien
af akupunktør Helle Bruun
Home
> Artikler > Cupping
16-12-2021 |
|