Der er gode muligheder for at forebygge svær demens af Alzheimer type og at forsinke udviklingen af den. I hvert fald i nogen grad. En undersøgelse på Rush Alzheimer’s Disease Center i Chicago, USA, har vist, at hvis ældre beskæftiger deres hjerne meget med fx avislæsning, kortspil, puslespil, krydsogtværs og ved at gå på museumsbesøg, så nedsættes risikoen for at få Alzheimers demens. I undersøgelsen deltog 801 katolske nonner, præster og munke over 65 år, som ved undersøgelsens start var uden tegn på demens. De blev fulgt i fire og et halvt år, og i denne periode udviklede 111 af dem Alzheimer. De deltagere, der holdt deres hjerne godt i gang med en masse hjerneaktiviteter, havde gennemsnitligt 47 procent lavere risiko for at få Alzheimer. Undersøgelsen er publiceret i den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA.

Som ved mange andre sygdomme, vel nok de fleste, er der oftest flere årsager til, at man får bestemte sygdomme. Tilbøjeligheden kan være arvelig, mens selve sygdommen ikke er det. Gener skal, for at blive sygdomsfremkaldende, slås til, og her spiller miljøet en stor rolle. Det gælder fx for Alzheimers demens. Forgiftninger med nerveskadelige stoffer bidrager også, bl.a. kviksølv og aluminium, som man skal undgå. Fx skal man undgå konserveringsmidler med kviksølv i (influenzavaccine) og amalgam i tænderne. Forskning i kviksølvs skadelige virkninger har vist, at der opstår de samme sygelige forandringer i hjernen som ved Alzheimer. Der er derfor meget, der taler for, at den tiltagende hyppighed af sygdommen skyldes kviksølv fra tandfyldninger (amalgam). 

Men undersøgelser peger altså på, at man ved at holde sin hjerne i gang med aktiviteter, hvor man skal tænke over tingene, kan man nedsætte risikoen for Alzheimer. Det gælder i endnu højere grad for det, man kalder pseudodemens, hvor den ældre forekommer dement – »hjerneforkalket« – men hvor årsagerne er ting som vandmangel, stress, sygdom, for meget alkohol, behandling med nerve- og sovemedicin, for mange huskesedler og ikke mindst, at andre overtager hjernevirksomheden og tænker for den ældre.

En finsk undersøgelse har for nylig vist, at livsstilen er det væsentlige, og at der er større forbindelse mellem Alzheimer og for højt blodtryk og den kost, mennesker med gener til Alzheimer spiser (Journal American Diet Association June 2002; 102(6): 848-50) og 8th International Conference on Alzheimer’s Disease and Related Disorders Stockholm, Sweden, July 22, 2002), end genetisk betingede risiko. Mennesker med arvelig risiko for Alzheimer forøgede deres risiko syv gange, hvis de spiste en meget fedtholdig kost.

Forskerne melder ud: Kend dine tal – blodtryk, kolesterol, blodsukker. Lad være med at blive for tyk, spis sundt og hold dig aktiv og i gang.

Forskere har også fundet ud af, at iltmangel i hjernecellerne øger calcium flow’et ind i cellerne og på længere sigt udvides de kanaler, som calcium flyder igennem. Det øger dannelsen af beta-amyloid, der er et protein som er med til at forårsage sygdommen. Antioxidanter som melatonin og C-vitamin blokerer øgningen af calcium flow’et efter iltmangel i hjernecellerne.

Det har vist sig, at curcumin (det gule farvestof i gurkemeje og karry) har både intiinflammariske og antioxidative egenskaber, og måske kan modvirke og opbryde ophobningerne af amyloid ved Alzheimer. I Indien, hvor man bruger meget curcumin i maden, er hyppigheden af Alzheimer en af de laveste i verden.

Mængden af melatonin, der er et hormon, der dannes i koglekirtlen i hjernen, falder med alderen, og det er vist, at melatonin undertrykker øgningen af beta-amyloid i hjernecellerne. Denne virkning er beskrevet som dramatisk af Diana Krause, en neurofarmakolog ved University of California in Irvine, som tilføjer, at man ikke ved, om det er melatonins hormonvirkning eller dets antioxidanteffekt, der virker. (Fra World Congress of Pharmacology – WCP 2002.) Melatonin kan blandt andet købes fra Drogisten Helsekost på Frederiksberg (se links).

Der anbefales en kost, der er fyldt med antioxidanter, mindst fem portioner grønsager og frugt hver dag, og en kost med et relativt lavt fedtindhold, hvor fedtet skal indeholde mange omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie). Jo mere man spiser generelt, jo flere frie iltradikaler dannes der under kostens omsætning i kroppen. De frie radikaler angriber og skader DNA i kroppens celler og kan blandt aandet aktivere sygdomsfremkaldende gener. Ved at spise mindre nedsætter man altså sin risiko, og det samme gælder ved at tage ekstra antioxidanter, der neutraliserer de skadelige frie iltradikaler. Tag derfor ekstra antioxidanter, fx fra ”antioxidant-netværket” – C-vitamin, E-vitamin, Q10, selen samt bioflavonoider fra grønt og frugt.

Fisk anbefales også samt tilskud af B-vitaminer, men undgå for meget fed fisk, der indeholder for meget kviksølv, der også medfører en øget dannelse af frie radikaler. Sild er nederst i fødekæden og lever ikke så længe. Derfor indeholder de ikke så meget kviksølv og andre skadelige stoffer, der ophobes i fedtet. Mørkegrønne bladgrønsager er særlig gode på grund af deres høje indhold af folinsyre. For meget homocystein i blodet er i en række nyere studier sat i forbindelse med en øget risiko for Alzheimers sygdom. Det kan undgås ved tilskud af folinsyre, B6-vitamin og B12-vitamin. Se nedenfor.

Et studie i tidsskriftet Neurobiology of Aging fra 1995 (Jay W. Pettegrew et al., University of Pittsburg School of Medicine 1995; 16(1): 1-4) har vist, at et tilskud på 3 gram af aminosyren Acetyl-L-Carnitin kan hjælpe til at vedligeholde den kognitive funktion hos Alzheimer-ramte. De syv ud af 12 forsøgspersoner, der fik Acetyl-L-Carnitin bevarede deres intellektuelle funktion, mens fem andre, som kun fik placebo, fik en dårligere intellektuel funktion. Begge grupper havde ved studiets begyndelse næsten identisk kognitiv funktion, men gruppen der fik Acetyl-L-Carnitin sluttede med at have klart højere funktion.

Kemiske markører (phosphomonoesters and high-energy phosphates), som efterhånden nedsættes ved Alzheimers sygdom, blev ved med at ligge relativt højt hos dem, der fik Acetyl-L-Carnitin. Det kan bestilles hjem over Internettet – fx via Google, skriv acetyl-l-carnitin – eller fra Drogisten Helsekost (se links). 

Meget tyder på, at mangel på D-vitamin kan være en af årsagerne til Alzheimers sygdom. D-vitamin er nødvendigt for, at nerverne kan vokse, for dannelsen af neurotransmitterne (signalstofferne), beskytter hjernceller mod gifte og hæmmer hjernens aldring hos dyr. Der er derfor god grund til at sikre, at der er nok D-vitamin tilstede i hjernen, ved at give tilskud af D-vitamin. Det skal være som det naturlige D3-vitamin (cholecalciferol, fx Multi-Tabs D-vitamindråber), og målet må være at nå op på en indtagelse af i alt 2000 enheder (50 mikrogram) dagligt, når indholdet af D-vitamin i vitamintabletter, kalktabletter, fiskeolie og fed fisk lægges sammen. Der er ikke påvist skader fra D3-vitamin. Så der er ikke udsigt til skadelige virkninger af yderligere dannelse af D-vitamin ved udsættelse for sollys og fra maden (ost, andre fedtholdige mælkeprodukter, æggeblomme, lam, kalv og avocado). 

Andre gode måder at holde hjernen i gang på er at skrive breve, skrive sine erindringer og at holde mørkning hver dag, hvor man fortæller sig selv og andre, hvad man har hørt, oplevet og lært i dagens løb. 

Det er også vigtigt at bruge sin krop så meget som muligt til praktisk arbejde, for enhver bevægelse stimulerer hjernefunktionen. Mange er i tidens løb blevet demente af, at andre har overtaget både deres arbejde og deres behov for selv at tænke.

Vil den Alzheimerramte ikke selv bevæge benene, findes der er træningscykel med hjælpemotor, der kan bruges, mens man sidder i en almindelig stol eller ligger ned (se links: Lemco)

Læs bogen: “Mirakelkost til din hjerne” af Jean,
og den engelske bog: “Optimum Nutrition for the Mind” af Patrick Holford,
(se læs mere).

Der er foretaget videnskabelige undersøgelser, der viser, at naturmedicinen Gingko biloba kan forsinke udviklingen af Alzheimers sygdom, og der findes også flere lægemidler. Det nyeste er lægemidlet Ebixa R, fra Lundbeck Pharma. Det regulerer signalstoffer, som har betydning for hukommelsesfunktionen. Det kan anvendes til patienter med moderat svær til svær Alzheimer, som hidtil ikke har kunnet tilbydes anden behandling. Det skal være effektivt ved selv svære tilfælde og bedre både hjernens funktion og de daglige funktioner. Der skal kun være få bivirkninger af stoffet. 

Ved milde til moderate tilfælde af Alzheimer har man hidtil kunnet bruge midlerne Aricept (donopezil), Exelon (rivastigmin) og Reminyl (galantamin), der virker ved at øge mængden af stignalstoffer acetylkolin i hjernen. Der kan ved disse stoffer optræde en række bivirkninger, og der er sygdomme, hvor man ikke må give disse midler. Spørg lægen.

Lægemiddelstoffet memantine, salgsnavn Ebixa, har ved en undersøgelse af 252 patienter med moderat til svær Alzheimers sygdom vist sig at kunne hjælpe. Deltagernes tilstand kun blev halvt så meget forværret i forhold til en kontrolgruppe, der kun fik placebo. Memantine var også bemærkelsesværdigt fri for bivirkninger. Der var faktisk flere bivirkninger i gruppen, der fik placebo (fup-medicin). Dosis af memantine var 20 mg dagligt. Der skal søges tilskud til Ebixa. 

En undersøgelse har vist, at Alzheimerramte, der er i behandling med donopezil, kan bedres ved samtidig behandling med memantine. (JAMA 2004; 291: 317-24).

Jeg kan af de nævnte ting fx anbefale følgende:

Melatonin 3-6 mg ved sengetid
Ester-C, 500 mg tre gange dagligt
Cardi-E 2 kapsler dagligt
Stærke B-vitamintabletter 
B-6 vitamin 100 mg dagligt
Folinsyre 800 mikrogram dagligt
B12-vitamin l mg dagligt (Betolvex. Recept)
D-vitamin 50 mikrogram dagligt i alt
Acetyl-L-Carnitin 250-500 mg to gange dagligt 
Zinktablet. 1 om aftenen
SelenoPrecise 200 mikrogram dagligt
Fiskeolie 3-4 kapsler dagligt (fx Lekamin) eller Eskimo-3, 1 barneskefuld dgl.
Huperzine Complex, hvori der også er Gingko biloba
Q10 30 mg dagligt

Desuden ikke at spise for meget.
Hver morgen dagslys fra lampe i tre kvarter til en time. For eksempel Medi-Light.
Fortsæt med at bevæge dig og dine hænder så meget som muligt.

Publiceret alternativinfo 08-07-2013

Relaterede Artikler:  
Genoptræning af hjernen 
    af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent 
Hash bliver stueren super-medicin 
   af Per Meistrup 
Kokosolie kan hjælpe mod Alzheimers 
    af Alister Bredee, helse-forfatter, terapeut og instruktør 
 
Læs mere: 
Bog: Mirakelkost til din hjerne af Jean Carpe (2002, ISBN-13: 9788755911840)
Bog: Optimum Nutrition for the Mind af Patrick Holford (ISBN: 0 7499 2398 9)

Se også:  
Fedtstof guide 
Vitamin guide  

Links: 
Alzheimerforeningen 
Drogisten Helsekost (Brønshøj og Frederiksberg)
Lemko – Genoptræning i eget hjem

Andre interessante links: 
Dansk topforsker opdager mulig årsag til Alzheimer (Videnskab.dk 03-07-2016)
Hjernen er dårligere til at rense sig selv hos folk med Alzheimer – allerede før sygdommen bryder ud. Det viser ny forskning, som giver håb om bedre diagnosticering og udvikling af behandling.

Nyt studie: Alzheimer-patienter fik evnen til at huske tilbage (Videnskab.dk 02-10-2014)
Amerikanske forskere har genskabt hukommelsen hos 9 ud af 10 Alzheimer-patienter. Behandlingsprogrammet var en cocktail med mange ingredienser. Heriblandt omlægning af kost, bedre søvnvaner, motion, tilskud af melatonin og reducering af stress. Dansk forsker er dog skeptisk overfor, hvor lang tid effekten holder.

Kræft mindsker risiko for Alzheimers (Videnskab.dk 25-01-2014)
Hvis du får kræft, er der mindre risiko for, at du får Alzheimers – og omvendt. Sådan er en hel bunke sygdomme koblet sammen.

Peanutbutter kan bruges som lugtetest for Alzheimers (videnskab.dk 09-10-2013)
Evnen til at lugte er en af de første ting, som forsvinder, når de kognitive evner er i tilbagegang, og det har amerikanske forskere udnyttet til at lave en simpel og billig test for Alzheimers.

Enzymer kan måske helbrede Alzheimers-sygdom (Berlingske 12-08-2013)
Fundet af to enzymer, der har regulerende effekt på proteinniveauet hos mus, giver håb til Alzheimer-patienter. Dansk professor ser muligheder i undersøgelsen og ønsker større opmærksomhed på Alzheimers-sygdom i Danmark.

Mælkesyre kan trigge nye hjerneceller (Videnskab.dk 18-06-2013)
Nye forsøg viser, at mælkesyre kan være med til at danne nye nerveceller i hjernen. Det giver nye muligheder for at forebygge demenssygdom og kan hjælpe med at forklare, hvorfor folk, som er fysisk aktive, får senere udbrud af Alzheimers.

Home > Artikler > Alzheimers demens 
29-11-2021