Historien om Masha og Dasha (alternativinfo)  
alternativinfo
Søg  |  Menu  ≡ 
 

    Følg os på Facebook 

Annonce


Alternativinfo er ved at skifte layout, hvorfor siderne kan vises forskelligt, og der kan forekomme forstyrrelser i driften.

Den sørgelige historie om Masha og Dasha

Af Alister Bredee, helse-forfatter, terapeut og instruktør


Masha og Dasha sammen med en plejerske på det sovjetiske hospital, hvor de voksede op i begyndelsen af 1950‘erne.
Masha og Dasha sammen med en plejerske på det sovjetiske hospital, hvor de voksede op i begyndelsen af 1950‘erne.
   

På en frostkold januar morgen i Moskva, 1950, blev de siamesiske tvillinger Masha og Dasha født.

De blev forløst ved kejsersnit. Da deres mor vågnede fra bedøvelsen, fik hun at vide, at hendes to babyer var døde kort efter fødslen. Det var imidlertid en lodret løgn fra Sovjet-myndighederne. I stedet havde de flyttet pigerne til et medicinsk institut i Moskva-regionen og ville benytte dem som ‘forsøgsdyr‘ i et besynderligt humant eksperiment.

Koldblodigt kalkulerede lægerne med, at de kunne lære en masse ved at studere siamesiske tvillinger med den lægelige betegnelse ‘ischiogagus tripus‘. Pigerne var sammenvokset i en vinkel på 180° nederst på rygsøjlen.

Tilsammen havde de fire arme, tre ben og separate korte tarmsystemer, der mundende ud i en fælles tryktarm (colon) og endetarm (rectum). De havde fire nyrer, men kun en blære og delte forplantnings system. Cirkulations systemet var også sammenvokset, så de havde fælles blodforsyning.

De havde separate rygsøjler.

Det betød, at tvillingerne havde hvert deres eget centralnervesystem. Det tillod dem individuelle følelsesmæssige oplevelser, som resulterede i to forskellige personligheder.

Selv om de delte den samme blære, så var de to personer.

Pigerne fik en rystende behandling af de medicinske professionelle, der udsatte dem for pinefulde eksperimenter. For eksempel, ville man stikke nåle i den ene tvilling og vurdere om den anden viste nogen reaktion, eller nedsænke den ene i iskoldt vand for at tjekke den andens kropstemperatur.

Masha og Dasha som teenagere. Da de blev 16 år bortopererede man deres delte tredje ben, som de for øvrigt hver havde følelse i halvdelen af. Gennem hele livet gik de ved hjælp af et par krykker.
Masha og Dasha som teenagere. Da de blev 16 år bortopererede man deres delte tredje ben, som egentligt var to sammenvoksede ben, de hver havde følelse i halvdelen af. Gennem det meste af livet gik de ved hjælp af et par krykker, senere fik de dog også en rullestol.
   

Eftersom pigerne kun havde tre ben, tog det dem fem år at lære, hvordan de skulle gå, og det foregik ved hjælp af krykker.

Derimod medførte de hæslige eksperimenter nogle resultater, som bør blive almen viden, eftersom de vendte konventionel medicinsk tænkning på hovedet. Informationerne er imidlertid blevet tilbageholdt, da medicinske kapitalinteresser bestemmer, hvad der er en hemmelig og hvad der skal være tilgængeligt!

Masha og Dasha delte blodcirkulations system. For at forstå vigtigheden af dette, er vi nødt til at skrue tiden mere end 100 år tilbage. Louis Pasteur er blevet udbasuneret som ophavsmand til teorien om bakterier. Opfattelsen af, at bakterier er årsagen til sygdom, er blevet til fundamentet i moderne medicin.

Pasteurs samtidige, Claude Bernard, havde en anden opfattelse. Han sagde, at når bakterier flokkes et sted, så er det et signal om, at der er en sygdom. Bakterier forårsager den ikke.

For at se på årsagen, er vi nødt til at undersøge omgivelserne. Nogle påstår, at Pasteur ændrede sin opfattelse på dødslejet og påstod, at det er omgivelserne og ikke bakterierne, som er årsagen til sygdom.

Det var imidlertid for sent. Bakterie-teorien havde allerede spredt sig og medførte grundlaget for en farmaceutisk milliardindustri.

De russiske eksperimenter med de siamesiske tvillinger gav uigendrivelige beviser for, at Bernard havde ret og bakterie-teorien var forkert. Pigerne delte det samme blod, men de fik ikke de samme sygdomme. Gennem barndommen fik den ene pige mæslinger, den anden fik dem ikke.

Hvordan var det muligt?

De delte de samme bakterier, alligevel blev kun den ene af dem påvirket. Dette fænomen gentog sig gang på gang. Den ene pige fik en forkølelse, mens den anden forblev rask. Den ene pige fik influenza, den anden ikke.

Dasha havde et svagt immunsystem, var højrehåndet og nærsynet. Hendes søster derimod, blev ryger og udviklede senere en trang til alkohol, hun havde højere blodtryk, normalt syn og var kejthåndet.

I realiteten to helt forskellige personer, som alligevel delte den samme blodforsyning.

Hvordan kunne dette forekomme? De delte samme blod, havde fælles fordøjelse, ekskretionsorganer, hormonsystem og skelet, men delte derimod ikke de samme sygdomme.

Nøglen til at forstå dette ligger i det faktum, at de havde separate nervesystemer. Begge oplevede de forskellige følelsesmæssige påvirkninger fra omgivelserne.

Dette passede fint med Bernards teori, der forklarede, at sygdommes årsag ikke skyldes man indånder bakterier. Derimod et det følelser, som medfører stress-påvirkning af hjernen, hvilket igen medfører en svækkelse af systemet og dermed plads til steder, hvor bakterier kan leve.

En bakterie leder efter dens naturlige miljø, som er unormalt væv. Mikroberne er resultatet, ikke årsagen, og fuldfører deres egentlige opgave med at hele, ved at nedbryde sygdomme.

Masha og Dasha i år 2000
Masha og Dasha i år 2000.
   

Efterhånden som de kirurgiske metoder blev bedre, tilbød mange læger at adskille de to søstre, men det afviste de.

Den 13. april 2003 døde Masha af et hjertetilfælde. Selv da nægtede Dasha separation og hun døde 17 timer senere.

Tiden er kommet, hvor man må erkende de fejl, som er begået mod de to piger, og anerkende dem for den rolle, de har udfyldt i formidling af sandheden.

Sandheden er stadig tilbageholdt på grund af truslen mod de kommercielle interesser.

Publiceret alternativinfo: 08-04-2012


Illustration af Hartmann Schedel (1440-1514) fra Nuremberg ChronicleSiamesiske tvillinger (eng.: conjoined twins) er identiske tvillinger, hvis krop er sammenvokset på en eller anden måde. Et sjældent fænomen, som kan forekomme i 1 ud af 200 enæggede tvilling graviditeter eller omkring 1 ud af 200.000 fødsler (tal varierer fra 100.000-400.000 i forskellige kilder). Cirka halvdelen er dødfødte eller dør i løbet af få dage. Omkring 70% er, af uforklarlige årsager, piger. Forekomsten af ‘conjoined twins‘ er højere i Asien og Afrika.

Siden 1950‘erne forsøges næsten alle sammenvoksede tvillinger separeret ved operation, der endda allerede lykkedes i Basel (Schweitz) tilbage i 1689. Den første ‘moderne separation‘ tilskrives Catherine og Caroline Mouton fra Louisiana (USA) i 1953. Der er forskellige teorier om årsagen til fænomenet og adskillige variationer af sammenvoksning.

Kilde: Phreeque.com

Fra ca. 1:30, 1950'er filmklip af Masha og Dasha som børn.
Se videolinks nederst for del 1 og del 2 (russisk speak).

Masha og Dasha Krivoshlyapova medvirkede i et videnskabeligt BBC-program om ‘siamesiske tvillinger‘ i år 2000. I programmet fortalte biografen Juliet Butler, som havde kendt tvillingerne i 10 år, blandt andet om deres forfærdelige opvækst: »USSR var en af de værst tænkelige lande, sammenvoksede tvillinger kunne blive født i. Ingen fik lov til at se dem. Lægerne have specielle pas for at gå ind til dem i det laboratorium, hvor de blev holdt skjult, og de skulle alle bære masker, så pigerne aldrig kunne sige, at de selv havde set lægernes ansigter. De blev påført smerter hver dag. Man ville stikke den ene med en nål for at se, om den anden ville græde; man kunne pakke den ene i is for at se, hvor hurtigt den andens temperatur faldt; man ville sulte en og fodre den anden regelmæssigt; eller give dem injektioner af stoffer for at se, hvor hurtigt det kom fra den enes krop over i den andens.«

Da lægerne efter seks år var færdige med deres medicinske eksperimenter på Moskvas Pædiatriske Institut, blev Masha og Dasha gemt af vejen på et hospital, hvor man fortalte dem, at deres mor var død kort efter fødslen. Men trods alt lod man dem være i fred for yderligere medicinske forsøg. Her tog plejeren Nadia Gorokhova sig af tvillingerne og er forblevet deres nære ven siden. Da de nåede teenager alderen, blev de sendt på en skole i det sydligere Rusland.

Masha og Dasha som teenagereJuliet Butler fortalte videre, at perioden fra de var 13 til 20 år var det mest behagelige tidspunkt i deres liv. Da Dasha var 18, blev hun dybt forelsket i en dreng ved navn Slava og det var meget gensidigt. Men Masha havde en helt anden karakter, hun var selv noget drenget. Hun plejede at snige sig til et par kys, dog var der ingen rigtig romantik. Hun forstod ikke, at Dasha faldt for kærligheden, men da hun indså, at hendes søster virkeligt havde forelsket sig, måtte hun gøre noget. Hun sagde til Dasha: ‘Hvad skal vi gøre? Du ved, jeg kan jeg ikke leve med Slava hele mit liv.‘ Hun satte virkeligt en stopper for romancen og tvillingerne rejste tilbage til Moskva - og det knuste Dashas hjerte.

I BBC-programmet fortsatte Dasha: »Nej, nej - vi var bare venner. Han døde. Hvorfor huske på det nu? Det er jo alt sammen fortid.«

På spørgsmålet om en adskillelse, svarede Dasha: »Vi vil aldrig acceptere en sådan operation. Vi har bare ikke brug for det.« Og Masha tilføjede: »Selv da vi var små, ønskede vi det ikke. Vi er et lille kollektiv. Vi deler vores sorg og vores tårer.« Dasha sluttede af med: »Vi er 50 nu. Vi vil fortsætte sådan her, resten af vores liv.«

Masha og Dasha levede de seneste år på et hjem for ældre i Moskva. Et fransk firma tilbød dem et forsøg på separation og tvillingerne fik en rejse til Paris, selv om de sagde nej tak til en operation. Natten til den 13. april 2003 kaldte Masha på ‘tante Nadia‘ - plejeren som havde taget sig af dem siden de var seks år og som de betragtede som deres anden mor. Masha sagde, at noget var galt, hun havde problemer med at trække vejret. Det var et akut hjertestop, angiveligt på grund af alkohol afhængighed. Tvillingerne blev bragt til hospitalet, men da var Masha allerede død og genoplivningsforsøg uden virkning. Dasha troede søsteren blot sov. Med fælles blodcirkulation og dermed forgiftning, samt ingen mulighed for kirurgisk adskillelse, fik Dasha en døsende injektion og sov ind 17 timer senere. Tvillingerne blev kremeret den 17. april, 2003.

Kilde: BBC samt aviserne KR.ru og Grani.ru.

Relaterede Artikler: 
Økologisk lægekunst 
  af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Se også:
Hvad er Holisme og Holistisk behandling? 

Læs mere: 
Claude Bernard (Wikipedia, eng.)

Fotos af Masha & Dasha (Phreeque.com, eng.)
Louis Pasteur (Wikipedia, kort dansk artikel)
Louis Pasteur (Wikipedia, eng.)
Masha and Dasha, LIFE magazine 8. apr. 1966 (Google Books, eng.)
Til døden os skiller, dansk artikel i BT 29. apr. 2000

Externe Links: 
General Info on Conjoined Twins (Phreeque.com, eng.)
Siamese twinns (Conjoined twins, Wikipedia, eng.)

YouTube video: 
Siamese Twins Krivoshlyapovy 1
Siamese Twins Krivoshlyapovy 2
Siamese Twins Krivoshlyapovy 3

Fotos og illustration: 
Masha & Dasha fotos, Phreeque.com (Fair use).
Chang & Eng Bunker ca. 1935 (Wikipedia, Public domain) 
Illustration af Hartmann Schedel (1440-1514), Nuremberg Chronicle (Wikipedia, Public domain)


Home > Artikler > Den sørgelige historie om Masha og Dasha
24-01-2022


Alister Bredee
Alister Bredee

var forfatter, terapeut og instrukt? indenfor helse og sundhed. Han var grundl?ger af A.M.B.I.T.-teknikken, der er en meridian baseret terapi, som bruges til at eliminere negative f?elser. Det er en holistisk healings teknik, hvor der arbejdes med s?el krop, som sind og ?d.
Alister Brede gik bort den 2. marts, 2021.

Alister Bredee skrev b?erne
?Energy Essence & Attractor Fields?,
?Full Circle?
og
?A Cat has Nine Lives?.

Artikler af
Alister Bredee:
Allergier kan behandles hurtigt med en simpel akupressur teknik 
Calcium myten afsl?et 
Den s?gelige historie om Masha og Dasha 
Er drivhusgas skyld i den globale opvarmning?
Fordelene ved faste og afgiftning
Kokosolie kan hj?pe mod Alzheimers
Propolis kan lindre fork?elsess? i l?et af f?timer
Spis mindre og forbliv ung
“The Gift In Me”
Vand er bedste ford?elses hj?p
Chang & Eng Bunker ca. 1935 (Public domain)
Chang & Eng Bunker er nok de bedst kendte siamesiske tvillinger. De blev født i Thailand den 11. maj, 1811, der den gang hed Siam - herfra betegnelsen »siamesiske tvillinger«. Det var alene et stykke brusk, der holdt dem sammen, dog var deres lever også sammenvoksede, men fungerede individuelt, som to selvstændige. I dag ville en adskillelse let kunne foretages, men det var ikke muligt i 1800-tallet, hvorfor de to Bunker-brødre forblev sammenvoksede hele livet.

De indgik en kontrakt med en engelsk købmand og turnerede rundt som en attraktion over hele verden. Da deres kontrakt udløb fortsatte brødrene selv deres forretning, indtil de i 1939 slog sig ned i USA. I 1943 blev de gift med to søstre og fik henholdsvis 10 og 12 børn, hvoraf efterkommere fortsat lever i USA.

En januar morgen i 1874 vågnede Eng og opdagede, at hans bror Chang var død af den lungebetændelse, han havde lidt af et stykke tid. En læge blev tilkaldt for at foretage en nødseparation, men Eng vægrede sig og døde tre timer senere.

Kilde: Netorama.com 
Det er ikke bakterierne, der er farlige.
Det er svækkelse hos det enkelte menneske, der medfører, at bakterierne kan gå til angreb. Er man stærk nok, kan det knibe for bakterierne overhovedet at få fodfæste og udløse sygdom.

Carsten Vagn-Hansen
Læge og sundhedskonsulent
Annonce
Alternativinfo
Kontakt os
Sitemap
Alternativinfo er udgivet af PMP Group
i samarbejde med Power Media Production ApS.
© 1999-2024, alle rettigheder forbeholdes.
Vi gemmer ingen data.
Vi anvender kun nødvendige cookies.
Tredjepart cookies kan blive anvendt af Google annoncer, YouTube video og AddThis knapper.
Web-design © PMP Group - version: 24-01-2022.