Ved for højt blodtryk tænker man først og fremmest på, om der kan være for lidt blodforsyning til nyrerne, da de så vil producere mere af et stof, der sætter blodtrykket op (renin). Det kan fx ske ved forkalkning af en pulsåre til en af nyrerne, eller ved, at der er en forsnævring af hovedpulsåren (aortastenose) ovenfor afgangen af nyrepulsårerne. Der er så svag eller ingen puls i lysken.

For høj produktion af binyrehormoner kan også give for højt blodtryk, både hormoner fra barken (Cushings syndrom) og fra binyremarven, hvor der kan findes en svulst, phaeochromocytom, der danner katastrofehormonerne adrenalin og noradrenalin, der også sætter blodtrykket op, ofte i anfald. I dette tilfælde kan man måle et forhøjet indhold af disse stoffer og deres nedbrydningsprodukter i urinen.

P-piller, især de gamle med større indhold af hormon, kan også give for højt blodtryk. Forhold som tobaksrygning, saltindtag, overvægt, alkoholforbrug, arbejdets art mm. kan også være medvirkende til for højt blodtryk, især når man kommer op i alderen. I alle disse tilfælde kaldet med det forhøjede blodtryk for sekundær hypertension.

I langt de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen sikker årsag til det forhøjede blodtryk, og man kaldet så så essentiel hypertension. En vigtig mekanisme er her, at de små pulsårer i kroppen har svært ved at slappe af, men i stedet næsten hele tiden er forkrampede. Det betyder, at hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet ud til vævene, og så stiger blodtrykket. Det samme sker bl.a. ved tobaksrygning.

Med tiden vil venstre side af hjertet på grund af det store arbejde kunne blive for stort (hjertemusklen bliver tykkere), risikoen for åreforkalkning øges og dermed også risikoen for at få hjertekrampe på grund af iltmangel i hjertemusklerne, når der ikke kommer blod nok ud i dem, og hjertet i øvrigt bruger mere ilt på grund af det store arbejdspres. Der kan med tiden, hvis man ikke sørger for at holde blodtrykket nede, komme hjertesvigt og risiko for blodprop i hjertet. Der kommer også en øget risiko for blodprop i hjernen og hjerneblødning samt skader i hjernevævet, hvis blodtrykket ikke holdes nede. Nyrerne kan heller ikke i længden tåle det høje blodtryk og kan tage skade.

Behandlingen går ud på at så vidt muligt fjerne årsagen til det forhøjede blodtryk. Desuden at slappe de små pulsårer af og at få hjertet til at pumpe med mindre kraft. Målet er at få det systoliske blodtryk (det højeste blodtryk) i hvile ned på under 140 og det diastoliske (det laveste blodtryk) ned på under 85. Blodtrykket skal først måles, når man er i ro, og det bliver oftest målt siddende.

I nogle tilfælde vil nervøsitet for selve målingen hos lægen, eller for lægen, få blodtrykket til at stige. Det kaldes white coat hypertension (hvid kittel blodtryksforhøjelse). Det kan afsløres ved, at man selv måler sit blodtryk hjemme (og fx under arbejde). Det har også den fordel, at man lærer sit blodtryk at kende under alle forhold og kan forsøge at undgå situationer, hvor man erfaringsmæssigt ved, at blodtrykket kan blive for højt. Dette gælder ikke under muskelarbejde og motion, hvor blodtrykket er nødt til at stige for, at musklerne kan få nok ilt.

Der er en række ting, man selv kan gøre for at sætte sit blodtryk ned uden brug af lægemidler. Det bør, især ved moderat forhøjet blodtryk, prøves før man begynder med blodtryksmedicin. Man kan selv gøre følgende for at sætte sit blodtryk ned:

1. Spise saltfattigt (fjerne saltbøssen fra bordet og lade være med at bruge for meget salt ved madlavning). Man skal helst bruge havsalt eller salt med indhold af både natriumsalt (køkkensalt), kaliumsalt og magnesiumsalt, fx Seltin. Evt. rent kaliumsalt, der dog smager lidt anderledes.
    
2. Helt lade være med at spise lakrids, der kan få blodtrykket til at stige kraftigt hos nogen, da stoffer i lakrids ligner blodtryksøgende stoffer i nyrerne.
    
3. Få rigelig, regelmæssig og daglig motion, da det sætter blodtrykket betydeligt ned. Et par daglige gåture kan allerede gøre meget.
    
4. Begynde at gå i sauna regelmæssigt. Det slapper de små pulsårer af, og gør det derved lettere for hjertet at pumpeblodet ud i kroppen, hvorved blodtrykkes nedsættes. Blot tre gange om ugen er tilstrækkeligt.
    
5. Lade være med at ryge (det trækker pulsårerne kraftigt sammen), og øger desuden risikoen for kræft og åreforkalkning betydeligt.
    
6. Lære afspændingsteknik eller meditation og udføre det dagligt flere gange. Det vil nedsætte stress, der øger blodtrykket gennem stresshormonerne. Yoga og Qi Gong er to aktive metoder til både afspænding og meditation samtidig, og de har vist sig at kunne nedsætte blodtrykket.
    
7. Holde normal vægt. Overvægt medfører ikke alene for højt blodtryk, men også for meget insulin i blodet, der øger risikoen for hjertet samt sukkersyge, da insulinet hos overvægtige ikke fungerer ordentligt (nedsat insulinfølsomhed).
    
8. Spise fedtfattigt og fiberholdigt (grov kost). Brug olivenolie og undgå mættet fedt, fx fedt fra dyr og mælkefedt, da det øger blodtrykket og risikoen for åreforkalkning.
    
9. Spise grønsager og frugt regelmæssigt. Begge dele indeholder meget kalium og magnesium, der sænker blodtrykket. Målet er mindst seks gange 100 gram dagligt.
    
10. Spise bladselleri (tre stilke dagligt, slapper pulsårerne af) og hvidløg, da begge dele sænker blodtrykket, og hvidløg holder pulsårerne elastiske.
     
11. Tag et tilskud af magnesium, fx 500 mg dagligt. Moderne kost øger udskillelsen af magnesium, og det gør fx kaffe og sodavand også.
     
12. Tag et tilskud af calcium (kalk), mindst et gram dagligt, med tilsat D-vitamin.
     
13. C-vitamin kan hjælpe til at stabilisere og nedsætte blodtrykket. Mindst 750 mg to gange dagligt.
     
14. Spis fed fisk et par gange om ugen, helst sild, der ikke indeholder så megen forurening med kviksølv, dioxin mm. Tag tilskud af fiskeolie de andre dage.Find ud af, hvad der gør dig stresset og sætter dit blodtryk op. Køb dit eget blodtryksmåleapparat og brug det til at lære dine egne reaktioner i kredsløbet at kende under forskellige vilkår og belastninger.
     
15. Pas på med alkohol.

Man må, hvis man får blodtrykssænkende medicin, ikke selv holde op med at tage den. Det skal ske i samarbejde med lægen, efterhånden som naturlige metoder sætter blodtrykket ned.

Lægelig behandling
Den mildeste behandling er at få et moderat vanddrivende middel af thiazid-type, fx Centyl med kaliumklorid. Det øger udskillelsen af natriumsalt og nedsætte væskemængden i kroppen. I langtidsundersøgelser har denne behandling vist sig at nedsætte både sygelighed og dødelighed. Problemer ved denne behandling er, at den kan medføre for lavt kalium, for meget urinsyre i blodet, udløse type 2 sukkersyge og for højt fedtindhold i blodet. I små doser er risikoen dog meget lille.

Betablokkere nedsætter det ubevidste nervesystems påskyndende virkning på hjertet og nedsætter derfor blodtrykket. De blokerer også for påvirkninger fra nyren, der sætter blodtrykket op (renin). Betablokkere virker bedst sammen med midler, der slapper de små pulsårer af, fx hydralazin. Problemer ved brug af betablokkere kan være svækkelse af hjertemusklerne, hvilket kan udløse hjertesvigt ved dårligt hjerte. De kan også udløse astma hos følsomme og skal bruges med varsomhed til diabetikere (sukkersyge), da de kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker. De kan også give problemer med potensen.

ACE-hæmmere hæmmer et enzym, der omdanner stoffet angiotensin 1 til angiotensin 2, der trækker de små pulsårer kraftigt sammen. Desuden modvirker de nedbrydningen af stoffet bradykinin, der udvider de små pulsårer. ACE-hæmmere har færre bivirkninger end de andre blodtryksnedsættende stoffer. Nogen kan dog få hoste af dem, evt. allergisk reaktion, men der er udviklet en ny type blodtryksnedsættende stoffer, som blokerer for det sted, hvor angiotensin skal virke, og man kan så bruge dem i stedet. ACE-hæmmere er første valg til diabetikere.

Calciumblokkere kan også bruges mod for højt blodtryk. Der er flere slags af dem, med lidt forskellig virkning på hjertet, som de har en svækkende virkning på, så man skal ikke bruge calciumblokkere, hvis der samtidig med det forhøjede blodtryk er hjertesvigt.
Det er især de langtidsvirkende calciumblokkere, der har værdi i behandlingen.

Det er vigtigt at starte med små doser af blodtryksmedicin og følge virkningen, før man sætter dosis op. Også her er det gavnligt, at man selv måler sit blodtryk hjemme. Man skal tænke på, om blodtryksmedicinen kan skade ved andre sygdomme, eller måske kan hjælpe ved dem. Hvis en moderat dosis af et middel ikke er nok, er det bedst at kombinere med et andet middel, i stedet for blot at give mere. 

Der er oftest ingen symptomer på for højt blodtryk, så det er vigtigt at måle det regelmæssigt selv og at gå til kontrol med mellemrum. Mange med for højt blodtryk får slet ingen behandling, og kun en trediedel får den helt rigtige behandling.

Publiceret alternativinfo: 06-06-2003

Relaterede artikler: 
Forhøjet blodtryk - hypertension  
af Lilian Dørge (biopat, zoneterapeut og phytoterapeut)
For lavt blodtryk 
af Carsten Vagn-Hansen (læge og sundhedskonsulent)
Genoptræning af hjernen 
af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Se også: 
Blodtryks guide 

Interessante Links: 
Fodbold er lige så effektivt som blodtryksmedicin (videnskab.dk 29-05-2013)
Nyt studie viser, at fodbold forbedrer hjertefunktion, blodtryk og kondition hos type 2-diabetespatienter. Fodboldtræning to gange om ugen sænker f.eks. blodtrykket hos patienterne i samme grad som blodtryksmedicin.

Forskere afslører årsagen til blodtrykssygdom (Videnskab.dk 27-03-2013)
Omkring 950.000 danskere lider af for højt blodtryk. Mellem en og fire procent af dem har for højt blodtryk på grund af sygdommen Conns syndrom, og indtil videre har man ikke vidst, hvad sygdommen skyldtes.

Giv den ekstra gas og sænk blodtrykket (DR-online 19-07-2012)
Ny forskning viser, at høj-intens træning, hvor pulsen kommer godt op, kan sænke blodtrykket markant. Forhøjet blodtryk kan føre til, at man dør tidligere.

Salt i julemaden kan dræbe (Videnskab.dk 05-12-2011)
500.000 danskere har forhøjet blodtryk, saltholdig mad kan give alvorlige konsekvenser.

Tag blodtryksmedicin om aftenen (Videnskab.dk 13-11-2011)
Personer med højt blodtryk kan halvere hyppigheden af slagtilfælde og hjerteinfarkt ved at tage blodtryksmedicin lige før de går i seng, viser studie. Norsk ekspert er skeptisk. 

Home > Artikler > For højt blodtryk - hypertension
29-11-2021