Skemaet er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning
eller lægelig behandling.
Smitte:
Den almindelige forkølelse skyldes rhinovirus og smitter fra en
person til en anden ved nys, hoste, kropskontakt og berøring af
samme genstande som den syge person har haft fat i. Et kraftigt
nys kan faktisk sprede de små viruspartikler næsten to meter,
viser en ny undersøgelse fra 2012 publiceret i Oxford Journals.
Så snart
virussen angriber kroppen medfører den en betændelsestilstand
som øger væsken i de nasale områder, hvilken udarter sig til
løbende eller tilstoppet næse samt kan medføre nys eller
hosten. Symptomerne kommer normalt i løbet af 1 til 3 dage
efter virusangrebet. Ofte bliver halsen øm på 2. eller 3.
dagen, hvorefter de nasale symptomer begynder og kulminerer på
4. eller 5. dagen. Derefter kommer hosten. Alle symptomer bør
forsvinde i løbet af to uger, hvis der ikke behandles med
medikamenter. Opstår der feber, vejrtrækningsbesvær eller
forværring af symptomerne, bør man søge læge.
Influenzavirus ændrer sig fra år til år, den muterer, så man ikke opnår varig immunitet.
Et nyt amerikansk studie fra 2013 viste, at det er gennem overflader, influenzasmitten spreder sig
– håndtag, gelændere og låger, som man er i berøring med i løbet af en dag.
Statens Serum Institut nikker genkendende til resultaterne og understreger, at det i modsætning til, hvad folk ellers går og tror, ikke er host og nys, der overfører influenzasmitten.
Derfor er det vigtigt at vaske hænder. Inkubationstiden,
tiden fra smitte til symptomer, er fra 18 til 72 timer. Når virus er kommet ind i luftvejene gennem næse og hals, invaderer
den kropsceller og tvinger dem til at producere nye vira. Når cellen i løbet af 4-6 timer er fyldt med vira, brister den og sender de nye vira ud i blodet, hvorfra de går ind i nye celler. Hver gang en ny generation af vira kommer ud i blodet, stiger temperaturen, da feber er en af kroppens måder at bekæmpe virus på. Efterhånden vil kroppens immunsystem bekæmpe de nye vira mere effektivt, blandt andet ved hjælp af dannelse af antistoffer. Feberen aftager, og symptomerne forsvinder. En ukompliceret influenza varer i reglen mellem 3 og 5 dage, og de fleste er raske efter en uge. En del, især ældre, vil dog være trætte og svækkede i flere uger efter en influenza.
At kulde (afkøling) skulle være årsag til forkølelses sygdomme er en gammel skrøne - der er nemlig ingen dokumentation for at dette er tilfældet. Allerede under 2. Verdenskrig blev man klar over dette, da forliste søfolk trods lang tids ophold i vinterkoldt koldt vand ikke blev forkølede. Vinterbadere er
da heller ikke mere ramt af sygdommen end andre. Årsagen til at vi bliver lettere forkølet om vinteren er, at vi er mere indendørs og sammen med andre mennesker, og derved mere udsat for smitte.
En nyere videnskabelig teori er, at ved kulde reduceres
immunforsvaret og en virus derfor får lettere ved at trænge
ind i kroppen, hvis man altså er i nærheden af andre smittede
personer. (Læs
mere i artiklen fra Videnskab.dk: Bliver man forkølet af at være kold?)
Behandling:
Symptom lindring er eneste umiddelbare behandling for at en syg
person kan føle sig nogenlunde normal. Antihistaminer (høfeber
midler) og psedoephedrine kan udtørre en løbende næse de
første par dage, men man skal være opmærksom på mulige
bivirkninger. Hovedpine og
muskelsmerter kan ofte lindres med smertestillende håndkøbs
medicin som acetyl salicylsyre (Asperin) og ibuprofen, som begge
kan medføre noget maveirritation, eller paracetamol. Hostesaft
menes at have en begrænset virkning, en gennemgang af British
Medical Journal i 2002 viste at placebo var lige så god i 9 uf
af 15 studier. Regelmæssig indtagelse af C-vitamin tilskud kan lempe
lidt på symptomerne, hvorimod indtagelse af en høj dosis under
et sygdomstilfælde ikke menes at have nogen særlig effekt.
Nyere studier i Israel har vist at hyldebær ekstrakt, Sambucus nigri
L - der altid har haft en plads i folkemedicinen mod forkølelse og influenza
- kan forkorte sygdomsforløbet og virke forebyggende.
Får man influenza-lignende symptomer efter en udlandsrejse er
det altid tilrådeligt at søge læge, da den kan være en
smitsom tropesygdom eller malaria, hvis turen har været til
udsatte områder.
Ved influenza symptomer med feber anbefaler læge Carsten
Vagn-Hansen, at man tager det med ro og hviler meget. Desuden skal man drikke rigeligt, da feberen ofte medfører sved og væsketab.
Man bør undgå febernedsættende medikamenter, da feber er en af vores bedste forsvarsmidler mod virus og bakterier, men stiger temperaturen til over 40 grader, må man
forsøge at køle den syge.
Carsten Vagn-Hansen omtaler også hyldebær ekstrakt, som har vist sig at have en god
virkning. Læs mere under "Behandling" hans artikel om Influenza.
"Der findes forskellige lægemidler, der kan modvirke virus,"
fortæller Carsten Vagn-Hansen, "men generelt er de ikke særlig effektive og har en række mulige
bivirkninger.
Trækker influenza-sygdommen ud, bør man altid søge læge."
Professor Whitney
Unterwagner fra Mercer University School of Pharmacy, Atlanta
USA, er enig i at "tid er det eneste, der kan kurere en
forkølelse." Også hun fortæller, at der findes en lang
række medikamenter på markedet mod virus, som kan have
bivirkninger eller direkte forstærke symptomerne. De fleste
medikamenter bør derfor kun anvendes efter aftale med læge
eller en farmaceuts anbefaling.
Ifølge nyere videnskabelige studier kan mælkesyrebakterier af arten Lactobacillus
acidophilus, der findes i nogle surmælksprodukter, for eksempel A38 og Cultura,
både styrke immunforsvaret og hæmme virus i at udvikle sig.
Der skal dog flere mælkesyrebakterier til, end der forekommer i
en normalportion A38, til at bekæmpe en forkølelse eller
influenza og de skal være af arten Lactobacillus acidophilus.
Det er derfor vigtigt at tjekke emballagens informationer, da
andre mælkesyrerbakterier som bifidobakterier tilsyneladende
har en modsat virkning og nedsætter kroppens immunforsvar.
Forebyggelse:
Hyldebær ekstrakt, Sambucus nigri L, kan virke forebyggende, da
hyldebær indeholder et stof der gør det umuligt for virus at trænge igennem cellernes vægge
og når virus ikke kan komme ind i cellen, kan det ikke formere sig.
Ellers er den bedste forebyggelse en sund levevis og et deraf følgende
stærkt immunforsvar. Mælkesyrebakterier af arten Lactobacillus
acidophilus, der findes i nogle surmælksprodukter, for eksempel A38 og Cultura,
både styrker immunforsvaret og hæmmer virus i at udvikle sig.
Ifølge nogle eksperter kan tilskud af
vitaminer, mineraler og visse andre kosttilskud være med til at
styrke immunforsvaret. Regelmæssig forebyggende indtagelse af
C-vitamin tilskud kan lempe lidt på symptomerne, men der er
ingen videnskabelige studier som entydigt viser, at C-vitamin
kan forebygge eller helbrede en forkølelse. D-vitamin kan
muligvis have nogen effekt, ud fra teorien om, at vi mangler
solens stråler om vinteren. Undgå overdosering og tjek altid, at
præparatet er indenfor udløbsdato, da effekten bliver svagere
med tiden. Ifølge nogle eksperter er der ofte ikke forskel i
effekten af "naturlige" vitaminpræparater og de syntetisk
fremstillede. Eventuelt tilsatte urter, enzymer eller aminosyrer
forbedrer ikke nødvendigvis effekten af kosttilskuddet. Andre
anbefaler derimod direkte de "naturlige" produkter
frem for syntetisk fremstillede vitaminer.
De almene gode råd er til forebyggelse mod smitte er:
Vask hænder
Spis sundt
Sov godt
Motioner jævnligt og moderat
Undgå stress
Undgå at blive for afkølet
Et paradoks om forkølelse har altid været kulde - på engelsk
hedder forkølelse jo "cold". Kulde i sig selv kan
ikke forårsage en forkølelse, da sygdommen skyldes en
virusinfektion. Men kulde og det at man fryser, ser ud at sætte
immunsystemet delvist i dvale og dermed give en virus bedre
vilkår for at trænge ind i kroppen. Det drejer sig især om de
områder, hvor en virus trænger ind, det vil sige ansigt og
luftveje. Om kolde fødder har nogen betydning, er der ganske
forskellige meninger om. Det gamle råd om at tage varmt tøj
på og undgå at fryse, er tilsyneladende stadig fornuftigt at
erindre. (Læs
mere i artiklen fra Videnskab.dk: Bliver man forkølet af at være kold?)
Der findes også
alternative metoder til at bringe kroppen i balance og forbedre
immunforsvaret.
Udsatte grupper bør ifølge Sundhedsstyrelsen vaccineres
mod influenza.
Lider man af høfeber gælder det om at undgå mulige
allergi-fremkaldende stoffer. Det anbefales at få foretaget en
allergi-test for, at finde frem til hvilke stoffer man særligt
bør undgå. Er man fx. overfølsom for pollen, bør vinduer og
døre til rum man opholder sig meget i holdes lukket i
pollensæsonen, fx. til soveværelset. Er årsagen husstøvmider
kan allergentæt sengetøj og regelmæssig vask, fx. hvert
kvartal, af dyne og pude hjælpe. Ofte må man acceptere sin
overfølsomhed og begrænse symptomerne ved at undgå de
allergifremkaldende stoffer, så man eliminerer risiko mest
muligt for mere alvorlige overfølsomheds sygdomme som Astma.
Skyldes allergien et nedsat immunforsvar, bør man ændre sin
levevis eller kost og få undersøgt om grunden til
immundefekten er anden medicin eller sygdom.
Publiceret
alternativ.info: 17-08-2007,
senest opdateret 19-03-2013
Kilder:
Bangkok Post, Bangkok / The Guardian, London (07-12-2005)
DR-Online (02-10-2007)
Healthy Living, Samui Express, Thailand (jan/feb 2007)
Illustreret
Videnskab
Læge og Sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen
Mercer University School of Pharmavy, Atlanta, USA
National Institutes of Health, USA
Netdoktor.dk .gif)
Videnskab.dk .gif)
Foto: PMP Group Asia Co. Ltd.
Relaterede
artikler:
Allergisk og ikke-allergisk næsekatar samt behandling af bihulebetændelse
af Marianne Palm og Lilian Dørge,
biopater og phytoterapeuter
Hvad er en Helårsallergiker ?
af Merethe Wagner, ex-allergiker
Høfeber
af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Influenza
af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Andre artikler:
8 uger med Lene Hansson, UGE 5: Immunforsvar og stress
Akut og kronisk bihulebetændelse
af Lilian Dørge, biopat, zoneterapeut og phytoterapeut
Antibiotika – alternativer til
af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Bio-resonans terapi – En revolution inden for Alternativ behandling...
af Helle Joan Hansen, NLP-terapeut
Mad, medicin og kosttilskud
af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Mellemørebetændelse - otitis media
af Lilian Dørge, biopat, zoneterapeut og phytoterapeut
Propolis kan lindre forkølelsessår i løbet af få timer
afAlister Bredee, helse-forfatter og terapeut
Se også:
Vitamin Guide
Mineral & Sporstof Guide
Se også nyheds-sektion:
Gammel kinesisk lægeurt redder malariaofre
Meditation styrker immunforsvaret
Søvn godt mod forkølelse
Klumme:
Løg er en mirakelkur mod influenza
Eksterne links:
Google
søge-resultater for "rhinovirus forkølelse"
Google
søge-resultater for "influenza" (dansk)
Google
søge-resultater for "høfeber"
Google
søge-resultater for "hyldebær ekstrakt"
A38 kan bekæmpe influenza
(Videnskab.dk
08-06-2010)
Astma-Allergi Forbundet
Videncenter for Allergi
www.allergileksikon.dk .gif)
Læs mere:
Ekstra Bladet 19-03-2013:
Så hurtigt spreder influenza sig .gif)
Videnskab.dk 05-02-2012:
Bliver man forkølet af at være kold?
Interessante links:
Videnskab.dk 26-02-2015:
Skal jeg pudse næse eller snøfte snot? .gif)
Videnskab.dk 25-10-2013:
Ti myter om influenza og forkølelse .gif)
Videnskab.dk 12-02-2012:
Allergier, du helst vil undgå .gif)
Videnskab.dk 12-02-2012:
Hvor kommer alt snottet fra? .gif)
Videnskab.dk 14-11-2011:
Verdenskendt
influenzaekspert: Næste pandemi kan slå millioner ihjel .gif)
Home
> Naturmedicin > Guider > Forkølelse-influenza-høfeber Guide
19-12-2021 |