Alternativinfo
er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.
|
|
Calcium
myten afsløret |
|
Af
Alister Bredee, helse-forfatter, terapeut og instruktør |

Køer får deres calcium fra foderet, som er friskt og græsagtigt, eftersom det har været gennem fotosyntese. Det medfører at næringsstofferne kan fordøjes.
|
Vi har altid fået
at vide, at den bedste kilde til calcium er komælk.
Lige som mange andre historier, er denne her også skabt af publicister,
ansat for at fremme mejeri-industriens produkter.
Styrken ved annoncering er, at folk med tiden begynder at tro på
propagandaen. Køer producerer mælk ved at spise græs. Det er
fremragende, efter som vi også har behov for at få mineraler og
vitaminer fra en vegetabilsk kilde.
For at kroppen kan absorbere et næringsstof som calcium, skal det komme
fra en fotosyntetisk proces. Næringsstoffer som findes jorden, bliver
optaget i planterne - og vi spiser planterne og får andel i
næringsstofferne.
Et mineral som har været gennem en fotosyntetisk proces, siges at være
organisk. Et som ikke har, er uorganisk.
Kalk-aflejringer er en rig kilde til calcium, men ubrugelig for
mennesker, da vi ikke kan nedbryde ‘stenmassen‘ til en substans, som
vi mennesker kan fordøje i vort stofskifte.
Køer får deres calcium fra foderet, som er friskt og græsagtigt,
eftersom det har været gennem fotosyntese. Det medfører at
næringsstofferne kan fordøjes.
Også vitaminer må nødvendigvis være til stede i jordbunden, for at
processen kan finde sted. Et dyr, som en ko, har behov for en masse
calcium, eftersom den har en stor knoglemasse.
Mælk fra køer er skabt som føde til unge kalve - ikke til mennesker!
Kalve vokser op og bliver til voksne køer med en vægt på 350 til 500
kilo. Og 350 kilo, det er en lille ko - hvor mange mennesker kender vi
til, med en tilsvarende vægt.
Komælk er superføde designet til at opfostre store dyr, så de kan
vokse hurtigt. Det er ikke det samme som modermælk.
Når mennesker begynder at drikke de anbefalede tre glas mælk om dagen,
så begynder de at tage på i vægt, nøjagtigt lige som en kalv.
Mange mennesker har ligefrem problemer med at fordøje mælk. Det er
især asiatere, som ofte mangler fordøjelsesenzymet, laktose. Mælk
producerer meget slim, der hæmmer fordøjelsen.
Lad os vende tilbage til calcium spørgsmålet. Calcium og magnesium er
egentligt uforenelige, men for at fordøje calcium, har man behov for
magnesium i det rette forhold, nemlig 2:1.
Her opstår problemet for mennesker - og for en kalv - eftersom køer absorberer disse mineraler for sig
selv, der bliver simpelthen
underskud af magnesium og derfor er komælk en dårlig kilde til
calcium.
En anden faktor er jordbunden. For at kunne absorbere essentielle
mineraler og vitaminer, må disse fra begyndelsen være til stede i
jorden.
I gammeldags landbrug lod man markerne hvile mellem kornafgrøderne og
den foretrukne gødning var kø-møg.
Dette er ophørt i de industrialiserede landbrugs stordrift.
Køgødning er blevet erstattet af kemisk vækstfremmer, hovedsageligt
et petrokemisk produkt. Industrien fortæller, at kunstig vækstfremmer
er nødvendig for at øge afgrødernes udbytte.
Det er nu ikke hele sandheden. I den givne situation, hvor industrielle
landbrug er separeret fra dyrehold, så er det simpelthen for dyrt, at
skaffe og transportere den metanholdig-rige dyregødning ud til
afgrøderne.
Dette har nået et så alvorligt stade, at de fleste landbrug er så
udpinte, at intet kan produceres uden tilførsel at kunstige
stimulanser.
Syv mikro og seks makro næringsstoffer er nødvendige i produktionen af
den populære nitrogen-fosfor-kalium (NPK) vækstfremmer.
Denne kunstige nitrogen er årsag til monumentale problemer, da det er
den førende årsag til kvælstofilte, der lagt overgår CO² som den
betydeligste kilde til drivhuseffekten.
For at afhjælpe problemet, bliver man nødt til at tilføre jordbunden
et mineral-vitamin mix, men der er dog et væsentligt problem. De
moderne petrokemiske produkter er ‘døde‘, mens det gammeldags
landbrug var baseret organisk, animalsk gødning.
Det er den gamle historie om naturlig kontra unaturlig. Jordbunden er
blevet fattig på næringsstoffer og tilføres unaturlige substanser.
Denne alarmerende tendens er ikke nogen ny fra i går.
Et bevis herfor er, at antallet celler i mænds sæd har været faldende
siden 1930'erne i USA.
Et studie offentliggjort i tidsskriftet ‘Enviromental Health
Perspektives‘ viste, at antallet at sædceller var faldet fra 113
millioner pr. milliliter i 1940 til 66 millioner i 1990. Det er et
fald på næsten 50 procent. Før nævnte vækstfremmer angives som
årsag.
Kort sagt: Man kan ikke stole på mælk som en afgørende kilde
for mineraler som calcium og magnesium. Spis friske grøntsager fra en
økologisk producent. De indeholde tilstrækkelige mængder af
nødvendige næringsstoffer. Tun og sardin er en gode kilder til
fordøjeligt calcium.
Og hvis man ønsker at supplere med et kosttilskud, så bør det være
usyntetisk og af god kvalitet.
Publiceret
alternativinfo: 20-05-2012
Home
> Artikler > Calcium myten afsløret
24-01-2022 |


Alister Bredee
var forfatter,
terapeut og instrukt? indenfor helse og sundhed. Han var grundl?ger af A.M.B.I.T.-teknikken, der er en meridian baseret terapi, som bruges til at
eliminere negative f?elser. Det er en holistisk healings teknik, hvor der arbejdes med s?el krop, som sind og ?d.
Alister Brede gik bort den 2. marts, 2021.
Alister Bredee skrev b?erne
?Energy Essence & Attractor Fields?,
?Full Circle?
og
?A Cat has Nine Lives?.
 |
Om mælk og knogleskørhed
6 studier med 39.563 pers. (69% kvinder) har vist, at lavt indtag af calcium (mindre end et glas mælk dagligt) ikke har sammenhæng med nogen form for knoglebrud.
Osteoporosis International 2004
De befolkninger, som indtager mest komælk og andre mejeriprodukter, har den højeste forekomst af osteoporose og hoftebrud sent i livet.
Leder i The Lancet 14-10-2006
Protein surgør, giver lavere pH. Især i kød, men også mælk. I surt miljø bruges kalk fra knoglerne til at hæve pH med. Det medfører øget kalkudskillelse i urinen og dermed tab af kalk fra kroppen. Norge er det land, hvor man drikker mest mælk, og Norge har den højeste forekomst af
osteoporose.
Carsten Vagn-Hansen,
Læge og sundhedskonsulent |
|